2 Kongebok 2:11

Original Norsk Bibel 1866

Og det skede, der de gik flux og talede, see, da (kom der) en gloende Vogn og gloende Heste, og de gjorde Skilsmisse imellem dem begge; og Elias foer op ved en Storm til Himmelen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 6:17 : 17 Og Elisa bad og sagde: Herre! Kjære, oplad hans Øine, at han maa see! da oplod Herren Drengens Øine, og han saae, og see, da var Bjerget fuldt af gloende Heste og Vogne trindt omkring Elisa.
  • Sal 104:3-4 : 3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger. 4 Han gjør sine Engle til Aander, sine Tjenere til gloende Ild.
  • Sal 68:17 : 17 Hvorfor springe I op, I Bjerge (fulde) med Høie? dette Bjerg havde Gud Lyst til, at boe derpaa; ja, Herren skal boe (derpaa) evindelig.
  • Hebr 1:14 : 14 Ere de ikke alle tjenende Aander, udsendte til Tjeneste for dem, som skulle arve Salighed?
  • 1 Mos 5:24 : 24 Og Enoch vandrede med Gud; og han var ikke (mere til), thi Gud tog ham.
  • 2 Kong 2:1 : 1 Og det skede, der Herren vilde hente Elias op til Himmelen ved en Storm, da gik Elias og Elisa fra Gilgal.
  • Esek 1:4-9 : 4 Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden. 5 Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse. 6 Og ethvert havde fire Ansigter, og ethvert af dem havde fire Vinger. 7 Og (hver) af deres Fødder var en lige Fod; men deres Fødders Saale var som en Kalvs Fodsaale, og de vare skinnende som Farven af poleret Kobber. 8 Og der vare Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde (alle) fire deres Ansigter og deres Vinger. 9 Deres Vinger vare sammenføiede, den ene til den anden; de vendte ikke om, naar de gik, de gik hver lige for sig. 10 Og deres Ansigters Lignelse var et Menneskes Ansigt, og en Løves Ansigt paa den høire Side paa de Fire, og en Oxes Ansigt paa den venstre Side paa de Fire, og en Ørns Ansigt var paa de Fire. 11 Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende, som vare sammenføiede, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe. 12 Og de gik hver lige for sig; derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, de vendte ikke om, naar de gik. 13 Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden. 14 Og Dyrene løb frem og tilbage, som Lynet er af Skikkelse. 15 Og jeg saae Dyrene, og see, der var et Hjul paa Jorden hos Dyrene, det var vendt imod fire (Hjørner). 16 Hjulenes Skikkelse og deres Arbeide var som Farven af en Turkous, og de fire vare efter een Lignelse; og deres Skikkelser og deres Arbeider vare, saasom der havde været Hjul midt i Hjul. 17 Naar de skulde gaae, gik de mod deres fire Sider; de vendte ikke om, naar de gik. 18 Og de havde Fælger, og de vare høie, at man maatte frygte for dem; og deres Fælger vare fulde af Øine trindt omkring paa de fire (Hjul). 19 Og naar Dyrene gik, gik Hjulene hos dem, og naar Dyrene opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene. 20 Derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, derhen, hvor Aanden vilde gaae; og Hjulene opløftedes hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene. 21 Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene. 22 Og over Hovederne af Dyrene var en Lignelse af en udstrakt Befæstning, af Farve som Krystal, forfærdelig; den var udbredt ovenover deres Hoveder. 23 Og under den udstrakte Befæstning (stode) deres Vinger lige (op), den ene hos den anden; der vare to paa hver, som skjulte deres Kroppe her, og to paa hver, som skjulte deres Kroppe der. 24 Og jeg hørte deres Vingers Lyd som Lyd af store Vande, som den Almægtiges Lyd, naar de gik, (og) et Bulders Lyd som Lyd af en Hær; naar de stode, lode de deres Vinger synke. 25 Og der var en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stode, lode de deres Vinger synke. 26 Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var en Thrones Lignelse som en Saphirsteens Skikkelse; og over Thronens Lignelse var en Lignelse som et Menneskes Skikkelse, ovenover den. 27 Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring. 28 Som Buens Skikkelse, naar den er i Skyen paa den Dag, naar det regner, saa var Glandsens Skikkelse trindt omkring; denne var Herrens Herligheds Lignelses Syn; og jeg saae det og faldt paa mit Ansigt, og hørte en Røst, som talede.
