Apostlenes gjerninger 6:11

Original Norsk Bibel 1866

Da beskikkede de hemmeligen Mænd, som sagde: Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og Gud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Matt 26:59-60 : 59 Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falskt Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham, og fandt Intet. 60 Og alligevel at der gik mange falske Vidner frem, fandt de dog Intet. Men paa det Sidste traadte to falske Vidner frem og sagde:
  • Matt 28:12-15 : 12 Og de forsamledes med de Ældste og holdt et Raad, og gave Stridsmændene mange Sølvpenninge, 13 og sagde: Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, da vi sov. 14 Og dersom Landshøvdingen faaer det at høre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse. 15 Men de toge de Sølvpenninge og gjorde, som de vare underviste. Og Rygtet om denne Sag blev udspredt iblandt Jøderne indtil denne Dag.
  • Joh 1:17 : 17 Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er bleven ved Jesum Christum.
  • Joh 5:45-47 : 45 Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er den, som eder anklager, Moses, paa hvem I haabe. 46 Dersom I troede Moses, troede I vel mig; thi han haver skrevet om mig. 47 Men troe I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I troe mine Ord?
  • Joh 9:29 : 29 Vi vide, at Gud haver talet med Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er.
  • Joh 10:33-36 : 33 Jøderne svarede ham og sagde: For en god Gjerning stene vi dig ikke, men for Guds-Bespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gjør dig selv til Gud. 34 Jesus svarede dem: Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg haver sagt: I ere Guder? 35 Dersom han kalder dem Guder, til hvilke Guds Ord skede, — og Skriften kan ikke feile — 36 sige I da til den, som Faderen haver helliget og sendt til Verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
  • Joh 16:3 : 3 Og dette skulle de gjøre eder, fordi de hverken kjende Faderen, ei heller mig.
  • Apg 6:13 : 13 Og de fremstillede falske Vidner, som sagde: Dette Menneske lader ikke af at tale bespottelige Ord mod dette hellige Sted og Mod Loven;
  • Apg 7:37-39 : 37 Denne er den Moses, som sagde til Israels Børn: Herren eders Gud skal af eders Brødre opreise eder en Prophet som mig; ham skulle I høre. 38 Denne er den, som i Menigheden udi Ørkenen stod mellem Engelen, som talede til ham paa Sinai Bjerg, og vore Fædre, den, som annammede de levende Ord, for at give os (dem); 39 hvem eders Fædre ikke vilde adlyde, men stødte ham fra sig og vendte i deres Hjerter tilbage til Ægypten, sigende til Aron:
  • Apg 15:21 : 21 thi Moses haver fra gammel Tid i hver Stad dem, som ham prædike, da han læses hver Sabbat i Synagogerne.
  • Apg 18:6 : 6 Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod (komme) over eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.
  • Apg 21:20-22 : 20 Men der de det hørte, prisede de Herren; og de sagde til ham: Broder, du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven. 21 Men de have hørt sige om dig, at du lærer alle Jøder, som ere iblandt Hedningerne, at falde fra Moses, og siger, at de ikke skulle omskjære Børnene, ei heller vandre efter Skikkene. 22 Hvad er da (at gjøre)? Mængden bør endelig komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen.
  • Apg 21:28 : 28 og skrege: I israelitiske Mænd, hjælper! dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle imod Folket og Loven og dette Sted, og tilmed haver han og ført Græker ind i Templet og vanhelliget dette hellige Sted.
  • Apg 23:12-15 : 12 Men der det var blevet Dag, sloge nogle af Jøderne sig sammen, og forpligtede sig under Forbandelse og sagde, at de vilde hverken æde, ei heller drikke, inden de havde slaget Paulus ihjel. 13 Men de vare flere end Fyrretyve, som havde sammensvoret sig hertil. 14 Disse gik til de Ypperstepræster og de Ældste og sagde: Vi have under Forbandelse forpligtet os til, ikke at smage Noget, førend vi have slaget Paulus ihjel. 15 Saa giver nu den øverste Høvedsmand tilkjende, tilligemed Raadet, at han imorgen fører ham ned til eder, som om I vilde nøiere undersøge hans Sag; men vi ere rede til at ihjelslaae ham, førend han kommer (eder) nær.
  • Apg 24:1-9 : 1 Men fem Dage derefter drog den Ypperstepræst Ananias ned med de Ældste og en vis Taler Tertullus, hvilke mødte for Landshøvdingen imod Paulus. 2 Men der han var fremkaldet, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde: 3 At vi ved dig nyde megen Fred, og at mange ypperlige Foranstaltninger til dette Folks Bedste skee ved din Omsorg, det erkjende vi, mægtigste Felix! altid og alle vegne med al Taksigelse. 4 Men paa det jeg ikke skal opholde dig længe, beder jeg, at du vil formedelst din Mildhed høre os korteligen. 5 Thi vi have befundet denne Mand at være en Pest og at vække Oprør iblandt alle Jøder, som ere over hele Verden, samt at være Formand for de Nazaræers Sect; 6 han haver endog forsøgt at vanhellige Templet, hvorfor vi og grebe ham og vilde have dømt ham efter vor Lov; 7 men Lysias, den øverste Høvedsmand, kom til og bortførte ham med megen Vold af vore Hænder, 8 og bød hans Anklagere komme til dig; af ham kan du selv, naar du undersøger det, faae alle de Ting at vide, for hvilke vi anklage ham. 9 Men Jøderne stemmede i med og sagde, at disse Ting havde sig saaledes. 10 Men Paulus svarede, der Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: Efterdi jeg veed, at du haver i mange Aar været en Dommer iblandt dette Folk, vil jeg des frimodigere forsvare min Sag, 11 da du kan faae at vide, at det er ikke mere end tolv Dage siden jeg kom op, for at tilbede i Jerusalem; 12 og hverken i Templet have de fundet mig at tale for Nogen, eller at stifte Oprør iblandt Folket, ei heller i Synagogerne, ei heller i Staden; 13 de kunne ei heller bevise de Ting, som de nu anklage mig for.
  • Apg 25:3 : 3 og bade om den Gunst imod hiin, at han vilde lade ham hente til Jerusalem; thi de lurede paa ham for at ihjelslaae ham paa Veien.
  • Apg 25:7 : 7 Men der han kom frem, traadte de Jøder, som vare komne ned fra Jerusalem, omkring ham og førte mange og svare Klagemaal imod Paulus, hvilke de ikke kunde bevise,
  • Apg 26:11 : 11 Og i alle Synagoger lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligen, og end mere rasende mod dem, forfulgte jeg dem endog indtil udenlandske Stæder.
  • Rom 3:8 : 8 og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).
  • 1 Tim 1:13 : 13 mig, som tilforn var en Bespotter og en Forfølger og en Forhaaner. Men mig er Barmhjertighed vederfaren, thi jeg gjorde det uvitterligt i Vantro.
  • Hebr 3:2-5 : 2 der var ham tro, som beskikkede ham, ligesom Moses (var det) i hans ganske Huus. 3 Thi saa meget større Hæder er denne værd fremfor Moses, som den haver større Ære i Huset, der beredte det. 4 Thi hvert Huus beredes af Nogen; men den, som bereder alle Ting, er Gud. 5 Og Moses var vel tro i hans ganske Huus, som en Tjener, til at vidne, hvad der skulde siges;
  • 3 Mos 24:16 : 16 Og hvilken, som taler ilde om Herrens Navn, skal visseligen dødes, al Menigheden skal visseligen stene ham; ligesom den Fremmede, saa og den Indfødte, naar han taler ilde om det Navn, da skal han dødes.
  • 1 Kong 21:10-13 : 10 Og sætter to Mænd, Belials Børn, tvært over for ham, som skulle vidne mod ham og sige: Du har bandet Gud og Kongen; og fører ham ud og stener ham, at han døer. 11 Og de ældste Mænd og Ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde sendt til dem, ligesom skrevet var i Brevene, som hun sendte til dem. 12 De lode udraabe en Faste og satte Naboth øverst iblandt Folket. 13 Og de to Mænd, de Belials Børn, kom og sadde tvært over for ham, og de Belials Mænd vidnede imod Naboth for Folket og sagde: Naboth bandede Gud og Kongen; og de førte ham ud udenfor Staden og stenede ham med Stene, at han døde.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.

