Apostlenes gjerninger 9:18
Og strax faldt fra hans Øine ligesom Skjæl, og han fik i det samme sit Syn igjen, og stod op og blev døbt;
Og strax faldt fra hans Øine ligesom Skjæl, og han fik i det samme sit Syn igjen, og stod op og blev døbt;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset, og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, ad hvilken du kom, haver udsendt mig, at du skal faae dit Syn igjen og fyldes med den Hellig-Aand.
6 Og han sagde bævende og forfærdet: Herre! hvad vil du, at jeg skal gjøre? Og Herren sagde til ham: Staa op og gak ind i Staden, og det skal siges dig, hvad dig bør at gjøre.
7 Men de Mænd, som vandrede med ham, stode forfærdede, da de vel hørte Røsten, men saae Ingen.
8 Men Saulus reiste sig op fra Jorden; men der han oplod sine Øine, saae han Ingen; men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damascus.
9 Og han saae ikke i tre Dage, og han aad ikke, ei heller drak han.
10 Men der var en Discipel i Damascus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: Ananias! men han sagde: See, her er jeg, Herre!
11 Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;
12 og han haver seet i et Syn en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Haanden paa ham, at han skulde faae sit Syn igjen.
13 Men Ananias svarede: Herre! jeg haver hørt af Mange om denne Mand, hvor meget Ondt han haver gjort dine Hellige i Jerusalem;
13 kom til mig og stod for mig, og sagde til mig: Saul, Broder, see op! og jeg saae op paa ham i den samme Stund.
1 Men Saulus fnysede endnu med Trudsel og Mord mod Herrens Disciple, og gik til den Ypperstepræst
2 og begjærede Breve af ham til Damascus til Synagogerne, paa det at, dersom han fandt Nogle, som vare af denne Tro, Mænd eller Qvinder, han da kunde føre dem bundne til Jerusalem.
3 Men idet han reiste, kom han nær til Damascus; og pludseligen omskinnede et Lys fra Himmelen ham.
4 Og han faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til ham: Saul! Saul! hvi forfølger du mig?
9 Men de, som vare med mig, saae vel Lyset og bleve forfærdede, men hørte ikke hans Røst, som talede til mig.
10 Men jeg sagde: Herre, hvad skal jeg gjøre? Men Herren sagde til mig: Staa op, reis til Damascus, og der skal tales til dig om Alt, hvad dig er forordnet at gjøre.
11 Men der Synet var mig betaget ved Glandsen af hiint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom til Damascus.
19 og han fik Mad og blev styrket. Men Saulus blev nogle Dage hos Disciplene, som vare i Damascus.
20 Og strax prædikede han Christum i Synagogerne, at han er den Guds Søn.
21 Men Alle, som det hørte, forbausedes og sagde: Er det ikke den, som i Jerusalem forfulgte dem, som paakaldte dette Navn, og var kommen hid, for at føre dem bundne til de Ypperstepræster?
41 Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre, at jeg maa blive seende.
42 Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
43 Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
6 Men det skede mig, da jeg reiste og kom nær til Damascus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligen omskinnede mig;
7 og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvi forfølger du mig?
27 Men Barnabas tog ham til sig og førte ham til Apostlerne; og han fortalte dem, hvorledes han havde seet Herren paa Veien, og at han havde talet til ham, og hvorledes han i Damascus havde lært frimodigen i Jesu Navn.
9 Men Saulus, — som og kaldes Paulus, — fyldt med den Hellig-Aand, saae stivt paa ham og sagde:
16 Og nu, hvad bier du efter? staa op, lad dig døbe og dine Synder aftoe, og paakald Herrens Navn.
17 Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket
11 Og see nu, Herrens Haand er over dig, og du skal vorde blind og til en Tid ikke see Solen. Men strax faldt Taage og Mørke paa ham, og han gik omkring og søgte efter Nogen, som kunde lede ham ved Haanden.
13 men midt om Dagen saae jeg paa Veien, o Konge! et Lys af Himmelen, som overgik Solens Glands, omskinne mig og dem, som reiste med mig.
14 Men der vi alle faldt ned til Jorden, hørte jeg en Røst, som talede til mig og sagde i det ebraiske Sprog: Saul! Saul! hvi forfølger du mig? det vil blive dig haardt at stampe imod Braadden.
10 Da sagde de til ham: Hvorledes bleve dine Øine aabnede?
11 Han svarede og sagde: Et Menneske, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte paa mine Øine, og sagde til mig: Gak bort til Siloams Dam og to dig. Men da jeg gik bort og havde toet mig, fik jeg mit Syn.
9 Denne hørte Paulum tale, som, der han saae stivt paa ham og mærkede, at han havde Tro til at frelses, sagde med høi Røst:
33 Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv blev strax døbt og alle hans.
15 Da spurgte og Pharisæerne ham atter, hvorledes han havde faaet sit Syn. Men han sagde til dem: Dynd lagde han paa mine Øine, og jeg toede mig og seer.
16 Men reis dig og staa paa dine Fødder; thi derfor haver jeg aabenbaret mig for dig, for at udkaare dig til en Tjener og et Vidne baade om det, som du haver seet, og om det, hvori jeg vil aabenbare mig for dig,
25 Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øine og gjorde, at han fik Synet igjen; og han blev helbredet og saae Alle klarlig.
52 Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.
6 Der han dette havde sagt, spyttede han paa Jorden og gjorde Dynd af Spyttet, og smurte Dyndet paa den Blindes Øine.
7 Og han sagde til ham: Gak bort, to dig i Siloams Dam, — hvilket er udlagt: en Udsendt. — Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage.
8 Da sagde Naboerne og de, som før havde seet ham, at han var blind: Er denne ikke den, som sad og tiggede?
7 Og han greb ham ved den høire Haand og reiste ham op.
8 Men strax bleve hans Fødder og Ankler stærke, og han sprang op, stod og gik omkring, og gik ind med dem i Templet, gik omkring og sprang, og lovede Gud.
9 Og alt Folket saae ham gaae og love Gud.
1 Og da han gik frem, saae han et Menneske, som var blindfødt.
50 Men han kastede sin Overkjortel, stod op og kom til Jesum.
26 Men de sagde til ham igjen: Hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine?
5 Men der de hørte det, lode de sig døbe i den Herres Jesu Navn.