  • Esek 10:9-9 : 9 Og jeg saae, og see, der vare fire Hjul hos Cherubim, hos (enhver) Cherub et Hjul; og Hjulenes Skikkelse var som en Turkoussteens Farve. 10 Og deres Skikkelse var (efter) een Lignelse paa de fire, ligesom det ene Hjul var midt i det (andet) Hjul. 11 Naar de gik, gik de mod deres fire Sider, de vendte sig ikke om, naar de gik; men (til) det Sted, hvor det Første vendte sig, der gik de efter, de vendte sig ikke om, naar de gik. 12 Og deres ganske Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øine trindt omkring paa de samme fire Hjul. 13 Anlangende de Hjul, til dem blev raabt: O Hjul! for mine Øren. 14 Og enhver havde fire Ansigter; det første Ansigt var Cherubs Ansigt, og det andet Ansigt var et Menneskes Ansigt, og det tredie en Løves Ansigt, og det fjerde en Ørns Ansigt. 15 Og Cherubim opløftede sig; og (det er) det samme Dyr, som jeg saae ved Chebars Flod. 16 Og naar Cherubim gik, gik Hjulene hos dem, og naar Cherubim hævede deres Vinger at opløfte sig fra Jorden, vendtes Hjulene heller ikke fra at være hos dem. 17 Naar hine stode, stode disse, og naar de opløftede sig, opløftede disse sig med dem; thi der var en levende Aand i dem. 18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim. 19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem. 20 Det er det Dyr, som jeg saae under Israels Gud ved Chebars Flod, og jeg kjendte, at de vare Cherubim. 21 Enhver havde fire Ansigter, og enhver, fire Vinger, og under deres Vinger var en Lignelse af Menneskehænder. 22 Og deres Ansigters Lignelse var som de Ansigters, hvilke jeg saae ved Chebars Flod, deres Skikkelser og de (selv); de gik, hver ligefrem for sig.
  • Hab 3:8 : 8 Mon Herrens (Vrede) var optændt imod Floderne? mon din Vrede var imod Floderne? mon din Grumhed var imod Havet? der du foer paa dine Heste, dine Vogne vare til Frelse.
  • Sak 3:8 : 8 Hør dog, Josua, du Ypperstepræst! du og dine Venner, som boe for dit Ansigt, thi de, de ere forunderlige Mænd; thi see, jeg vil lade min Tjener Zemach komme.
  • Sak 6:1-8 : 1 Og jeg opløftede atter mine Øine og saae, og see, fire Vogne, som gik ud imellem de to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge. 2 For den første Vogn vare røde Heste, og for den anden Vogn sorte Heste, 3 og for den tredie Vogn hvide Heste, og for den fjerde Vogn haglede, stærke Heste. 4 Og jeg svarede og sagde til Engelen, som talede med mig: Hvad ere disse Ting, min Herre? 5 Og Engelen svarede og sagde til mig: Disse er de fire Veir under Himmelen, som udgaae fra hvor de stode for al Jordens Herre. 6 De sorte Heste, som vare derfor, gik ud mod Nordenland, og de hvide gik ud efter dem, og de haglede gik ud mod Søndenland. 7 Og de samme stærke udgik og søgte at gaae til at vandre omkring i Landet, thi han havde sagt: Gaaer, vandrer igjennem Landet; og de vandrede igjennem Landet. 8 Og han raabte til mig, og talede til mig, og sagde: See, de, som udgaae mod Nordenland, komme min Aand til at hvile i Nordenland.
  • Mark 16:19 : 19 Da blev Herren, efterat han havde talet med dem, optagen til Himmelen, og satte sig hos Guds høire Haand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 2 Kong 2:1-10
    10 vers
    85%

