Daniel 6:24

Original Norsk Bibel 1866

Da blev Kongen ganske glad derfor og sagde, at man skulde drage Daniel op af Kulen; og man drog Daniel op af Kulen, og der blev ingen Skade funden paa ham, thi han troede paa sin Gud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kong 14:6 : 6 Men han dræbte ikke deres Børn, som havde slaget (ham), som skrevet er i Mose Lovbog, som Herren bød og sagde: Forældre skulle ikke dødes for Børnenes Skyld, og Børn ikke dødes for Forældrenes Skyld, men hver skal dødes for sin Synds Skyld.
  • Est 7:10 : 10 Saa hængte de Haman paa Træet, som han havde ladet lave til Mardochæus, og Kongens Hastighed stilledes.
  • 5 Mos 24:16 : 16 Forældre skulle ikke dødes for Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes, hver for sin Synd.
  • Jes 38:13 : 13 Jeg stillede mig indtil om Morgenen; som en Løve, saa sønderbryder han alle mine Been; fra om Dagen indtil Natten vil du (fuldkommeligen) gjøre Ende med mig.
  • Sal 54:5 : 5 Thi Fremmede staae op imod mig, og Tyranner søge efter mit Liv; de sætte ikke Gud for sig. Sela.
  • Est 9:10 : 10 ti Sønner af Haman, Hammedathas Søn, Jødernes Fjende, sloge de ihjel; men de lagde ikke deres Haand paa Rovet.
  • Est 9:25 : 25 Og der hun var gaaen ind for Kongens Ansigt, havde han ladet sige ved Brevet, at hans de onde Anslag, som han havde tænkt mod Jøderne, skulde komme tilbage paa hans Hoved; og de havde hængt ham og hans Sønner paa Træet.
  • Ordsp 11:8 : 8 En Retfærdig udfries af Nød, og en Ugudelig kommer i hans Sted.
  • Jos 7:24-25 : 24 Saa tog Josva og al Israel med ham Achan, Serah Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen, og hans Sønner og hans Døttre, og hans Øxne og hans Asener og hans Faar, og hans Paulun og alt det, han havde, og de førte dem op i Achors Dal. 25 Og Josva sagde: Hvi haver du forstyrret os? Herren skal forstyrre dig paa denne Dag; og al Israel steende ham med Stene, og opbrændte dem med Ild, og kastede Stene paa dem.
  • Dan 3:22 : 22 Da, fordi at Kongens Ord var hastigt, og Ovnen var hedet overmaade, dræbte den Ildslue de samme Mænd, som havde indkastet Sadrach, Mesach og Abed-Nego.
  • 5 Mos 19:18-20 : 18 Og Dommerne skulle flittigen randsage, og see, er det Vidne et falskt Vidne, som haver svaret falskeligen imod sin Broder, 19 da skulle I gjøre ved ham, saasom han havde tænkt at gjøre ved sin Broder, og du skal borttage den Onde midt fra dig; 20 at de Øvrige maae høre det og frygte, og ikke blive ved at gjøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Dan 6:11-23
    13 vers
    83%

    11Og der Daniel fik at vide, at det var skriftlig forfattet, gik han op i sit Huus, — men han havde aabne Vinduer paa sin Sal imod Jerusalem — og han knælede tre Gange hver Dag paa sine Knæ og bad og bekjendte for Gud, aldeles som han gjorde tilforn.

    12Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel, som begjærede og bad om Naade for sin Gud.

    13Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.

    14Da svarede de og sagde for Kongen: Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, haver ikke agtet paa din Befaling, o Konge! eller paa dit Forbud, som du haver ladet forfatte, men beder sin Bøn tre Gange om Dagen.

    15Der Kongen da hørte det Ord, blev han meget bedrøvet derfor og satte sit Hjerte til Daniel, til at udfrie ham; og indtil Solen gik ned, gjorde han sig Umage for at redde ham.

    16Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres.

    17Da befoel Kongen, og de fremførte Daniel og kastede (ham) i Løvekulen. Kongen svarede og sagde til Daniel: Din Gud, som du stedse ærer, han skal udfrie dig.

