Johannes 9:6
Der han dette havde sagt, spyttede han paa Jorden og gjorde Dynd af Spyttet, og smurte Dyndet paa den Blindes Øine.
Der han dette havde sagt, spyttede han paa Jorden og gjorde Dynd af Spyttet, og smurte Dyndet paa den Blindes Øine.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Og han sagde til ham: Gak bort, to dig i Siloams Dam, — hvilket er udlagt: en Udsendt. — Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage.
8 Da sagde Naboerne og de, som før havde seet ham, at han var blind: Er denne ikke den, som sad og tiggede?
9 Andre sagde: Det er denne; men Andre: Han er ham lig. Han selv sagde: Det er mig.
10 Da sagde de til ham: Hvorledes bleve dine Øine aabnede?
11 Han svarede og sagde: Et Menneske, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte paa mine Øine, og sagde til mig: Gak bort til Siloams Dam og to dig. Men da jeg gik bort og havde toet mig, fik jeg mit Syn.
12 Da sagde de til ham: Hvor er han? Han sagde: Jeg veed ikke.
13 Da førte de ham, som før var blind, til Pharisæerne.
14 — Men det var en Sabbat, da Jesus gjorde Dynd og aabnede hans Øine. —
15 Da spurgte og Pharisæerne ham atter, hvorledes han havde faaet sit Syn. Men han sagde til dem: Dynd lagde han paa mine Øine, og jeg toede mig og seer.
16 Derfor sagde Nogle af Pharisæerne: Dette Menneske er ikke af Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten. Andre sagde: Hvorledes kan et syndigt Menneske gjøre saadanne Tegn? Og der var Splid iblandt dem.
17 De sagde atter til den Blinde: Hvad siger du om ham, fordi han aabnede dine Øine? Men han sagde: Han er en Prophet.
18 Derfor troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de kaldte dens Forældre, som havde faaet sit Syn.
19 Og de spurgte dem og sagde: Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var blindfødt? hvorledes haver han da nu sit Syn?
20 Hans Forældre svarede dem og sagde: Vi vide, at denne er vor Søn, og at han var blindfødt;
21 men hvorledes han nu (kan) see, vide vi ikke, eller hvo, der haver aabnet hans Øine, vide vi ikke heller; han er selv gammel nok, spørger ham; han maa selv svare for sig.
22 Og han kom til Bethsaida; og de førte en Blind til ham og bade ham, at han vilde røre ved ham.
23 Og han tog den Blinde ved Haanden og ledede ham hen udenfor Byen, spyttede i hans Øine, lagde Hænderne paa ham og spurgte ham, om han saae Noget.
24 Og han saae op og sagde: Jeg seer Mennesker gaaende omkring, ligesom (jeg saae) Træer.
25 Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øine og gjorde, at han fik Synet igjen; og han blev helbredet og saae Alle klarlig.
1 Og da han gik frem, saae han et Menneske, som var blindfødt.
2 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: Mester! hvo haver syndet? denne eller hans Forældre, (efterdi) at han er blindfødt?
3 Jesus svarede: Hverken denne syndede, ei heller hans Forældre; men for at Guds Gjerninger skulde blive aabenbarede paa ham.
23 Derfor sagde hans Forældre: Han er gammel nok, spørger ham.
24 Da kaldte de anden Gang til sig det Menneske, som havde været blind, og sagde til ham: Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.
25 Da svarede han og sagde: Om han er en Synder, veed jeg ikke; een Ting veed jeg, at jeg, som var blind, seer nu.
26 Men de sagde til ham igjen: Hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine?
5 Medens jeg er i Verden, er jeg Verdens Lys.
49 Og Jesus stod stille og sagde, de skulde kalde ham; og de kaldte den Blinde og sagde til ham: Vær frimodig, staa op, han kalder ad dig.
50 Men han kastede sin Overkjortel, stod op og kom til Jesum.
51 Og Jesus svarede og sagde til ham: Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men den Blinde sagde til ham: Rabboni! at jeg kan vorde seende.
52 Men Jesus sagde til ham: Gak bort, din Tro haver frelst dig. Og strax blev han seende og fulgte Jesum paa Veien.
30 Dette Menneske svarede og sagde til dem: Heri er det da underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han haver aabnet mine Øine.
32 Fra Verdens (Begyndelse) er det ikke hørt, at Nogen haver aabnet Øinene paa en Blindfødt.
33 Var denne ikke af Gud, da kunde han slet Intet gjøre.
34 De svarede og sagde til ham: Du er aldeles født i Synd, og du lærer os? Og de stødte ham ud.
35 Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham, sagde han til ham: Troer du paa Guds Søn?
35 Men det skede, der han kom nær til Jericho, sad en Blind ved Veien og tiggede.
32 Og de førte en Døv til ham, som besværlig kunde tale; og de bade ham, at han vilde lægge Haanden paa ham.
33 Og han tog ham i Eenrum fra Folket og lagde sine Fingre i hans Øren, og spyttede og rørte ved hans Tunge,
34 og saae op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: Ephphata! det er, oplad dig!
39 Og Jesus sagde: Jeg er kommen til Dom i denne Verden, at de, som ikke see, skulle vorde seende, og de, som see, skulle vorde blinde.
41 Hvad vil du, at jeg skal gjøre dig? Men han sagde: Herre, at jeg maa blive seende.
42 Og Jesus sagde til ham: Bliv seende! din Tro haver frelst dig.
43 Og strax blev han seende, og fulgte ham og prisede Gud; og alt Folket, som saae det, lovede Gud.
46 Og de kom til Jericho, og der han gik ud af Jericho tilligemed sine Disciple og meget Folk, sad Timæi Søn, Bartimæus den Blinde, ved Veien og tiggede.
12 og han haver seet i et Syn en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Haanden paa ham, at han skulde faae sit Syn igjen.
21 Men i den samme Time helbredede han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkede mange Blinde Synet.
8 Men Saulus reiste sig op fra Jorden; men der han oplod sine Øine, saae han Ingen; men de ledte ham ved Haanden og førte ham ind i Damascus.
10 Og han saae omkring paa dem alle og sagde til det Menneske: Ræk din Haand ud! men han gjorde saa; da blev hans Haand karsk igjen, som den anden.
18 Og strax faldt fra hans Øine ligesom Skjæl, og han fik i det samme sit Syn igjen, og stod op og blev døbt;