Apostlenes gjerninger 6:11
Da beskikkede de hemmeligen Mænd, som sagde: Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og Gud.
Da beskikkede de hemmeligen Mænd, som sagde: Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og Gud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Og de oprørte Folket og de Ældste og Skriftkloge, og de overfaldt ham og reve ham med (sig), og førte ham for Raadet.
13Og de fremstillede falske Vidner, som sagde: Dette Menneske lader ikke af at tale bespottelige Ord mod dette hellige Sted og Mod Loven;
14thi vi have hørt ham sige, at Jesus, denne Nazaræer, skal forstyrre dette Sted og forandre de Skikke, som Moses haver overantvordet os.
65Og mange andre Ting sagde de bespottende imod ham.
66Og der det blev Dag, forsamlede Folkets Ældste sig, og de Ypperstepræster og Skriftkloge, og førte ham op for deres Raad
57Og Nogle stode op og bare falskt Vidnesbyrd mod ham og sagde:
27Men der de havde bragt dem frem, stillede de dem for Raadet; og den Ypperstepræst spurgte dem og sagde:
11Men de bleve fulde af Raseri og talede med hverandre om, hvad de vilde gjøre Jesum.
10Og de kunde ikke imodstaae den Viisdom og den Aand, af hvilken han talede.
53Men der han sagde disse Ting til dem, begyndte de Skriftkloge og Pharisæer at trænge hardt ind paa ham og at lokke Ordene af Munden paa ham om mange Ting.
54Og de lurede paa ham og søgte, om de kunde lokke Noget ud af hans Mund, at de kunde anklage ham.
4Men de, som stode hos, sagde: Skjælder du Guds Ypperstepræst?
65Da sønderrev den Ypperstepræst sine Klæder og sagde: Han haver bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? See, nu have I hørt hans Guds-Bespottelse.
66Hvad tykkes eder? Men de svarede og sagde: Han er skyldig til Døden.
59Men de Ypperstepræster og de Ældste og det ganske Raad søgte falskt Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde aflive ham, og fandt Intet.
10Men de Ypperstepræster og Skriftkloge stode og anklagede ham heftig.
6han haver endog forsøgt at vanhellige Templet, hvorfor vi og grebe ham og vilde have dømt ham efter vor Lov;
64I have hørt Guds-Bespottelsen; hvad tykkes eder? Men de fordømte ham alle at være skyldig at døe.
3Da forsamledes de Ypperstepræster og Skriftkloge og Folkets Ældste i Paladset hos den Ypperstepræst, som hedte Caiphas.
4Og de holdt Raad, at de kunde gribe Jesum med List og ihjelslaae ham.
28Da skjældte de paa ham og sagde: Du er hans Discipel, men vi ere Mose Disciple.
3Og see, Nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: Denne bespotter Gud.
20Og de toge vare (paa ham) og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at de kunde fange ham i hans Tale, paa det de kunde overantvorde ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
45Men der Jøderne saae den Mængde, bleve de fulde af Nidkjærhed, og imodsagde det, som blev sagt af Paulus, ja imodsagde og bespottede.
2Men de begyndte at anklage ham og sagde: Denne have vi fundet at forvende Folket, og forbyde at give Keiseren Skat, og sige sig selv at være Christus, en Konge.
15Da gik Pharisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.
15Men de bøde dem gaae ud fra Raadet, og raadførte sig med hverandre og sagde:
16Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.
61Denne haver sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det i tre Dage.
62Og den Ypperstepræst stod op og sagde til ham: Svarer du Intet? Hvad vidne disse imod dig?
13Og Herren talede til Mose og sagde:
11Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige.
2Da mødte den Ypperstepræst og de Fornemste af Jøderne for ham imod Paulus, og anholdt hos ham
14og sagde til dem: I have ført dette Menneske til mig, som den, der afvender Folket; og see, jeg haver forhørt ham for eder og finder ingen Skyld hos dette Menneske, i hvad I anklage ham for.
57Men de raabte med høi Røst og holdt for deres Øren, og stormede samdrægtigen ind paa ham.
10Og sætter to Mænd, Belials Børn, tvært over for ham, som skulle vidne mod ham og sige: Du har bandet Gud og Kongen; og fører ham ud og stener ham, at han døer.
33Men der de hørte det, skar det dem i Hjertet, og de beraadte sig paa at slaae dem ihjel.
2Og de Ypperstepræster og Skriftkloge søgte, hvorledes de kunde ihjelslaae ham; thi de frygtede for Folket.
27Og de kom atter til Jerusalem, og der han gik i Templet, kom de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste til ham.
13Denne overtaler Folket til at dyrke Gud imod Loven.
57Men baade de Ypperstepræster og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, for at de kunde gribe ham.
13Og de sendte Nogle af Pharisæerne og af de Herodianer til ham, at de skulde fange ham i Ord.
7Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?
1Og det begav sig, paa en af de Dage, der han lærte Folket i Templet og prædikede Evangelium, kom pludselig de Ypperstepræster og Skriftkloge tilligemed de Ældste.
47Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: Hvad gjøre vi? thi dette Menneske gjør mange Tegn.
18Og de Skriftkloge og Ypperstepræster hørte det og søgte, hvorledes de kunde omkomme ham; thi de frygtede for ham, eftersom alt Folket forundrede sig saare over hans Lærdom.
11Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.
7Men de Skriftkloge og Pharisæerne toge vare paa ham, om han vilde helbrede om Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal mod ham.
14Men Pharisæerne gik ud og holdt Raad imod ham, hvorledes de kunde omkomme ham.
1Men den Ypperstepræst sagde: Mon da dette haver sig saaledes?