Daniel 11:21
Siden skal der staae i hans Sted en Foragtet, hvilken de ikke skulle give Rigers Majestæt, men han skal komme med Stilhed og bemægtige sig Riget med smigrende (Ord).
Siden skal der staae i hans Sted en Foragtet, hvilken de ikke skulle give Rigers Majestæt, men han skal komme med Stilhed og bemægtige sig Riget med smigrende (Ord).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og En skal komme i Kongen af Søndens Rige; men han skal vende tilbage til sit Land igjen.
10 Og hans Sønner skulle indlade sig (i Krig) og samle en Hob af mange Hære, og (en af dem) skal vist komme og overskylle (som en Flod) og gaae over, og han skal komme igjen og indlade sig (i Krig) indtil hans Befæstning.
11 Og Kongen af Sønden skal forbittres og drage ud og stride imod ham, imod Kongen af Norden, og fremstille en stor Hob, og den (anden) Hob skal gives i hans Haand.
12 Naar den Hob bliver borttagen, skal hans Hjerte ophøie sig, og han skal fælde ti Tusinde, dog ikke bekræftes.
13 Og Kongen af Norden skal komme tilbage og fremstille en større Hob end den første og efterat nogle Aars Tider ere tilende, skal han vist komme med en stor Hær og med meget Gods.
14 Og i de samme Tider skulle Mange staae imod Kongen af Sønden, og de Røveres Børn af dit Folk skulle optages til at stadfæste Synet, men de skulle falde.
15 Og Kongen af Norden skal komme og opkaste en Vold og indtage en (saare) fast Stad; og Armene af Sønden skulle ikke kunne bestaae, ei heller hans udvalgte Folk, og (der skal) ingen Kraft (være) til at bestaae.
16 Men den, som kommer imod ham, skal gjøre efter sin Villie, og Ingen skal bestaae for hans Ansigt; han skal og staae i det deilige Land, og der skal skee en (fuld) Fordærvelse ved hans Haand.
17 Og han skal sætte sit Ansigt til at komme med al sit Riges Magt, og (der skal være) billige (Forslag til Fred) hos ham, og han skal udrette det; thi han skal give ham en Datter (af sine) Hustruers til at fordærve hende, men hun skal ikke staae (fast) og ikke være paa hans (Side).
18 Derefter skal han vende sit Ansigt tilbage imod Øerne, og indtage mange; men en Fyrste skal gjøre, at hans Forhaanelse skal ophøre for ham, at ikke lade hans Forhaanelse komme igjen over ham.
19 Og han skal vende sit Ansigt tilbage til sit Lands Befæstninger, og støde sig og falde og ikke findes.
20 Og der skal En staae i hans Sted, som skal lade en Plager fare igjennem det herlige Rige; men inden faa Dage skal han sønderbrydes, dog ikke ved (fnysende) Vrede og ei i Krigen.
22 Og (da) skulle de Arme, (der ere ligesom) et Vandskyl, overflyttes for hans Ansigt og sønderbrydes, endogsaa Pagtens Fyrste.
23 Og efterat han haver forbundet sig med ham, skal han gjøre Svig, og fare op og styrke sig med faa Folk.
24 Med Stilhed skal han ogsaa komme i de fede (Stæder) i Landskabet, og gjøre det, som hans Fædre og hans Forfædre ikke have gjort, han skal adsprede for dem Rov, Bytte og Gods; og han skal optænke sine Anslag imod de faste Stæder, og (det) til en Tid.
25 Og han skal opvække sin Kraft og sit Hjerte imod Kongen af Sønden med en stor Hær; da skal Kongen af Sønden indlade sig (med ham) i Krig med en stor og saare mægtig Hær; men han skal ikke bestaae, thi de skulle optænke (adskillige) Anslag imod ham.
26 Og de, som æde hans Mad, skulle sønderbryde ham, og hans Hær skal overskylle, og der skulle falde mange Ihjelslagne.
27 Og begge Kongernes Hjerte skal være at gjøre (hverandre) Ondt, og de skulle tale Løgn over eet Bord; og det skal ikke lykkes, thi Enden er endnu (beskikket) til en bestemt Tid.
28 Og han skal vende tilbage til sit Land med stort Gods, og hans Hjerte (skal være) imod den hellige Pagt; og han skal udrette det og vende tilbage til sit Land.
29 (Derefter) skal han komme tilbage til en bestemt Tid og komme mod Sønden; og det Sidste skal ikke være saa, som det Første.
30 Thi Kithims Skibe skulle komme imod ham, og han skal blive bedrøvet, og vende om, og blive vred paa den hellige Pagt, og udrette (det), og vende om, og give Agt paa dem, som forlade den hellige Pagt.
31 Og der skulle staae Arme af ham og vanhellige Helligdommen (og) Befæstningen, og de skulle borttage det daglige (Offer) og sætte en Vederstyggelighed som Ødelægger.
32 Og de, som handle ugudeligen imod Pagten, skal han komme til at hykle ved smigrende (Ord); men Folket, de, som kjende deres Gud, skulle styrke sig og udrette det.
