Apostlenes gjerninger 22:3

Original Norsk Bibel 1866

Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus udi Cilicia, men opdragen i denne Stad ved Gamaliels Fødder, oplært efter vor Fædrenelovs Strenghed, og jeg var nidkjær for Gud, ligesom I alle ere idag,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 9:11 : 11 Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;
  • Apg 5:34 : 34 Men der opstod en Pharisæer i Raadet, ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, som var høit agtet af alt Folket, og bød, at de skulde lade Apostlerne træde lidet ud.
  • Apg 26:5 : 5 hvilke have kjendt mig tilforn fra det første af, — dersom de ville vidne — at jeg haver levet som en Pharisæer efter den strengeste Sect i vor Gudsdyrkelse.
  • Apg 21:20 : 20 Men der de det hørte, prisede de Herren; og de sagde til ham: Broder, du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.
  • Apg 21:39 : 39 Men Paulus sagde: Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, en Borger af en ikke ubekjendt Stad i Cilicia. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket.
  • Fil 3:5-6 : 5 Jeg er omskaaren paa den ottende Dag, af Israels Slægt, af Benjamins Stamme, en Ebræer af Ebræer, en Pharisæer efter Loven, 6 som forfulgte Menigheden af Nidkjærhed, som var ustraffelig efter Lovens Retfærdighed.
  • Luk 10:39 : 39 Og hun havde en Søster, som hedte Maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte hans Tale.
  • Rom 11:1 : 1 Derfor siger jeg: Mon Gud haver forskudt sit Folk? Det være langt fra! — thi jeg er og en Israelit, af Abrahams Afkom, af Benjamins Stamme. —
  • 2 Kor 11:22 : 22 Ere de Ebræer? jeg ogsaa; ere de Israeliter? jeg ogsaa; ere de Abrahams Afkom? jeg ogsaa;
  • Apg 23:6 : 6 Men da Paulus vidste, at den ene Deel var Sadducæer, men den anden Pharisæer, raabte han i Raadet: I Mænd, Brødre! jeg er en Pharisæer, en Pharisæers Søn; jeg dømmes for Haab og for de Dødes Opstandelse.
  • Apg 6:9 : 9 Men Nogle af dem, som hørte til den Synagoge, der kaldes de Libertiners og Cyrenæers og Alexandriners, og af dem, som vare fra Cilicia og Asia, opstode og tvistede med Stephanus.
  • 5 Mos 33:3 : 3 Visseligen du er den, som elsker Folkene; alle deres Hellige ere i din Haand; og de skulle sætte sig hos din Fod, (hver) skal optage af dine Ord.
  • 2 Kong 4:38 : 38 Og Elisa kom tilbage til Gilgal, og der var Hunger i Landet, og Propheternes Børn sadde for hans Ansigt; og han sagde til sin Dreng: Sæt en stor Gryde paa og kog en Ret til Propheternes Børn.
  • Luk 2:46 : 46 Og det begav sig efter tre Dage, da fandt de ham siddende i Templet midt iblandt Lærerne, (hvor) han baade hørte dem og spurgte dem ad.
  • Luk 8:35 : 35 Da gik de ud at see det, som var skeet, og kom til Jesum og fandt det Menneske, som Djævlene vare farne ud af, siddende paaklædt og ved Sands hos Jesu Fødder; og de forfærdedes.
  • 2 Sam 21:2 : 2 Da lod Kongen kalde ad de Gibeoniter og sagde til dem, — men de Gibeoniter vare ikke af Israels Børn, men af de overblevne Amoriter, og Israels Børn havde svoret dem, og Saul søgte efter at slaae dem, der han var nidkjær for Israels og Judæ Børn —
  • Apg 9:30 : 30 Men da Brødrene fik det at vide, førte de ham til Cæsarea og sendte ham derfra til Tarsus.
  • Apg 11:25 : 25 Men Barnabas drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og der han fandt ham, førte han ham til Antiochia.
  • Apg 15:23 : 23 Og de skreve saaledes med dem: Apostlerne og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiochia og Syrien og Cilicien.
  • Apg 15:41 : 41 Men han drog omkring i Syrien og Cilicien og bestyrkede Menighederne.
  • Rom 10:2-3 : 2 thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærhed for Gud, men ikke med Kundskab. 3 Thi da de ikke kjende Guds Retfærdighed og tragte efter at oprette en egen Retfærdighed, underkaste de sig ikke den Guds Retfærdighed.
  • Apg 23:34 : 34 Men der Landshøvdingen havde læst Brevet og spurgt, fra hvad Land han var, og havde erfaret, at han var fra Cilicia, sagde han:
  • Gal 1:14 : 14 Og jeg gik videre i Jødedommet, end mange af mine Jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var overmaade nidkjær for mine fædrene Lærdomme.
  • Gal 1:21 : 21 Derefter kom jeg til Syriæ og Ciliciæ Lande.
  • Gal 4:17-18 : 17 De er nidkjære for Eder, dog ikke til det Gode; men de ville udelukke Eder (fra mig), at I skulle være nidkjære efter dem. 18 Men det er godt at være nidkjær i det Gode altid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos Eder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    3allermeest fordi du haver Kundskab om alle Jødernes Skikke og Spørgsmaal. Derfor beder jeg dig, at du vil taalmodigen høre mig.

