Apostlenes gjerninger 28:8
Men det traf sig, at Publii Fader laae betagen af Feber og Blodsot; til ham gik Paulus ind og bad, og lagde Hænderne paa ham og helbredede ham.
Men det traf sig, at Publii Fader laae betagen af Feber og Blodsot; til ham gik Paulus ind og bad, og lagde Hænderne paa ham og helbredede ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Der dette da var skeet, kom og de Andre paa Øen, som havde Sygdomme, frem til ham og bleve helbredede.
10 Disse beviste os ogsaa stor Ære, og der vi droge bort, lagde de (i Skibet), hvad vi havde behov.
5 Der han nu rystede Dyret af i Ilden, følte han intet Ondt.
6 Men de ventede, at han skulde hovne eller pludseligen falde død om. Men der de havde ventet længe og saae, at ham intet Ondt vederfares, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
7 Men ved det samme Sted havde den Øverste paa Øen, ved Navn Publius, et Landgods; han modtog os og laante os venligen Herberge i tre Dage.
11 Og Gud gjorde ikke ringe kraftige Gjerninger ved Pauli Hænder,
12 saa at der endog bleve bragte Svededuge og Haandklæder fra hans Legeme til de Syge, og at Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud af dem.
8 Og der var en Mand i Lystra, som maatte sidde, fordi han havde ingen Magt i Fødderne, men var lam fra Moders Liv af og havde endnu aldrig gaaet.
9 Denne hørte Paulum tale, som, der han saae stivt paa ham og mærkede, at han havde Tro til at frelses, sagde med høi Røst:
10 Staa ret op paa dine Fødder! Og han sprang op og gik omkring.
38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Huus; og Simons Hustrues Moder var plaget med en svar Feber, og de bade ham for hende.
39 Og han traadte hen til hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strax op og tjente dem.
40 Men der Solen gik ned førte alle de, som havde Skrøbelige af adskillige Sygdomme, disse til ham; men han lagde Hænderne paa Enhver af dem og helbredede dem.
14 Og Jesus kom i Petri Huus og saae, at hans Hustrues Moder laae og havde Feber.
15 Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende; og hun stod op og tjente dem.
16 Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,
17 at det skulde fuldkommes, som er talt ved Propheten Esaias, som siger: Han tog vore Skrøbeligheder og bar (vore) Sygdomme.
32 Men det skede, der Petrus drog alle vegne omkring, at han kom ogsaa til de Hellige, som boede i Lydda.
33 Men der fandt han en Mand, ved Navn Æneas, som havde ligget otte Aar tilsengs og var værkbruden.
30 Men Simons Hustrues Moder laae og havde Feber; og strax talede de til ham om hende.
31 Og han gik til hende, tog fat paa hendes Haand og reiste hende op, og Feberen forlod hende strax, og hun tjente dem.
15 saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løibænke, paa det at, naar Petrus kom, endog (blot) hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.
16 Men og fra de omliggende Stæder kom en Mængde til Jerusalem og bragte Syge og af urene Aander Plagede, hvilke alle bleve helbredede.
3 Men der Paulus rev en Hob Riis sammen og lagde paa Ilden, kom en Øgle ud formedelst Varmen og krøb paa hans Haand.
5 Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, og bad ham og sagde:
6 Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.
55 og løb om i den ganske omliggende Egn og begyndte at føre dem, som havde ondt, omkring paa Sengene (derhen), hvor de hørte, at han var.
56 Og hvor han gik ind i Byer eller Stæder eller Landsbyer, lagde de de Syge paa Torvene og bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.
10 Thi han helbredede Mange, saa at saa Mange, som havde Plager, trængte ind paa ham, at de kunde røre ved ham.
7 Thi af Mange, som havde urene Aander, fore disse ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredede.
18 Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.
11 Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige, og lægede dem, som havde Lægedom behov.
30 idet du udrækker din Haand til Helbredelse, at Tegn og Undergjerninger kunne skee ved dit hellige Barns Jesu Navn.
7 som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.
18 som vare komne for at høre ham og helbredes fra deres Sygdomme, og Saadanne, som bleve forstyrrede af de urene Aander; og de bleve helbredede.
3 Og anden Dagen anløb vi Sidon. Og Julius behandlede Paulus mildt og tilstedede ham at gaae til Venner og nyde Pleie.
23 Og han bad ham meget og sagde: Min lille Datter er paa sit Yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, at hun kan frelses! da skal hun leve.
52 Derfor udspurgte han den Time af dem, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: Igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.
15 og Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal opreise ham, og haver han begaaet Synder, skulle de forlades ham.
3 Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der bares af Fire.
16 Og formedelst Troen paa hans Navn haver hans Navn styrket denne, som I see og kjende; og Troen ved ham gav ham denne fuldkomne Helbredelse for alles eders Øine.
15 Men Talen om ham kom mere og mere ud, og meget Folk kom tilsammen, for at høre og at helbredes af ham af deres Skrøbeligheder.
24 Og hans Rygte udkom over al Syria, og de førte til ham alle dem, som havde ondt, som med adskillige Sygdomme og Piner vare beheftede, baade de Besatte og Maanesyge og Værkbrudne; og han helbredede dem.
14 hvor vi fandt Brødre og bleve budne af dem at blive (der) syv Dage. Og saa droge vi til Rom.
15 Og derfra kom Brødrene, som havde hørt om os, os imøde indtil Appii Forum og Trestabernæ; og der Paulus saae dem, takkede han Gud og fattede Mod.
6 Og der Paulus havde lagt Hænderne paa dem, kom den Hellig-Aand over dem, og de talede med (fremmede) Tungemaal og propheterede.
17 Men det skede efter tre Dage, at Paulus sammenkaldte dem, som vare de Fornemste iblandt Jøderne; men der de vare forsamlede, sagde han til dem: I Mænd, Brødre! jeg, som haver Intet gjort mod Folket eller Fædrenes Skikke, er overantvordet fangen fra Jerusalem i de Romeres Hænder,
3 Denne vilde Paulus skulde drage ud med ham; og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker.
5 Men der vi havde fuldendt de Dage, droge vi ud og gave os paa Reisen, og de ledsagede os alle med Hustruer og Børn indtil udenfor Staden; og vi faldt paa Knæ paa Strandbredden og bade.
3 Da fastede de og bade, og lagde Hænderne paa dem og lode dem gaae.