Galaterbrevet 1:17

Original Norsk Bibel 1866

drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som vare Apostler før mig, men drog bort til Arabien og kom atter tilbage til Damascus.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 9:20-25 : 20 Og strax prædikede han Christum i Synagogerne, at han er den Guds Søn. 21 Men Alle, som det hørte, forbausedes og sagde: Er det ikke den, som i Jerusalem forfulgte dem, som paakaldte dette Navn, og var kommen hid, for at føre dem bundne til de Ypperstepræster? 22 Men Saulus styrkedes end mere og igjendrev Jøderne, som boede i Damascus, og beviste, at denne er Christus. 23 Men mange Dage derefter holdt Jøderne Raad om at slaae ham ihjel. 24 Men Saulus fik deres Anslag at vide. Og de bevogtede Portene baade Dag og Nat, at de kunde ihjelslaae ham. 25 Men Disciplene toge ham om Natten og bragte ham over Muren, idet de hidsede ham ned i en Kurv.
  • 2 Kor 11:32-33 : 32 I Damascus lod Kong Aretæ Landshøvding de Damasceners Stad bevogte, da han vilde gribe mig, 33 og jeg blev nedladt fra et Vindue i en Kurv over Muren, og undflyede af hans Hænder.
  • Gal 1:18 : 18 Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem for at blive kjendt med Petrus, og blev femten Dage hos ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    18 Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem for at blive kjendt med Petrus, og blev femten Dage hos ham.

    19 Men nogen anden af Apostlerne saae jeg ikke, uden Jakobus, Herrens Broder.

    20 Hvad jeg skriver eder, see, (det vidner jeg) for Guds Aasyn, at jeg ikke lyver.

    21 Derefter kom jeg til Syriæ og Ciliciæ Lande.

    22 Men af Person var jeg ubekjendt for de christne Menigheder i Judæa;

    23 kun havde de hørt: Den, som tilforn forfulgte os, prædiker nu Evangeliet om den Tro, som han tilforn vilde udrydde;

  • 83%

    11 Men jeg kundgjør eder, Brødre! at det Evangelium, som er prædiket af mig, er ikke Menneske-Lære;

    12 thi hverken annammede, ei heller lærte jeg det af noget Menneske, men ved Jesu Christi Aabenbarelse.

    13 Thi I have hørt om min Vandel forhen i Jødedommet, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og forstyrrede den.

    14 Og jeg gik videre i Jødedommet, end mange af mine Jævnaldrende i mit Folk, idet jeg var overmaade nidkjær for mine fædrene Lærdomme.

    15 Men der det behagede Gud, som havde udseet mig fra Moders Liv, og som kaldte mig ved sin Naade,

    16 at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,

  • 75%

    9 Men de, som vare med mig, saae vel Lyset og bleve forfærdede, men hørte ikke hans Røst, som talede til mig.

    10 Men jeg sagde: Herre, hvad skal jeg gjøre? Men Herren sagde til mig: Staa op, reis til Damascus, og der skal tales til dig om Alt, hvad dig er forordnet at gjøre.

    11 Men der Synet var mig betaget ved Glandsen af hiint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom til Damascus.

  • Gal 2:1-2
    2 vers
    75%

    1 Siden, efter fjorten Aar, drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med.

    2 Men jeg drog op efter en Aabenbarelse og forelagde dem, men de Anseede i Særdeleshed, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, at jeg ikke skulde løbe eller have løbet forgjæves.

  • 74%

    27 Men Barnabas tog ham til sig og førte ham til Apostlerne; og han fortalte dem, hvorledes han havde seet Herren paa Veien, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damascus havde lært frimodigen i Jesu Navn.

    28 Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem,

  • 74%

    12 Hvorfor jeg og drog til Damascus med Myndighed og Fuldmagt fra de Ypperstepræster;

    13 men midt om Dagen saae jeg paa Veien, o Konge! et Lys af Himmelen, som overgik Solens Glands, omskinne mig og dem, som reiste med mig.

  • 5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.

  • 73%

    5 som og den Ypperstepræst maa vidne med mig, og hele de Ældstes Raad, af hvilke jeg endog tog Breve til Brødrene og reiste til Damascus, for at føre ogsaa dem, som der vare, bundne til Jerusalem, at de skulde blive straffede.

    6 Men det skede mig, da jeg reiste og kom nær til Damascus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligen omskinnede mig;

    7 og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvi forfølger du mig?

  • 71%

    17 Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket

    18 og saae ham, og han sagde til mig: Skynd dig og gak hastig ud af Jerusalem, fordi de ville ikke annamme dit Vidnesbyrd om mig.

  • 32 I Damascus lod Kong Aretæ Landshøvding de Damasceners Stad bevogte, da han vilde gribe mig,

  • 9 Men sidst af Alle blev han og seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes en Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.

  • 21 Og han sagde til mig: Reis hen; thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningerne.

  • 13 kom til mig og stod for mig, og sagde til mig: Saul, Broder, see op! og jeg saae op paa ham i den samme Stund.

  • 3 Men idet han reiste, kom han nær til Damascus; og pludseligen omskinnede et Lys fra Himmelen ham.

  • 16 og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.

  • Gal 1:1-2
    2 vers
    70%

    1 Paulus, Apostel, — (kaldet) ikke af Mennesker og ikke ved noget Menneske, men ved Jesum Christum og Gud Fader, som opreiste ham fra de Døde —

    2 og alle de Brødre, som ere med mig, til Menighederne i Galatia:

  • 13 Men der Paulus og de, som vare med ham, fore bort fra Paphus, kom de til Perge i Pamphylien. Men Johannes skilte sig fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.

  • 1 At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; thi jeg vil komme til Syner og Herrens Aabenbarelser.

  • 6 Men de, som ansaaes for at være Noget, — hvor Meget de vare, vedkommer mig ikke; Gud seer ikke paa Menneskens Person — ja de Anseede lagde Intet til min Lærdom.

  • 8 Men Saulus reiste sig op fra Jorden; men der han oplod sine Øine, saae han Ingen; men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damascus.

  • 1 Og jeg, Brødre! der jeg kom til eder, kom jeg ikke med prægtige Ord eller Viisdom, at forkynde eder det Guds Vidnesbyrd;

  • 30 Men da Brødrene fik det at vide, førte de ham til Cæsarea og sendte ham derfra til Tarsus.

  • 4 Mit Levnet altsaa fra Ungdom af, hvorledes det haver været fra Begyndelsen iblandt mit Folk i Jerusalem, vide alle Jøderne,

  • 11 da du kan faae at vide, at det er ikke mere end tolv Dage siden jeg kom op, for at tilbede i Jerusalem;

  • 14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?

  • 19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske Syn;

  • 17 Thi Christus udsendte mig ikke for at døbe, men for at prædike Evangelium, ikke med vise Ord, at Christi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.

  • 11 Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste.

  • 21 Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig;

  • 16 Men reis dig og staa paa dine Fødder; thi derfor haver jeg aabenbaret mig for dig, for at udkaare dig til en Tjener og et Vidne baade om det, som du haver seet, og om det, hvori jeg vil aabenbare mig for dig,

  • 11 Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;