2 Kongebok 2:10

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde: Du haver bedet om en haard Ting; (dog) dersom du seer mig, naar jeg tages fra dig, skal det skee dig saa, men hvis ikke, da skeer det ikke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 2:12 : 12 Og Elisa saae det, og han raabte: Min Fader, min Fader, Israels Vogn og hans Ryttere! og han saae ham ikke ydermere; og han tog fat paa sine Klæder og rev dem i to Stykker.
  • Mark 11:22-24 : 22 Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud. 23 Thi sandelig siger jeg eder, at hvo, som vilde sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke vilde tvivle i sit Hjerte, men troe, at det skal skee, som han siger, ham skal det skee, som han sagde. 24 Derfor siger jeg eder: Alt hvad I begjære, naar I bede, troer, at I skulle faae det, saa skal det vederfares eder.
  • Joh 16:24 : 24 Hidindtil have I ikke bedet om Noget i mit Navn; beder, og I skulle faae, at eders Glæde kan blive fuldkommen.
  • Apg 1:9-9 : 9 Og der han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saae derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øine. 10 Og som de stirrede op mod Himmelen, da han foer hen, see, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    8 Da tog Elias sin Kappe og svøbte den tilsammen, og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igjennem paa det Tørre.

    9 Og det skede, der de kom over, da sagde Elias til Elisa: Bed, hvad jeg skal gjøre ved dig, før jeg tages fra dig; og Elisa sagde: Kjære, at der maa være to Dele af din Aand paa mig.

  • 77%

    11 Og det skede, der de gik flux og talede, see, da (kom der) en gloende Vogn og gloende Heste, og de gjorde Skilsmisse imellem dem begge; og Elias foer op ved en Storm til Himmelen.

    12 Og Elisa saae det, og han raabte: Min Fader, min Fader, Israels Vogn og hans Ryttere! og han saae ham ikke ydermere; og han tog fat paa sine Klæder og rev dem i to Stykker.

    13 Og han tog Elias Kappe op, som var falden fra ham, og vendte tilbage og stod ved Jordanens Bred.

    14 Og han tog Elias Kappe, som faldt fra ham, og slog Vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias Gud, ja, (hvor er) han? og han slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og Elisa gik over.

    15 Og der Propheternes Børn, som vare i Jericho tvært over for, saae det, da sagde de: Elias Aand hviler paa Elisa; og de kom at møde ham, og de bøiede sig ned for ham mod Jorden.

    16 Og de sagde til ham: Kjære, see, her ere halvtredsindstyve Mænd iblandt dine Tjenere, stærke Folk; Kjære, lad dem gaae og lede efter den Herre, maaskee Herrens Aand har optaget ham og kastet ham paa et af Bjergene eller i en af Dalene; men han sagde: Lader dem ikke gaae.

  • 76%

    1 Og det skede, der Herren vilde hente Elias op til Himmelen ved en Storm, da gik Elias og Elisa fra Gilgal.

    2 Og Elias sagde til Elisa: Kjære, bliv her, thi Herren sendte mig til Bethel; men Elisa sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom ned til Bethel.

    3 Da gik Propheternes Børn, som vare i Bethel, ud til Elisa og sagde til ham: Veed du, at Herren vil idag tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg, jeg veed det ogsaa, tier.

    4 Og Elias sagde til ham: Elisa, Kjære, bliv her, thi Herren haver sendt mig til Jericho; men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom til Jericho.

    5 Og Propheternes Børn, som vare i Jericho, gik frem til Elisa og sagde til ham: Veed du, at Herren vil idag tage din Herre fra dit Hoved? og han sagde: Jeg, jeg veed det ogsaa, tier.

    6 Og Elias sagde til ham: Kjære, bliv her, thi Herren haver sendt mig til Jordanen; men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de gik begge (tilsammen).

  • 71%

    9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Achabs Hænder, at han skal dræbe mig?

    10 (Saa vist som) Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, der at lede efter dig, og de sagde: (Han er) ikke (her); og han tog en Ed af det Rige og Folk, at man ikke havde fundet dig.

    11 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her).

    12 Og det maatte skee, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg veed ikke hvorhen, og jeg kom at give Achab det tilkjende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter Herren fra sin Ungdom.

  • 31 Og han sagde: Gud gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Elisas, Saphats Søns, Hoved skal staae idag paa ham.

  • 2 Men en Høvedsmand, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: See, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde skee? og han sagde: See, du skal see det med dine Øine og ikke æde deraf.

  • 69%

    1 Og Elias, den Thisbiter, en af dem, som boede i Gilead, sagde til Achab: (Saa vist som) Herren, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staaer, skal der hverken komme Dug eller Regn i disse Aar, uden efter mine Ord.

    2 Og Herrens Ord skede til ham og sagde:

  • 69%

    19 Saa gik han derfra og fandt Elisa, Saphats Søn, som pløiede; der vare tolv Par (Øxne) for ham, og han var med det tolvte; og Elias gik over til ham og kastede sin Kappe paa ham.

    20 Og han forlod Øxnene og løb efter Elias og sagde: Kjære, lad mig kysse min Fader og min Moder, saa vil jeg gaae efter dig; og han sagde til ham: Gak, kom igjen, thi hvad har jeg gjort ved dig?

  • 69%

    13 Da sendte han igjen en Høvedsmand over det tredie Halvtredsindstyve, og hans Halvtredsindstyve; og den tredie Høvedsmand over Halvtredsindstyve steg op og kom og bøiede sig paa sine Knæ for Elias, og bad ham om Naade og talede til ham: Du Guds Mand! Kjære, lad min Sjæl og disse dine halvtredsindstyve Tjeneres Sjæle være dyrebare for dine Øine.

    14 See, der faldt Ild ned af Himmelen og fortærede de to første Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og deres Halvtredsindstyve; men nu, lad min Sjæl være dyrebar for dine Øine.

    15 Da sagde Herrens Engel til Elias: Gak ned med ham, frygt ikke for hans Ansigt; og han gjorde sig rede og gik ned med ham til Kongen.

  • 19 Og Høvedsmanden havde svaret den Guds Mand og sagt: Ja, see, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon det kunde skee efter dette Ord? og han havde sagt: See, du skal det see med dine Øine og ikke æde deraf.

  • 4 Derfor, saa sagde Herren: Du skal ikke komme ned af din Seng, som du lagde dig op paa, men visseligen døe; og Elias gik bort.

  • 14 Saa gik han fra Elisa og kom til sin Herre; og han sagde til ham: Hvad sagde Elisa dig? og han sagde: Han sagde mig: Du skal visseligen leve.

  • 13 Og han sagde: Gaaer og seer, hvor han er, at jeg kan sende hen og lade hente ham; og det blev ham tilkjendegivet, og der sagdes: See, (han er) i Dothan.

  • 26 Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Viingaarde og smaat Qvæg og stort Qvæg og Tjenere og Tjenestepiger?

  • 17 Og Elisa bad og sagde: Herre! Kjære, oplad hans Øine, at han maa see! da oplod Herren Drengens Øine, og han saae, og see, da var Bjerget fuldt af gloende Heste og Vogne trindt omkring Elisa.

  • 17 Da sagde han til ham: Kjære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øine, da gjør mig et Tegn, at du er den, der taler med mig.

  • 10 Og Elisa sagde til ham: Gak og siig: Du skal aldeles ikke leve; thi Herren haver ladet mig see, at han skal visselig døe.

  • 15 Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaaer (med os), da lad os ikke fare op herfra.

  • 7 Og han sagde til dem: Hvorledes var den Mands Skikkelse, som kom op at møde eder og sagde disse Ord til eder?

  • 2 Da sendte Jesabel et Bud til Elias og lod sige: Guderne gjøre (mig) saa og lægge saa dertil, om jeg (ikke) sætter imorgen paa denne Tid din Sjæl ligesom Ens Sjæl af disse.

  • 9 Da sagde han til Benhadads Bud: Siger min Herre Kongen: Alt det, du sendte til din Tjener første Gang om, vil jeg gjøre, men denne Gjerning kan jeg ikke gjøre; og Budene gik og bragte ham Svar igjen.

  • 32 Og naar du gaaer med os, da skal det skee, at det samme Gode, hvorudi Herren vil gjøre vel imod os, (deri) ville vi gjøre vel imod dig.

  • 67%

    14 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her); at han skal slaae mig ihjel.

    15 Og Elias sagde: (Saa vist som) Herren Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staaer, da vil jeg sees idag for ham.

  • 7 Jeg haver bedet dig om tvende (Ting; dem) ville du ikke vægre mig, før jeg døer:

  • 7 Men det skede, der Obadias var paa Veien, see, da mødte Elias ham; og han kjendte ham, og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre, Elias?

  • 43 Og han sagde til sin Dreng: Kjære, gak op, see til paa Veien til Havet; og han gik op og saae til og sagde: Der er ikke Noget; og han sagde: Gak igjen (derhen) syv Gange.

  • 14 Og Elisa sagde: (Saa vist som) den Herre Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staaer, dersom jeg ikke ansaae Josaphats, Judæ Konges, Person, da vilde jeg ikke see om til dig eller ansee dig.

  • 18 Men han sagde: Kjære, lad mig see din Herlighed.

  • 24 Og Qvinden sagde til Elias: Nu veed jeg dette, at du er en Guds Mand, og Herrens Ord i din Mund er Sandhed.

  • 21 Og Israels Konge sagde til Elisa, der han saae dem: Min Fader, maa jeg slaae, maa jeg slaae (dem)?

  • 19 Og han sagde til hende: Giv mig hid din Søn; og han tog ham af hendes Skjød og førte ham op paa Salen, der hvor han boede, og han lagde ham paa sin Seng.