Daniel 9:4

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg bad til Herren min Gud, og bekjendte og sagde: Ak Herre! du store og forfærdelige Gud, den, som holder Pagt og Miskundhed med dem, som elske ham, og med dem, som holde hans Bud!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 7:9 : 9 Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som ham elske, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led.
  • Neh 9:32 : 32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møie være ringe agtet for dit Ansigt, som haver rammet os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Propheter og vore Fædre og dit ganske Folk, fra Kongerne af Assyriens Dage af indtil denne Dag.
  • 1 Kong 8:23 : 23 Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,
  • 4 Mos 14:18-19 : 18 Herren er langmodig og af megen Miskundhed, som forlader Misgjerning og Overtrædelse, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerninger paa Børnene, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led). 19 Kjære, forlad dette Folks Misgjerning efter din store Miskundhed, og ligesom du haver tilgivet dette Folk, fra Ægypten og hidindtil.
  • Mika 7:18-20 : 18 Hvo er en Gud som du, som borttager Misgjerning, og som gaaer Overtrædelse forbi, for det Overblevne af hans Arv? som ikke holder fast ved sin Vrede evindeligen, fordi han haver Lyst til Miskundhed. 19 Han skal igjen forbarme sig over os, han skal undertrykke vore Misgjerninger; ja du skal kaste alle deres Synder i Havets Dybheder. 20 Du skal bevise Jakob Sandhed, Abraham Miskundhed, som du haver svoret vore Fædre fra de gamle Dage af.
  • 2 Krøn 7:14 : 14 og mit Folk ydmyger sig, som er kaldet efter mit Navn, og de bede og søge mit Ansigt og omvende sig fra deres de onde Veie, saa vil jeg, jeg høre af Himmelen og forlade deres Synder og gjøre deres Land sundt.
  • Neh 1:5 : 5 Og jeg sagde: Ak Herre, Himmelens Gud! den store og den forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden med dem, som ham elske og holde hans Bud!
  • Jak 1:12 : 12 Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.
  • 1 Joh 1:8-9 : 8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os. 9 Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed. 10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
  • 1 Joh 5:2-3 : 2 Derpaa kjende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og holde hans Bud. 3 Thi dette er Kjærligheden til Gud, at vi holde hans Bud, og hans Bud ere ikke svære.
  • Jak 2:5 : 5 Hører, mine elskelige Brødre! Haver Gud ikke udvalgt dem, som ere fattige i denne Verden, (til at vorde) rige i Troen og Arvinger til det Rige, hvilket han haver lovet dem, som ham elske?
  • Neh 9:2-3 : 2 Og Israels Sæd adskilte sig fra alle Fremmedes Børn, og de stode og bekjendte dens Synder og deres Fædres Misgjerninger. 3 (Thi) efterat de opstode paa deres Sted, da læste de i Herrens deres Guds Lovbog Fjerdeparten af Dagen, og (atter) en Fjerdepart bekjendte de og tilbade for Herren deres Gud.
  • Nah 1:2-7 : 2 Gud er nidkjær, og Herren er en Hevner, (ja) Herren er en Hevner og haver Grumhed; Herren er en Hevner imod sine Modstandere, og den, som bevarer (Vreden) for sine Fjender. 3 Herren er langmodig og af stor Kraft, og skal ikke holde (den Skyldige) for uskyldig; Herren, —hans Vei er i Hvirvelvind og i Storm, og en Sky er hans Fødders Støv. 4 Han truer Havet og fortørrer det, og gjør alle Strømmene tørre; vansmægtet er Basan og Carmel, og Libanons Blomst er vansmægtet. 5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa. 6 Hvo kan staae for hans Fortørnelse, og hvo kan bestaae for hans grumme Vrede? hans Grumhed er udøst som en Ild, og Klipperne sønderbrydes for ham. 7 Herren er god, (han er) til Befæstning paa Nøds Dag, og kjender dem, som troe paa ham.
  • Luk 1:72 : 72 (for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
  • Rom 8:28 : 28 Men vi vide, at alle Ting tjene dem til Gode, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldte.
  • Sal 32:5 : 5 Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.
  • Jer 3:13 : 13 Kjend dog din Misgjerning, at du haver gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og (at) du er løbet hid og did (paa) dine Veie til fremmede (Guder) under alle grønne Træer, og I vilde ikke høre paa min Røst, siger Herren.
  • Jer 32:17-19 : 17 Ak Herre Herre! see, du, du gjorde Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din den udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig; 18 du, som gjør Miskundhed imod Tusinder, og som betaler Fædrenes Misgjerning i deres Børns Barm efter dem; du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herren Zebaoth! 19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
  • Dan 9:5-9 : 5 Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette. 6 Og vi hørte ikke dine Tjenere, Propheterne, som talede i dit Navn til vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, og til alt Folket i Landet. 7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig. 8 Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig. 9 Hos Herren vor Gud ere Barmhjertigheder og Forladelser, endskjøndt vi have været gjenstridige imod ham, 10 og vi have ikke hørt paa Herrens vor Guds Røst, til at vandre i hans Love, som han lod give for vort Ansigt formedelst sine Tjenere, Propheterne. 11 Men al Israel, de have overtraadt din Lov, og de vege af, saa de ikke hørte din Røst; derfor er udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skreven i Mose, den Guds Tjeners, Lov, fordi vi have syndet imod ham. 12 Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem.
  • 5 Mos 5:10 : 10 og som gjør Miskundhed mod tusinde (Led), mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.
  • 2 Mos 20:6 : 6 og den, som gjør Miskundhed mod tusinde Led, mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.
  • 2 Mos 34:6-7 : 6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed, 7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
  • 3 Mos 26:40-42 : 40 Da skulle de bekjende deres Misgjerning og deres Fædres Misgjerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, og med hvilken de have vandret mod mig modvilligen. 41 (Derfor) vil jeg ogsaa vandre mod dem modvilligen, og føre dem i deres Fjenders Land; om da deres uomskaarne Hjerte faaer ydmyget sig, da skulle de have Behagelighed i deres Misgjernings (Straf). 42 Og jeg vil ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme.
  • 1 Kong 8:47-49 : 47 og de tage det igjen til Hjerte i Landet, hvorudi de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Land, som have taget dem fangne, og sige: Vi have syndet og handlet ilde, vi have været ugudelige, 48 og de omvende sig til dig i deres ganske Hjerte og i deres ganske Sjæl i deres Fjenders Land, som have taget dem fangne, og bede til dig imod Veien til deres Land, som du haver givet deres Fædre, til Staden, som du udvalgte, og Huset, som jeg haver bygget dit Navn, 49 da ville du høre i Himmelen, i den faste Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæring, og udføre deres Ret,
  • 5 Mos 7:21 : 21 Du skal ikke forfærdes for deres Ansigt; thi Herren din Gud er midt iblandt dig, den store og forfærdelige Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Neh 1:4-7
    4 vers
    87%

    4Og det skede, der jeg hørte disse Ord, sad jeg og græd og sørgede (nogle) Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.

    5Og jeg sagde: Ak Herre, Himmelens Gud! den store og den forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden med dem, som ham elske og holde hans Bud!

    6Kjære, lad dit Øre mærke og, dine Øine være aabnede til at høre paa din Tjeners Bøn, som jeg beder for dit Ansigt idag, Dag og Nat, for Israels Børn, dine Tjenere; og jeg bekjender Israels Børns Synder, som vi have syndet imod dig, baade jeg og min Faders Huus have syndet.

    7Vi have aldeles fordærvet os for dig, og ikke holdt de Bud og de Skikke og de Rette, som du haver budet Mose, din Tjener.

  • 79%

    13Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.

    14Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.

    15Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.

    16Herre! lad nu din Vrede og din Grumhed vende tilbage, efter alle dine Retfærdigheder, fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgjerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, (som ere) trindt omkring os.

    17Og nu, vor Gud! hør paa din Tjeners Bøn og hans (ydmyge) Begjæringer, og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for Herrens Skyld!

    18Bøi dit Øre, min Gud! og hør, oplad dine Øine og see vore Ødelæggelser og Staden, som er kaldet efter dit Navn; thi vi lade vore (ydmyge) Begjæringer falde for dit Ansigt ikke for vore Retfærdigheders Skyld, men for dine store Barmhjertigheders Skyld.

    19Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt paa og gjør det, tøv ikke, for din (egen) Skyld, min Gud! fordi din Stad og dit Folk ere kaldte efter dit Navn.

    20Og der jeg endnu talede og bad og bekjendte min Synd og mit Folks Israels Synd, og lod min (ydmyge) Begjæring falde for Herrens min Guds Ansigt, for min Guds hellige Bjergs Skyld,

  • 3Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske.

  • 77%

    31Men efter dine mange Barmhjertigheder gjorde du ikke (aldeles) en Ende med dem og forlod dem ikke; thi du er en naadig og barmhjertig Gud.

    32Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møie være ringe agtet for dit Ansigt, som haver rammet os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Propheter og vore Fædre og dit ganske Folk, fra Kongerne af Assyriens Dage af indtil denne Dag.

    33Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen.

  • 5Vi have syndet og handlet ilde, og have handlet ugudeligen og været gjenstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Rette.

  • 76%

    5Og om Aftens Madoffers (Tid) stod jeg op af min Elendighed, efterat jeg havde sønderrevet mit Klædebon og min Kappe, og jeg knælede paa mine Knæ og udbredte mine Hænder til Herren min Gud.

    6Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.

  • 10Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.

  • Dan 9:8-9
    2 vers
    74%

    8Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.

    9Hos Herren vor Gud ere Barmhjertigheder og Forladelser, endskjøndt vi have været gjenstridige imod ham,

  • 74%

    25Da faldt jeg ned for Herrens Ansigt fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder.

    26Og jeg bad til Herren og sagde: Herre, Herre, fordærv ikke dit Folk og din Arv, som du igjenløste med din store (Kraft), som du udførte af Ægypten med en stærk Haand.

  • 10Og nu, hvad skulle vi sige, vor Gud! herefter? da vi have forladt dine Bud,

  • 23Og jeg bad Herren om Naade paa den samme Tid, og sagde:

  • 5Jeg bekjendte min Synd for dig, og skjulte ikke min Misgjerning; jeg sagde: Jeg vil bekjende mine Overtrædelser for Herren, og du, du forlod (mig) min Synds Misgjerning. Sela.

  • Neh 9:2-3
    2 vers
    72%

    2Og Israels Sæd adskilte sig fra alle Fremmedes Børn, og de stode og bekjendte dens Synder og deres Fædres Misgjerninger.

    3(Thi) efterat de opstode paa deres Sted, da læste de i Herrens deres Guds Lovbog Fjerdeparten af Dagen, og (atter) en Fjerdepart bekjendte de og tilbade for Herren deres Gud.

  • 19Thi jeg gruede for den Vrede og den Hastighed, med hvilken Herren var vred paa eder, til at ødelægge eder; men Herren hørte mig ogsaa denne Gang.

  • 14Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen eller paa Jorden, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,

  • 8Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 4Da sagde Kongen til mig: Hvad er det, du søger om? da bad jeg til Gud i Himmelen.

  • 11For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.

  • 9Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:

  • 23Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt i deres ganske Hjerte,

  • 13Og efter alt det, som er kommet over os for vore de onde Gjerninger og for vor store Skyld, da haver du, vor Gud, sparet, (og straffet os) mindre, end vor Misgjerning (har fortjent), og givet os en Redning, som denne er.

  • 19Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt,

  • 9Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som ham elske, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led.

  • 20Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.

  • 2Og han bad til Herren og sagde: Ak Herre! var dette ikke mit Ord, der jeg var endnu i mit Land? derfor forekom jeg (det) og flyede til Tharsis; thi jeg vidste, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.

  • 1Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.

  • 39da ville du høre af Himmelen, af den Bolig, som du boer udi, deres Bøn og deres ydmyge Begjæringer, og udføre deres Ret, og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig!

  • 28Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begjæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt idag,

  • 15Herre, Israels Gud! du er retfærdig, thi vi ere overblevne, (nogle) Undkomne, som det sees paa denne Dag; see, vi ere for dit Ansigt i vor Skyld, thi derfor kan Ingen bestaae for dit Ansigt.

  • 3og sagde: Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd bitterligen.

  • 59og disse mine Ord, som jeg haver bedet om Naade med for Herrens Ansigt, maae komme nær for Herren vor Gud Dag og Nat, at han vil udføre sine Tjeneres Ret og sit Folks Israels Ret, hver Dags Sag paa sin Dag;

  • 10og som gjør Miskundhed mod tusinde (Led), mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.

  • 6De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 6og den, som gjør Miskundhed mod tusinde Led, mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.