    18Og der blev fremført en Steen, og lagt over Munden af Kulen, og Kongen beseglede den med sin Ring og med sine Vældiges Ringe, at (hans) Villie imod Daniel skulde ikke forandres.

    19Da gik Kongen bort til sit Palads, og aad Intet den Nat, og lod intet Spil bære for sig, og hans Søvn veg fra ham.

    20Da stod Kongen op om Morgenen, i Dagningen, og gik hasteligen hen til Løvekulen.

    21Og der han kom nær til Kulen, til Daniel, raabte han med sørgelig Røst, (ja) Kongen svarede og sagde til Daniel: Daniel! du den levende Guds Tjener, mon din Gud, som du haver stedse æret, kunde udfrie dig fra Løverne?

    22Da talede Daniel med Kongen: Kongen leve evindeligen!

    23Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Mund, at de ikke have fordærvet mig, fordi der er funden Uskyldighed hos mig for ham, saa haver jeg og ingen Misgjerning gjort for dig, o Konge!

  • Dan 6:4-7
    4 vers
    76%

    4Da overgik denne Daniel Landshøvdingerne og Statholderne, fordi der var en ypperlig Aand i ham, og Kongen tænkte at beskikke ham over det ganske Rige.

    5Da søgte Landshøvdingerne og Statholderne at finde Sag imod Daniel, Riget anlangende; men de kunde ingen Sag eller Misgjerning finde, fordi han var trofast, og ingen Forgribelse eller Misgjerning fandtes i ham.

    6Da sagde samme Mænd: Vi finde dog ingen Sag imod denne Daniel, uden vi, kunde finde den imod ham i hans Guds Lov.

    7Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!

  • Dan 6:25-28
    4 vers
    75%

    25Da befoel Kongen, og de samme Mænd bleve fremførte, som havde udsagt Beskyldninger imod Daniel, og kastedes i Løvekulen, de, deres Børn og deres Hustruer; og de kom ikke til Bunden i Kulen, førend Løverne bleve mægtige over dem og knuste alle deres Been.

    26Da skrev Kong Darius til alle Folk, Almue og Tungemaal, som boede i det ganske Land: Eders Fred vorde formeret!

    27Af mig er given Befaling, at man udi mit ganske Riges Herredom skal skjælve og frygte for den Gud, som er Daniels; thi han er den levende Gud, og som (bliver) bestandig evindelig, og hans Rige (er det), som ikke skal fordærves, og hans Herredom naaer til Verdens Ende.

    28(Han er) den, som udfrier, og som redder, og gjør Tegn og underlige Ting i Himmelen og paa Jorden, han udfriede Daniel af Løvernes Vold.

  • Dan 2:12-13
    2 vers
    71%

    12For dette blev Kongen fortørnet og meget vred, og, han sagde, at man skulde omkomme alle Vise i Babel.

    13Og der udgik en Dom, og de Vise ihjelsloges; og man ledte efter Daniel og hans Medbrødre, at de skulde ihjelslaaes.

  • Nah 2:11-12
    2 vers
    71%

    11Hun er tømt, ja udtømt og gjort øde, og Hjertet er smeltet, og Knæerne vakle, og der er Forfærdelse i alle Lænderne, og alle deres Ansigter ere ganske sorte.

    12Hvor er Løvernes Bolig og den Føde for de unge Løver, der hvor Løven, den gamle Løve, ja Løvens Unge gik, og der var Ingen, som forfærdede?

  • Dan 5:13
    70%

    13Da blev Daniel ført op for Kongen; (og) Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du den Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, hvilke Kongen, min Fader, lod føre fra Juda?

  • 2 Kong 17:25
    69%

    25Og det skede, der de begyndte at boe der, at de ikke frygtede Herren; da sendte Herren Løver iblandt dem, og disse dræbte (Nogle) af dem.

  • Jer 18:21
    69%

    21Derfor giv deres Børn til Hungeren, og lad dem adspredes ved Sværdets Magt, og lad deres Hustruer blive barnløse og Enker, og deres Mænd ihjelslagne ved Døden; lad deres unge Karle blive slagne med Sværd i Krigen.