22 Og at det blev sønderbrudt, og fire stode istedet for det, (er, at) fire Kongeriger skulle opstaae af det Folk, men ikke med hans Kraft.
23 Og sidst i deres Rige, naar Overtræderne have fuldkommet (Overtrædelserne), skal der opstaae en ublu Konge, og som skal forstaae mørke Taler.
24 Og hans Kraft skal være stærk, dog ikke ved hans (egen) Kraft, han skal underligen fordærve og have Lykke og udrette det, og han skal fordærve de Stærke og de Helliges Folk.
25 Og efter hans Klogskab skal Svig lykkes i hans Haand, og han skal storligen ophøie sig i sit Hjerte og fordærve Mange i (deres) Rolighed, og han skal staae imod Fyrsternes Fyrste, men sønderbrydes foruden Haand.
38 Men Befæstningernes Gud skal han ære paa sit Sted, og den Gud, som hans Fædre ikke kjendte, skal han ære med Guld og med Sølv og med dyrebare Stene og med kostelige Ting.
39 Og (saaledes) skal han gjøre ved de (saare) stærke Befæstninger tilligemed den fremmede Gud, hvo, som erkjender (dem), den skal han bevise megen Ære, og han skal lade dem herske over Mange, og uddele (dem) Landet til Løn.
40 Men ved Endens Tid skal Kongen af Sønden stanges med ham, og Kongen af Norden skal komme over ham, (som med en Storm), med Vogne og med Ryttere og med mange Skibe, og komme i Landene og overskylle og fare igjennem.
41 Og han skal komme i det deilige Land, og Mange skulle falde; men disse skulle undkomme fra hans Haand: Edom og Moab og de Første af Ammons Børn.
3 Derefter skal der staae en vældig Konge, og herske med stort Herredom, og gjøre efter sin Villie.
4 Og naar han haver staaet, skal hans Rige sønderbrydes og deles imod de fire Himmelens Vinde, dog ikke paa hans Efterkommere, ei heller efter hans Herredom, med hvilket han herskede; thi hans Rige skal oprykkes (og blive) Andre end disse til (Deel).
5 Og Kongen mod Sønden, som (er en) af hans Fyrster, skal bestyrkes; og (en Anden) skal bestyrkes over ham og herske, hans Herredom skal blive et stort Herredom.
6 Og naar (nogle) Aar ere tilende, skulle de forbinde sig tilsammen, og Kongen af Søndens Datter skal komme til Kongen af Norden, for at gjøre billige (Forslag); men hun skal ikke formaae (Noget) ved (sin) Arms Kraft, og han og hans Arm skal ikke bestaae; men hun, hun skal overgives, samt de, som førte hende, og den, som avlede hende, og den, som styrkede hende (nogle) Tider.
7 Og der skal opstaae (En) af en Qvist af hendes Rødder i hans Sted; og han skal komme til Hæren, og komme i Kongen af Nordens Befæstning, og gjøre ved dem (efter sin Villie) og bestyrke sig.
36 Og Kongen skal gjøre efter sin Villie, og ophøie sig og gjøre sig stor over enhver Gud, og tale underlige Ting imod Guders Gud, og han skal have Lykke, indtil Vreden er endt, naar det, som er (fast) bestemt, er gjort.
44 Men Tidender af Østen og af Norden skulle forfærde ham, og han skal uddrage med stor Grumhed til at udslette og til at ødelægge Mange.
45 Og han skal udslaae sit Paladses Pauluner imellem Havene, hos det deilige hellige Bjerg, og komme til sin Ende, og Ingen skal hjælpe ham.
34 Og naar de falde, skulle de blive hjulpne med en liden Hjælp, og Mange skulle føie sig til dem med smigrende (Ord).
14 at Riget skulde blive fornedret, at det ikke skulde hæve sig, paa det de skulde holde hans Pagt, at det (saa maatte) bestaae.
24 Men de ti Horn (betyde, at) af det samme Rige skulle opstaae ti Konger, og en anden skal opstaae efter dem, og han, han skal være anderledes end de forrige, og nedtrykte tre Konger.
25 Og han skal tale Ord imod den Høieste, og ødelægge de Hellige af de høie (Himle), og tage sig for at omskifte Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil en Tid og Tider og en Deel af en Tid.
26 Derefter skal Retten sættes, og man, skal borttage hans Magt, til at ødelægge og til at fordærve (ham) indtil Enden.
25 Og du vanhellige (og) ugudelige Israels Fyrste, hvis Dag kommer til den Tid, naar Misgjerningen (er kommen) til Ende!
26 saa sagde den Herre Herre: Tag bort Huen og løft Kronen af; denne skal ikke være denne, (naar jeg) ophøier den Fornedrede, og fornedrer den Høie.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Gange.
2 Den Ugudeliges Overtrædelse siger (mig) inden i mit Hjerte: Der er ikke Gudsfrygt for hans Øine.
11 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fjenden (skal komme), ja trindt omkring Landet, og han skal gjøre, at din Styrke nedfarer fra dig, og dine Paladser skulle berøves.
20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham.