Apostlenes gjerninger 8:39
Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Kammersvenden saae ham ikke mere; thi han drog glad sin Vei.
Men der de opstege af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Philippus, og Kammersvenden saae ham ikke mere; thi han drog glad sin Vei.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34 Men Kammersvenden spurde Philippus og sagde: Jeg beder dig, (siig mig,) om hvem taler Propheten dette? om sig, selv eller om en Anden?
35 Men Philippus oplod sin Mund, og begyndende fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangelium om Jesu.
36 Men som de droge frem ad Veien, kom de til noget Vand, og Kammersvenden sagde: See, der er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?
37 Men Philippus sagde: Dersom du troer af ganske Hjerte, maa det skee. Men han svarede og sagde: Jeg troer, at Jesus Christus er Guds Søn.
38 Og han bød Vognen holde; og de nedstege begge i Vandet, baade Philippus og Kammersvenden, og han døbte ham.
25 Men der de havde vidnet og talet Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem op prædikede Evangelium i mange af de Samaritaners Byer.
26 Men Herrens Engel talede til Philippus og sagde: Staa op og gak mod Sønden paa den Vei, som gaaer ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.
27 Og han stod op og gik hen; og see, der var en Æthioper, en Kammersvend, en mægtig Mand hos Candace, Æthiopernes Dronning, som var sat over al hendes Skat; han var kommen til Jerusalem for at tilbede;
28 og han drog hjem, og sad paa sin Vogn og læste Propheten Esaias.
29 Men Aanden sagde til Philippus: Gak frem og hold dig til denne Vogn.
30 Men Philippus løb til og hørte, at han læste Propheten Esaias, og han sagde: Forstaaer du vel det, som du læser?
31 Men han sagde: Hvorledes skulde jeg kunne (det), uden at Nogen veileder mig? og han bad Philippus stige op og sidde hos sig.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: Han blev ført som et Faar til at slagtes, og som et Lam er stumt mod den, der klipper det, saaledes oplader han ikke sin Mund.
40 Men Philippus blev funden i Asdod, og han vandrede der igjennem og prædikede Evangelium i alle Stæder, indtil han kom til Cæsarea.
4 De Adspredte gik imidlertid omkring og forkyndte Evangeliets Lære.
5 Men Philippus kom ned til den Stad Samaria og prædikede Christum for dem.
6 Og Folket gav samdrægtigen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.
7 Thi af Mange, som havde urene Aander, fore disse ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredede.
8 Og der blev en stor Glæde i denne Stad.
12 Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige og Jesu Christi Navn, bleve de døbte, baade Mænd og Qvinder.
13 Men Simon troede og selv, og der han var døbt, blev han stadig hos Philippus; og da han saae de Tegn og store, kraftige Gjerninger, som skede, forundrede han sig storligen.
14 Men der Apostlerne i Jerusalem hørte, at Samaria havde annammet Guds Ord, udsendte de Petrus og Johannes til dem;
15 hvilke, der de vare komne ned, bade for dem, at de maatte faae den Hellig-Aand.
11 Og det skede, der de gik flux og talede, see, da (kom der) en gloende Vogn og gloende Heste, og de gjorde Skilsmisse imellem dem begge; og Elias foer op ved en Storm til Himmelen.
43 Og han førte ham til Jesum. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: Du er Simon, Jonas Søn; du skal hedde Kephas — det er udlagt: Petrus. —
44 Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa, og han fandt Philippus og sagde til ham: Følg mig!
8 Men I skulle annamme den Hellig-Aands Kraft, som skal komme over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i det ganske Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende.
9 Og der han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saae derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øine.
10 Og som de stirrede op mod Himmelen, da han foer hen, see, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,
8 Anden Dagen drog Paulus og vi med ham ud og kom til Cæsarea; og vi gik ind i Evangelisten Philippi Huus, — som var af de Syv, — og bleve hos ham.
16 Og der Jesus var døbt, steg han strax op af Vandet; og see, Himlene aabnedes ham, og han saae Guds Aand fare ned som en Due og komme over ham.
9 Og han gik ud og fulgte ham, og vidste ikke, at det, som skede ved Engelen, var virkeligt, men meente, at han saae et Syn.
10 Men de gik igjennem den første og anden Vagt og kom til den Jernport, ad hvilken man gaaer til Staden; denne lodes op af sig selv for dem, og de kom ud og gik een Gade frem; og strax skiltes Engelen fra ham.
47 Da svarede Petrus: Mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Hellig-Aand, ligesom og vi?
48 Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage.
52 Men Disciplene bleve fyldte af Glæde og den Hellig-Aand.
10 Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte og Aanden ligesom en Due komme ned over ham.
8 Da tog Elias sin Kappe og svøbte den tilsammen, og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igjennem paa det Tørre.
12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.
36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
6 Og han sagde bævende og forfærdet: Herre! hvad vil du, at jeg skal gjøre? Og Herren sagde til ham: Staa op og gak ind i Staden, og det skal siges dig, hvad dig bør at gjøre.
7 Men de Mænd, som vandrede med ham, stode forfærdede, da de vel hørte Røsten, men saae Ingen.
8 Men Saulus reiste sig op fra Jorden; men der han oplod sine Øine, saae han Ingen; men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damascus.
1 Og det skede, der Herren vilde hente Elias op til Himmelen ved en Storm, da gik Elias og Elisa fra Gilgal.
3 Efterat da disse vare blevne ledsagede paa Veien af Menigheden, droge de igjennem Phoenicien og Samarien og fortalte Hedningernes Omvendelse; og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
5 Men der de hørte det, lode de sig døbe i den Herres Jesu Navn.
16 Men jeg kom Herrens Ord ihu, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand.
51 Og det skede, der han velsignede dem, skiltes han fra dem og foer op til Himmelen.
22 Philippus kommer og siger Andreas det, og Andreas og Philippus sige det atter til Jesum.
8 Men strax bleve hans Fødder og Ankler stærke, og han sprang op, stod og gik omkring, og gik ind med dem i Templet, gik omkring og sprang, og lovede Gud.