    13Og de fremstillede falske Vidner, som sagde: Dette Menneske lader ikke af at tale bespottelige Ord mod dette hellige Sted og Mod Loven;

    14thi vi have hørt ham sige, at Jesus, denne Nazaræer, skal forstyrre dette Sted og forandre de Skikke, som Moses haver overantvordet os.

  • 76%

    65Og mange andre Ting sagde de bespottende imod ham.

    66Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad

  • 57Og Nogle stode op og bare falskt Vidnesbyrd mod ham og sagde:

  • 27Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:

  • 11Men de bleve fulde af Raseri og talede med hverandre om, hvad de vilde gjøre Jesum.

  • 10Og de kunde ikke imodstaae den Viisdom og den Aand, af hvilken han talede.

  • 71%

    53Men der han sagde disse Ting til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæer at trænge hardt ind paa ham og at lokke Ordene af Munden paa ham om mange Ting.

    54Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.

  • 4Men de, som stode hos, sagde: Skjælder du Guds Ypperstepræst?

  • 71%

    65Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse.

    66Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden.

  • 59Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falskt Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham, og fandt Intet.

  • 10Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig.

  • 6han haver endog forsøgt at vanhellige Templet, hvorfor vi og grebe ham og vilde have dømt ham efter vor Lov;

  • 64I have hørt Guds-Bespottelsen; hvad tykkes eder? Men de fordømte ham alle at være skyldig at døe.

  • 70%

    3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.

    4Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.

  • 28Da skjældte de paa ham og sagde: Du er hans Discipel, men vi ere Mose Disciple.

  • 3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.

  • 20Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.

  • 45Men der Jøderne saae den Mængde, bleve de fulde af Nidkjærhed, og imodsagde det, som blev sagt af Paulus, ja imodsagde og bespottede.

  • 2Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.

  • 15Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.

  • 69%

    15Men de bøde dem gaae ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde:

    16Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.

  • 69%

    61Denne haver sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage.

    62Og den Ypperstepræst stod op og sagde til ham: Svarer du Intet? Hvad vidne disse imod dig?

  • 13Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 11Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.

  • 2Da mødte den Ypperstepræst og de Fornemste af Jøderne for ham imod Paulus, og anholdt hos ham

  • 14og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for.

  • 57Men de raabte med høi Røst og holdt for deres Øren, og stormede samdrægtigen ind paa ham.

  • 10Og sætter to Mænd, Belials Børn, tvært over for ham, som skulle vidne mod ham og sige: Du har bandet Gud og Kongen; og fører ham ud og stener ham, at han døer.

  • 33Men der de hørte det, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel.

  • 2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.

  • 27Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.

  • 13Denne overtaler Folket til at dyrke Gud imod Loven.

  • 57Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.

  • 13Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord.

  • 7Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?

  • 1Og det begav sig, paa en af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom pludselig de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.

  • 47Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.

  • 18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.

  • 11Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.

  • 7Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede om Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal mod ham.

  • 14Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad imod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.

  • 1Men den Ypperstepræst sagde: Mon da dette haver sig saaledes?