    4Mit Levnet altsaa fra Ungdom af, hvorledes det haver været fra Begyndelsen iblandt mit Folk i Jerusalem, vide alle Jøderne,

    5hvilke have kjendt mig tilforn fra det første af, — dersom de ville vidne — at jeg haver levet som en Pharisæer efter den strengeste Sect i vor Gudsdyrkelse.

  • 79%

    13Thi I have hørt om min Vandel forhen i Jødedommet, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og forstyrrede den.

    14Og jeg gik videre i Jødedommet, end mange af mine Jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var overmaade nidkjær for mine fædrene Lærdomme.

    15Men der det behagede Gud, som havde udseet mig fra Moders Liv, og som kaldte mig ved sin Naade,

  • 79%

    4og forfulgte denne Lære indtil Døden, bandt og overantvordede i Fængsler baade Mænd og Qvinder,

    5som og den Ypperstepræst maa vidne med mig, og hele de Ældstes Raad, af hvilke jeg endog tog Breve til Brødrene og reiste til Damascus, for at føre ogsaa dem, som der vare, bundne til Jerusalem, at de skulde blive straffede.

    6Men det skede mig, da jeg reiste og kom nær til Damascus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligen omskinnede mig;

    7og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvi forfølger du mig?

    8Men jeg svarede: Hvo er du, Herre? og han sagde til mig: Jeg er Jesus, den Nazaræer, som du forfølger.

  • Fil 3:5-6
    2 vers
    79%

    5Jeg er omskaaren paa den ottende Dag, af Israels Slægt, af Benjamins Stamme, en Ebræer af Ebræer, en Pharisæer efter Loven,

    6som forfulgte Menigheden af Nidkjærhed, som var ustraffelig efter Lovens Retfærdighed.

  • 77%

    1I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar til eder!

    2— Men der de hørte, at han talede til dem i det ebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. — Og han sagde:

  • 75%

    9Jeg selv haver vel og meent, at det burde mig at gjøre meget imod Jesu, den Nazareers, Navn,

    10hvilket jeg og gjorde i Jerusalem; og jeg kastede mange af de Hellige i Fængsel, der jeg havde faaet Magt dertil af de Ypperstepræster, og naar de bleve myrdede, gav jeg min Stemme dertil.

    11Og i alle Synagoger lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligen, og end mere rasende mod dem, forfulgte jeg dem endog indtil udenlandske Stæder.

    12Hvorfor jeg og drog til Damascus med Myndighed og Fuldmagt fra de Ypperstepræster;

    13men midt om Dagen saae jeg paa Veien, o Konge! et Lys af Himmelen, som overgik Solens Glands, omskinne mig og dem, som reiste med mig.

    14Men der vi alle faldt ned til Jorden, hørte jeg en Røst, som talede til mig og sagde i det ebraiske Sprog: Saul! Saul! hvi forfølger du mig? det vil blive dig haardt at stampe imod Braadden.

    15Men jeg sagde: Herre, hvo er du? men han sagde: Jeg er Jesus, hvem du forfølger.