  • Dan 6:1-2
    2 vers
    69%

    1Og Darius, den Meder, antog Riget, (der han var) allerede to og tredsindstyve Aar gammel.

    2Det syntes Darius godt, at han beskikkede over Riget hundrede og tyve Statholdere, som skulde være i det ganske Rige,

  • Sal 58:6
    69%

    6at den ikke skal høre paa deres Røst, som hviske, (eller) paa den Maners, som er udlært paa at mane.

  • Dan 1:18-19
    2 vers
    69%

    18Og der Dagene vare tilende, efter hvilke Kongen havde sagt, at man skulde føre dem frem, da førte den øverste Kammertjener dem frem for Nebucadnezars Ansigt.

    19Og Kongen talede med dem, og Ingen blev funden af dem allesammen som Daniel, Hanania, Misael og Asaria; og de stode for Kongens Ansigt.

  • Esek 19:6
    69%

    6Og han vandrede midt iblandt Løver, han blev en ung Løve; og han lærte at røve Rov, han aad Mennesker.

  • Dan 3:20
    68%

    20Og til de Mænd, (som vare) vældige til Strid, som vare i hans Hær, sagde han, at de skulde binde Sadrach, Mesach og Abed-Nego til at kastes i den gloende brændende Ovn.

  • Dan 3:28-29
    2 vers
    68%

    28Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!

    29Og der er givet en Befaling af mig, at alt Folk, Almue og Tungemaal, som taler (nogen) Bespottelse imod deres, det er Sadrachs, Mesachs og Abeo-Negos, Gud, skal hugges i Stykker, og hans Huus skal blive til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der kan udfrie, som han.

  • Dan 3:22
    68%

    22Da, fordi at Kongens Ord var hastigt, og Ovnen var hedet overmaade, dræbte den Ildslue de samme Mænd, som havde indkastet Sadrach, Mesach og Abed-Nego.

  • Dan 5:6
    68%

    6Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.

  • Dan 3:24
    68%

    24Da forfærdedes Kong Nebucadnezar og stod hasteligen op; han svarede og sagde til sine Raadsherrer: Lode vi ikke kaste tre Mænd bundne midt i Ilden? de svarede og sagde til Kongen: (Det er) vist, o Konge!

  • Dan 2:24-25
    2 vers
    68%

    24Derfor gik Daniel op til Arioch, som Kongen havde beskikket at omkomme de Vise i Babel; han gik og sagde saaledes til ham: Du skal ikke omkomme de Vise i Babel; før mig op for Kongen, saa vil jeg kundgjøre Kongen Udtydningen.

    25Da førte Arioch Daniel hasteligen op for Kongen, og sagde saaledes til ham: Jeg haver fundet en Mand af de bortførte Folk af Juda, som skal kundgjøre Kongen Udtydningen.

  • Dan 1:6
    68%

    6Og der var iblandt dem af Judæ Børn: Daniel, Hanania, Misael og Asaria.

  • Dan 2:17-18
    2 vers
    68%

    17Da gik Daniel til sit Huus og kundgjorde Hanania, Misael og Asaria, sine Medbrødre, den Sag,

    18for at de skulde begjære Barmhjertighed af Gud i Himmelen over dette Hemmelige, saa man ikke skulde omkomme Daniel og hans Medbrødre med de øvrige Vise i Babel.

  • Jes 13:16
    67%

    16Og deres spæde (Børn) skulle sønderknuses for deres Øine, deres Huse plyndres, og deres Hustruer skjændes.

  • Dan 3:13
    67%

    13Da sagde Nebucadnezar med Fnysen og Grumhed, at man skulde fremføre Sadrach, Mesach og Abed-Nego; da bleve de Mænd fremførte for Kongen.

  • Job 4:10
    67%

    10Løvens Brølen og den (grumme) Løves Røst (stilledes), og de unge Løvers Tænder ere knuste.

  • Dan 1:11
    67%

    11Da sagde Daniel til Melzar, hvilken den øverste Kammertjener havde beskikket over Daniel, Hanania, Misael og Asaria: