Apostlenes gjerninger 19:9
Og der Nogle vare forhærdede og vantroe, og talede ilde om denne Lære for Mængden, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem, og talede dagligen i en Mands Skole, (som hedte) Tyrannus.
Og der Nogle vare forhærdede og vantroe, og talede ilde om denne Lære for Mængden, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem, og talede dagligen i en Mands Skole, (som hedte) Tyrannus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Men han gik ind i Synagogen og prædikede frimodigen i tre Maaneder, talede med dem og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
10 Men dette skede i to Aar, saa at Alle, som boede i Asia, baade Jøder og Græker, hørte den Herres Jesu Ord.
23 Men paa den samme Tid skede et ikke lidet Opløb i Anledning af Læren.
33 Og saaledes gik Paulus ud fra dem.
34 Men nogle Mænd hængte fast ved ham og troede; iblandt hvilke var og Dionysius, den Areopagit, og en Qvinde, ved Navn Damaris, og Andre med dem.
19 Men han kom til Ephesus og forlod dem der; men han selv gik ind i Synagogen og talede til Jøderne.
20 Men der de bade ham at blive længere Tid hos dem, vilde han ikke samtykke,
29 og lærte frimodigen i den Herres Jesu Navn; og han talede og tvistede med de græskfødte Jøder; men de toge sig for at slaae ham ihjel.
30 Men da Brødrene fik det at vide, førte de ham til Cæsarea og sendte ham derfra til Tarsus.
7 Og han gik bort derfra og kom i Huset til En, ved Navn Justus, som dyrkede Gud, (og) hvis Huus laae nærmest op til Synagogen.
17 Han talede derfor i Synagogen til Jøderne og de Gudfrygtige, og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.
18 Men nogle Philosopher, Epicuræer og Stoiker, disputerede med ham; og Nogle sagde: Hvad vil denne Ordgyder sige? men Andre: Det synes, han vil forkynde fremmede Guder; fordi han forkyndte dem ved Evangelium Jesum og Opstandelsen.
29 Og der han havde sagt dette, gik Jøderne bort og havde en stor Trætte indbyrdes.
1 Men det skede, der Apollos var i Corinth, at Paulus vandrede omkring i de øverste Dele (af Landet) og kom til Ephesus.
23 Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og reiste fra Stad til Stad igjennem det galatiske Land og Phrygien, og bestyrkede alle Disciplene.
29 Og den ganske Stad blev fuld af Forvirring; og de stormede samdrægtigen til Skuepladsen og reve med sig Macedonierne Cajus og Aristarchus, som reiste med Paulus.
30 Men der Paulus vilde gaae frem til Folket, tilstedede Disciplene ham det ikke.
11 Og han blev der et Aar og sex Maaneder og lærte Guds Ord iblandt dem.
26 Denne begyndte og at tale frimodigen i Synagogen. Men der Aqvilas og Priscilla hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vei nøiere.
27 Men der han vilde reise til Achaja, formanede Brødrene og skreve til Disciplene, at de skulde annamme ham; og der han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de Troende til megen Nytte;
20 Men der Disciplene omgave ham, stod han op og gik ind i Staden; og anden Dagen gik han med Barnabas ud til Derbe.
21 Og der de havde prædiket Evangelium i denne Stad og gjort mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Iconium og Antiochia,
43 Men der Synagogen var opløst, fulgte mange Jøder og gudfrygtige Tilhængere af Jødernes Tro Paulus og Barnabas, hvilke talede til dem og formanede dem, at de skulde holde fast ved Guds Naade.
44 Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten den ganske Stad, for at høre Guds Ord.
22 men vi ønske vel at høre af dig, hvad du mener; thi det er os vitterligt om denne Sect, at den allevegne finder Modsigelse.
23 Men der de havde bestemt ham en Dag, kom Mange til ham i Herberget, for hvilke han udlagde og vidnede om Guds Rige, og søgte at overbevise dem om Læren om Jesu baade af Mose Lov og af Propheterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.
24 Og Nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men Andre troede ikke.
25 Disse samlede han sammen tillige med de Andre, som derved havde Arbeide, og sagde: I Mænd! I vide, at vi have vor Velstand af denne Fortjeneste.
26 Og I see og høre, at denne Paulus ikke alene i Ephesus, men næsten i det ganske Asien haver ved sin Overtalelse afvendt en stor Mængde, idet han siger, at de ere ikke Guder, de, som gjøres med Hænder.
4 Men han talede i Synagogen paa hver Sabbat og overbeviste Jøder og Græker.
7 som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.
8 Men Elimas, (det er) Troldkarlen, — thi saa udtydes hans Navn, — stod dem imod og søgte at afvende Landshøvdingen fra Troen.
12 Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.
13 Men der Paulus og de, som vare med ham, fore bort fra Paphus, kom de til Perge i Pamphylien. Men Johannes skilte sig fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.
14 Men de droge videre fra Perge og kom til Antiochia i Pisidien, og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.
2 Men Paulus gik ind til dem, som han pleiede, og talede paa tre Sabbater til dem af Skrifterne.
6 og de fik det at vide, undflyede de til Stæderne i Lycaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land.
2 Men de vantroe Jøder ophidsede og satte Ondt i Hedningernes Sjæle imod Brødrene.
3 De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.
4 Men Mængden i Staden blev splidagtig, og Nogle holdt med Jøderne, men Nogle med Apostlerne.
19 at jeg haver tjent Herren med al Ydmyghed og under mange Taarer og Fristelser, som mig ere vederfarne ved Jødernes Efterstræbelser;
20 hvorledes jeg Intet haver forholdt af det, som er nyttigt, at jeg jo forkyndte eder det og lærte eder offentligen og i Husene,
30 Men han kom igjennem midt imellem dem og gik bort.
19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
9 Men Nogle af dem, som hørte til den Synagoge, der kaldes de Libertiners og Cyrenæers og Alexandriners, og af dem, som vare fra Cilicia og Asia, opstode og tvistede med Stephanus.
22 Men de hørte ham indtil dette Ord, og de opløftede deres Røst og sagde: Tag saadan En bort af Jorden! thi det sømmer sig ikke, at han skal leve.
51 Men de rystede Støvet af deres Fødder over dem og kom til Iconium.
20 Saa kraftigen voxte Herrens Ord og fik Magt.
39 Der opstod da en Fortørnelse, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Marcus til sig og seilede til Cypern.