    16Men reis dig og staa paa dine Fødder; thi derfor haver jeg aabenbaret mig for dig, for at udkaare dig til en Tjener og et Vidne baade om det, som du haver seet, og om det, hvori jeg vil aabenbare mig for dig,

  • 39Men Paulus sagde: Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, en Borger af en ikke ubekjendt Stad i Cilicia. Men jeg beder dig, tilsted mig at tale til Folket.

  • 73%

    19Og jeg sagde: Herre, de vide selv, at jeg satte i Fængsel og hudflettede i Synagogerne dem, som troede paa dig;

    20og der Stephani, dit Vidnes, Blod blev udøst, stod jeg og selv hos og havde Behagelighed i hans Mord, og forvarede deres Klæder, som ihjelsloge ham.

  • 14Men dette bekjender jeg for dig, at jeg efter den Lære, hvilken de kalde en Sect, tjener saaledes den Fædrene-Gud, at jeg troer alt det, som er skrevet i Loven og Propheterne,

  • 6Men da Paulus vidste, at den ene Deel var Sadducæer, men den anden Pharisæer, raabte han i Raadet: I Mænd, Brødre! jeg er en Pharisæer, en Pharisæers Søn; jeg dømmes for Haab og for de Dødes Opstandelse.

  • 21For disse Tings Skyld grebe Jøderne mig i Templet og forsøgte at slaae mig ihjel.

  • 21Men Alle, som det hørte, forbausedes og sagde: Er det ikke den, som i Jerusalem forfulgte dem, som paakaldte dette Navn, og var kommen hid, for at føre dem bundne til de Ypperstepræster?

  • Apg 9:1-2
    2 vers
    71%

    1Men Saulus fnysede endnu med Trudsel og Mord mod Herrens Disciple, og gik til den Ypperstepræst

    2og begjærede Breve af ham til Damascus til Synagogerne, paa det at, dersom han fandt Nogle, som vare af denne Tro, Mænd eller Qvinder, han da kunde føre dem bundne til Jerusalem.

  • 71%

    21Derefter kom jeg til Syriæ og Ciliciæ Lande.

    22Men af Person var jeg ubekjendt for de christne Menigheder i Judæa;

    23kun havde de hørt: Den, som tilforn forfulgte os, prædiker nu Evangeliet om den Tro, som han tilforn vilde udrydde;

  • 22Ere de Ebræer? jeg ogsaa; ere de Israeliter? jeg ogsaa; ere de Abrahams Afkom? jeg ogsaa;

  • 70%

    10Men jeg sagde: Herre, hvad skal jeg gjøre? Men Herren sagde til mig: Staa op, reis til Damascus, og der skal tales til dig om Alt, hvad dig er forordnet at gjøre.

    11Men der Synet var mig betaget ved Glandsen af hiint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom til Damascus.

    12Men en vis Ananias, en gudfrygtig Mand efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøder, som der boede,

    13kom til mig og stod for mig, og sagde til mig: Saul, Broder, see op! og jeg saae op paa ham i den samme Stund.

  • 34Men der opstod en Pharisæer i Raadet, ved Navn Gamaliel, en Lovlærer, som var høit agtet af alt Folket, og bød, at de skulde lade Apostlerne træde lidet ud.

  • 30Men da Brødrene fik det at vide, førte de ham til Cæsarea og sendte ham derfra til Tarsus.

  • 17Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket

  • 11Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;

  • 17Men det skede efter tre Dage, at Paulus sammenkaldte dem, som vare de Fornemste iblandt Jøderne; men der de vare forsamlede, sagde han til dem: I Mænd, Brødre! jeg, som haver Intet gjort mod Folket eller Fædrenes Skikke, er overantvordet fangen fra Jerusalem i de Romeres Hænder,

  • 1Da saae Paulus stivt paa Raadet og sagde: I Mænd, Brødre! jeg haver med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.

  • 9Men sidst af Alle blev han og seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes en Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.

  • 27Men Barnabas tog ham til sig og førte ham til Apostlerne; og han fortalte dem, hvorledes han havde seet Herren paa Veien, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damascus havde lært frimodigen i Jesu Navn.

  • 17drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som vare Apostler før mig, men drog bort til Arabien og kom atter tilbage til Damascus.

  • 27Denne Mand, som var greben af Jøderne og nær ved at ihjelslaaes af dem, ham udfriede jeg, der jeg kom med Krigsfolket og fik at vide, at han er en Romer.