    1 Og det skede, der Herren vilde hente Elias op til Himmelen ved en Storm, da gik Elias og Elisa fra Gilgal.

    2 Og Elias sagde til Elisa: Kjære, bliv her, thi Herren sendte mig til Bethel; men Elisa sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom ned til Bethel.

    3 Da gik Propheternes Børn, som vare i Bethel, ud til Elisa og sagde til ham: Veed du, at Herren vil idag tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg, jeg veed det ogsaa, tier.

    4 Og Elias sagde til ham: Elisa, Kjære, bliv her, thi Herren haver sendt mig til Jericho; men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom til Jericho.

    5 Og Propheternes Børn, som vare i Jericho, gik frem til Elisa og sagde til ham: Veed du, at Herren vil idag tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg, jeg veed det ogsaa, tier.

    6 Og Elias sagde til ham: Kjære, bliv her, thi Herren haver sendt mig til Jordanen; men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de gik begge (tilsammen).

    7 Og halvtredsindstyve Mænd af Propheternes Børn gik og stode tvært over for langt fra; men de stode begge ved Jordanen.

    8 Da tog Elias sin Kappe og svøbte den tilsammen, og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igjennem paa det Tørre.

    9 Og det skede, der de kom over, da sagde Elias til Elisa: Bed, hvad jeg skal gjøre ved dig, før jeg tages fra dig; og Elisa sagde: Kjære, at der maa være to Dele af din Aand paa mig.

    10 Og han sagde: Du haver bedet om en haard Ting; (dog) dersom du seer mig, naar jeg tages fra dig, skal det skee dig saa, men hvis ikke, da skeer det ikke.

  • 2 Kong 2:12-16
    5 vers
    83%

    12 Og Elisa saae det, og han raabte: Min Fader, min Fader, Israels Vogn og hans Ryttere! og han saae ham ikke ydermere; og han tog fat paa sine Klæder og rev dem i to Stykker.

    13 Og han tog Elias Kappe op, som var falden fra ham, og vendte tilbage og stod ved Jordanens Bred.

    14 Og han tog Elias Kappe, som faldt fra ham, og slog Vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias Gud, ja, (hvor er) han? og han slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og Elisa gik over.

    15 Og der Propheternes Børn, som vare i Jericho tvært over for, saae det, da sagde de: Elias Aand hviler paa Elisa; og de kom at møde ham, og de bøiede sig ned for ham mod Jorden.

    16 Og de sagde til ham: Kjære, see, her ere halvtredsindstyve Mænd iblandt dine Tjenere, stærke Folk; Kjære, lad dem gaae og lede efter den Herre, maaskee Herrens Aand har optaget ham og kastet ham paa et af Bjergene eller i en af Dalene; men han sagde: Lader dem ikke gaae.

  • 2 Kong 6:17
    74%

    17 Og Elisa bad og sagde: Herre! Kjære, oplad hans Øine, at han maa see! da oplod Herren Drengens Øine, og han saae, og see, da var Bjerget fuldt af gloende Heste og Vogne trindt omkring Elisa.

  • 2 Kong 1:11-15
    5 vers
    74%

    11 Og han sendte atter en anden Høvedsmand over Halvtredsindstyve til ham, og hans Halvtredsindstyve; og han svarede og sagde til ham: Du Guds Mand! saa sagde Kongen: Kom snart ned.

    12 Og Elias svarede og sagde til ham: Dersom jeg er en Guds Mand, da falde Ild ned af Himmelen og fortære dig og dine Halvtredsindstyve! og Guds Ild faldt ned af Himmelen og fortærede ham og hans Halvtredsindstyve.

    13 Da sendte han igjen en Høvedsmand over det tredie Halvtredsindstyve, og hans Halvtredsindstyve; og den tredie Høvedsmand over Halvtredsindstyve steg op og kom og bøiede sig paa sine Knæ for Elias, og bad ham om Naade og talede til ham: Du Guds Mand! Kjære, lad min Sjæl og disse dine halvtredsindstyve Tjeneres Sjæle være dyrebare for dine Øine.

    14 See, der faldt Ild ned af Himmelen og fortærede de to første Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og deres Halvtredsindstyve; men nu, lad min Sjæl være dyrebar for dine Øine.

    15 Da sagde Herrens Engel til Elias: Gak ned med ham, frygt ikke for hans Ansigt; og han gjorde sig rede og gik ned med ham til Kongen.

  • 1 Kong 19:19-21
    3 vers
    73%

    19 Saa gik han derfra og fandt Elisa, Saphats Søn, som pløiede; der vare tolv Par (Øxne) for ham, og han var med det tolvte; og Elias gik over til ham og kastede sin Kappe paa ham.

    20 Og han forlod Øxnene og løb efter Elias og sagde: Kjære, lad mig kysse min Fader og min Moder, saa vil jeg gaae efter dig; og han sagde til ham: Gak, kom igjen, thi hvad har jeg gjort ved dig?

