Apostlenes gjerninger 8:28
og han drog hjem, og sad paa sin Vogn og læste Propheten Esaias.
og han drog hjem, og sad paa sin Vogn og læste Propheten Esaias.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem op prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.
26Men Herrens Engel talede til Philippus og sagde: Staa op og gak mod Sønden paa den Vei, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.
27Og han stod op og gik hen; og see, der var en Æthioper, en Kammersvend, en mægtig Mand hos Candace, Æthiopernes Dronning, som var sat over al hendes Skat; han var kommen til Jerusalem for at tilbede;
29Men Aanden sagde til Philippus: Gak frem og hold dig til denne Vogn.
30Men Philippus løb til og hørte, at han læste Propheten Esaias, og han sagde: Forstaaer du vel det, som du læser?
31Men han sagde: Hvorledes skulde jeg kunne (det), uden at Nogen veileder mig? og han bad Philippus stige op og sidde hos sig.
32Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: Han blev ført som et Faar til at slagtes, og som et Lam er stumt mod den, der klipper det, saaledes oplader han ikke sin Mund.
33I hans Fornedrelse blev hans Dom fuldendt; men hvo skal kunne berette hans Livstid, efterdi hans Liv er borttaget fra Jorden?
34Men Kammersvenden spurde Philippus og sagde: Jeg beder dig, (siig mig,) om hvem taler Propheten dette? om sig, selv eller om en Anden?
35Men Philippus oplod sin Mund, og begyndende fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangelium om Jesu.
36Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Kammersvenden sagde: See, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?
37Men Philippus sagde: Dersom du troer af ganske Hjerte, maa det skee. Men han svarede og sagde: Jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn.
38Og han bød Vognen holde; og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Kammersvenden, og han døbte ham.
39Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Kammersvenden saae ham ikke mere; thi han drog glad sin Vei.
40Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.
5Men Philippus kom ned til den Stad Samaria og prædikede Christum for dem.
6Og Folket gav samdrægtigen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.
7Thi af Mange, som havde urene Aander, fore disse ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredede.
8Og der blev en stor Glæde i denne Stad.
9Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samaritanske Folk, og sagt sig selv at være stor.
16Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik i Synagogen efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen, og stod op for at forelæse.
17Da gave de ham Propheten Esaiæ Bog; og der han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der var skrevet:
8Anden Dagen drog Paulus og vi med ham ud og kom til Cæsarea; og vi gik ind i Evangelisten Philippi Huus, — som var af de Syv, — og bleve hos ham.
16Og han sagde: Gak med mig og see paa min Nidkjærhed for Herren; og de førte ham paa hans Vogn.
41Dette sagde Esaias, der han saae hans Herlighed og talede om ham.
12Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige og Jesu Christi Navn, bleve de døbte, baade Mænd og Qvinder.
13Men Simon troede og selv, og der han var døbt, blev han stadig hos Philippus; og da han saae de Tegn og store, kraftige Gjerninger, som skede, forundrede han sig storligen.
14Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Petrus og Johannes til dem;
8Og de læste i Bogen, i Guds Lov, klarligen, og de gave (Folket) Forstand derpaa og gjorde, at de forstode sig paa Læsningen.
28Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem,
35Men det skede, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
36Men der denne hørte Folket gaae forbi, udspurgte han, hvad dette var.
32Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham.
43Og han førte ham til Jesum. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: Du er Simon, Jonas Søn; du skal hedde Kephas — det er udlagt: Petrus. —
44Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa, og han fandt Philippus og sagde til ham: Følg mig!
9Fryd dig saare, Zions Datter! raab (med Glæde), Jerusalems Datter! see, din Konge skal komme til dig, han er retfærdig og en Frelser, fattig og ridende paa et Asen og paa en af Asenindernes unge Foler.
9Saa kom Naaman med sine Heste og sin Vogn, og stod for Elisas Huses Dør.
27Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.
20Og han lukkede Bogen sammen, og gav Tjeneren den igjen og satte sig; og Alles Øine i Synagogen stirrede paa ham.
7Og han saae Vogne med tvende Ryttere (i hver, samt) Vogne, (dragne af) Asener, (og) Vogne, (dragne af) Kameler; og han gav flittig Agt derpaa med stor Agtsomhed.
40Men det begav sig, der Jesus kom tilbage, tog Folket imod ham; thi de forventede ham alle.
26Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Viingaarde og smaat Qvæg og stort Qvæg og Tjenere og Tjenestepiger?
27Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde for dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham.
28Og der han havde sagt dette, drog han frem og reiste op til Jerusalem.
23Og det skede, efterat han havde ædet Brød, og efterat han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Propheten, den han havde ført tilbage.
11Og det skede, der de gik flux og talede, see, da (kom der) en gloende Vogn og gloende Heste, og de gjorde Skilsmisse imellem dem begge; og Elias foer op ved en Storm til Himmelen.
32Og de sagde til hverandre: Var ikke vort Hjerte brændende i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrifterne?
4Og det skede, der Esaias var ikke gaaen ud af den mellemste Forgaard, da skede Herrens Ord til ham, sigende:
23Han sagde: Jeg er hans Røst, som raaber i Ørkenen: Gjører Herrens Vei lige, som Propheten Esaias haver sagt.
30Da gik de ud af Staden og kom til ham.