    21 Saa gik han fra ham igjen, og tog et Par Øxne og slagtede dem, og kogte deres Kjød ved Redskabet, (som var paa) Øxnene, og gav Folket, og de aade; og han stod op og gik efter Elias og tjente ham.

  • 1 Kong 18:44-46
    3 vers
    73%

    44 Og det skede den syvende Gang, at han sagde: See, en liden Sky gaaer op fra Havet som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, siig til Achab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.

    45 Og det skede, idet man gik hid og did, da blev Himmelen sort af Skyer og Veir, og der kom en stor Regn; men Achab foer og drog til Jisreel.

    46 Og Herrens Haand var over Elias, og han ombandt sig om sine Lænder og løb frem for Achab, indtil man kommer til Jisreel.

  • 2 Kong 10:16
    73%

    16 Og han sagde: Gak med mig og see paa min Nidkjærhed for Herren; og de førte ham paa hans Vogn.

  • 2 Kong 1:4
    72%

    4 Derfor, saa sagde Herren: Du skal ikke komme ned af din Seng, som du lagde dig op paa, men visseligen døe; og Elias gik bort.

  • Luk 24:51
    71%

    51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.

  • Mark 9:4
    71%

    4 Og Elias og Moses bleve seede af dem, og de talede med Jesu.

  • Apg 8:39
    71%

    39 Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Kammersvenden saae ham ikke mere; thi han drog glad sin Vei.

  • Luk 9:30
    71%

    30 Og see, to Mænd talede med ham, hvilke vare Moses og Elias,

  • 1 Kong 19:11-13
    3 vers
    71%

    11 Og han sagde: Gak ud, og du skal staae ved Bjerget for Herrens Ansigt. Og see, Herren gik frem, og et stort og stærkt Veir, som sønderrev Bjergene og sønderbrød Klipperne for Herrens Ansigt, Herren var ikke i Veiret; og (der kom) et Jordskjælv efter Veiret, Herren var ikke i Jordskjælvet.

    12 Og efter det Jordskjælv (kom) en Ild, Herren var ikke i Ilden; men efter Ilden (kom der) en stille sagte Lyd.

    13 Og det skede, der Elias det hørte, da omsvøbte han sit Ansigt med sin Kappe, og gik ud og stod i Døren paa Hulen; og see, (da kom der) en Røst til ham og sagde: Hvad har du her (at gjøre), Elias?

  • 1 Kong 18:11-12
    2 vers
    71%

    11 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her).

    12 Og det maatte skee, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg veed ikke hvorhen, og jeg kom at give Achab det tilkjende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter Herren fra sin Ungdom.

  • Åp 11:12
    70%

    12 Og de hørte en stærk Røst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger hid op! Og de stege op til Himmelen i en Sky, og deres Fjender saae dem.

  • Apg 1:9-10
    2 vers
    70%

    9 Og der han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saae derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øine.

    10 Og som de stirrede op mod Himmelen, da han foer hen, see, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,

  • Matt 17:3
    70%

    3 Og see, Moses og Elias bleve seede af dem og talede med ham.

  • 2 Kong 1:7
    69%

    7 Og han sagde til dem: Hvorledes var den Mands Skikkelse, som kom op at møde eder og sagde disse Ord til eder?

  • 2 Kong 1:9
    69%

    9 Og han sendte en Høvedsmand over Halvtredsindstyve til ham, og hans Halvtredsindstyve; og han kom op til ham, og see, han sad paa Bjergets Top, og han sagde til ham: Du Guds Mand! Kongen siger: Kom ned.

  • 1 Kong 17:2
    69%

    2 Og Herrens Ord skede til ham og sagde:

  • 1 Kong 18:6-7
    2 vers
    69%

    6 Og de deelte sig i Landet for at drage igjennem det; Achab drog alene paa een Vei, og Obadias drog alene paa den anden Vei.

    7 Men det skede, der Obadias var paa Veien, see, da mødte Elias ham; og han kjendte ham, og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre, Elias?

  • 2 Kong 9:20
    69%

    20 Og Skildvagten kundgjorde det og sagde: Han kom til dem og kommer ikke tilbage, og det er en Fart ligesom Jehu, Nimsi Søns, Fart, thi han farer (afsted) med Galskab).

  • 1 Kong 17:23
    68%

    23 Og Elias tog Barnet og førte det ned fra Salen i Huset og gav hans Moder det; og Elias sagde: See, din Søn lever.