5 Mosebok 2:3
I have nok draget omkring dette Bjerg, vender eder om imod Norden.
I have nok draget omkring dette Bjerg, vender eder om imod Norden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Herren vor Gud talede med os i Horeb og sagde: I have længe (nok) været ved dette Bjerg.
7 Vender om, og reiser, og kommer til Amoriternes Bjerg og til alle Naboerne derhos, paa den slette Mark, paa Bjerget, og i det Lave, og i Sønden, og hos Havets Havn, til Cananiternes Land og til Libanon, indtil den store Flod, den Flod Phrat.
1 Da vendte vi os og reiste til Ørken paa Veien til det røde Hav, saasom Herren havde sagt til mig, og vi droge omkring Seirs Bjerg mange Aar.
2 Og Herren talede til mig og sagde:
4 Og byd Folket og siig: I skulle drage frem ved eders Brødres, Esaus Børns, Landemærke, de, som boe i Seir, og de skulle frygte for eder, men I skulle tage eder saare vel vare.
5 I skulle ikke befatte eder med dem (i Krig); thi jeg vil ikke give eder af deres Land, end ikke saameget, som en Fodsaale kan træde paa, fordi jeg haver givet Esau Seirs Bjerg til Eiendom.
25 Kjære, lad mig fare over, og lad mig see det gode Land, som er der over Jordanen, dette gode Bjerg og Libanon.
26 Men Herren blev fortørnet paa mig for eders Skyld, og vilde ikke høre mig; men Herren sagde til mig: Lad det være dig nok, bliv ikke ved at tale til mig ydermere om denne Sag.
27 Gak op paa Pisgæ Top, og opløft dine Øine mod Vesten og mod Norden og mod Sønden og mod Østen, og see det med dine Øine; thi du skal ikke gaae over denne Jordan.
40 Men I, vender eder og reiser til Ørken, paa Veien til det røde Hav.
7 Og dette skal være eder Landemærket imod Norden: I skulle sætte Grændse for eder fra det store Hav til det Bjerg Hor.
8 Fra det Bjerg Hor skulle I sætte Grændse, indtil man kommer til Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.
9 Og Landemærket skal gaae ud til Siphron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden.
10 Og I skulle maale eders Landemærke imod Østen, fra Hasar-Enan til Sepham.
8 Der vi droge fra vore Brødre, Esaus Børn, som boe i Seir, paa Veien til den slette Mark, fra Elath og fra Eziongeber, da vendte vi os og gik igjennem Veien til Moabiternes Ørk.
19 Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.
20 Da sagde jeg til eder: I ere komne til det amoritiske Bjerg, hvilket Herren vor Gud vil give os.
21 See, Herren din Gud haver givet det Land for dit Ansigt; drag op, indtag det, saasom Herren, dine Fædres Gud, haver sagt dig, frygt ikke og ræddes ikke.
17 da talede Herren til mig og sagde:
18 Du drager idag igjennem Moabiternes Landemærke ved Ar.
4 Og Landemærket skal gaae for eder omkring fra Sønden for Opgangen til Akrabbim, og gaae igjennem til Zin, og dets Udgang skal være til Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaae ud til Hasar-Adar, og gaae over til Azmon.
3 Og det gaaer ud til Sønden imod Opgangen til Akrabbim, og gaaer igjennem Zin, og gaaer op fra Sønden til Kades-Barnea, og gaaer igjennem Hezron, og gaaer op til Adar, og gaaer omkring Karkaa.
4 Dog, at der skal være Rum imellem eder og imellem den, ved to tusinde Alen i Maalet; I skulle ikke komme nær til den, paa det at I skulle vide den Vei, paa hvilken I skulle gaae, thi I have ikke tilforn draget over paa den Vei.
43 Der jeg sagde eder det, da vilde I ikke høre mig; og I vare Herrens Mund gjenstridige, og formastede eder hovmodeligen, og droge op paa Bjerget.
2 Elleve Dages (Reise) fra Horeb, paa Seirs Bjergs Vei, indtil Kades-Barnea.
3 I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget vare paa den Varetægt, (som er) Herrens eders Guds Bud.
4 Og (efterdi) nu Herren eders Gud har skaffet eders Brødre Rolighed, saasom han havde tilsagt dem, da vender eder nu og gaaer til eders Pauluner, til eders Eiendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa hiin Side Jordanen.
49 Gak op paa dette Abarims Bjerg, paa Nebo Bjerg, som er i Moabs Land, som er lige for Jericho, og besee det Land Canaan, hvilket jeg giver Israels Børn til Eiendom;
30 Gak, siig til dem: Gaaer tilbage til eders Pauluner.
12 Og Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim, og besee Landet, som jeg haver givet Israels Børn.
29 — ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.
29 Og vi bleve i den Dal, imod Peors Huus.
32 Saa tager vare paa at gjøre, eftersom Herren eders Gud haver budet eder; I skulle ikke vige til høire eller til venstre Side.
11 Og Herren sagde til mig: Staa op, gak hen at reise for Folkets Ansigt, at de maae komme ind at eie Landet, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.
18 Og I, I vende tilbage idag fra Herren; og det skeer, om I ere idag gjenstridige imod Herren, at han herefter bliver vred paa al Israels Menighed.
15 Thi dersom I vende eder bort fra ham, da skal han endnu længere lade ham blive i Ørken, og (dermed) fordærve I alt dette Folk.
8 Nu, forhærder ikke eders Nakke, som eders Fædre; giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han haver helliggjort evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans grumme Vrede vendes fra eder.
21 Saa vægrede Edom sig for at tillade Israel at gaae igjennem sit Landemærke; og Israel bøiede (af Veien) fra ham.
33 som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.
2 Tal til Israels Børn, at de drage om og leire sig for Pi-Hachiroth, imellem Migdol og imellem Havet, tvært over for Baal-Zephnu; lige for den skulle I leire eder ved Havet
27 Jeg vil drage igjennem dit Land, jeg vil gaae alene paa Veien, jeg vil ikke vige til den høire eller venstre Side.
3 og over den slette Mark indtil Cinneroths Hav mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark, det salte Hav mod Østen, paa den Vei til Beth-Jesimoth, og fra Sønden, nede ved Pisgæ Vandløb;
41 Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? og det skal ikke lykkes.
18 Derefter vandrede han i Ørken og drog omkring Edomiternes Land og Moabiternes Land, og kom fra Solens Opgang til Moabiternes Land, og de leirede sig paa hiin Side Arnon; og de kom ikke ind i Moabiternes Landemærke, thi Arnon er Moabiternes Landemærke.
37 Herren blev endog vred paa mig for eders Skyld og sagde: Du skal ikke heller komme derind.
4 Fra Ørken og dette Libanon, og indtil den store Flod, den Flod Phrat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke.
17 og den slette Mark, og Jordanen og Landemærket, fra Cinnereth og indtil Havet ved den slette Mark, nemlig det salte Hav, nede ved Pisgæ Vandløb imod Østen.
51 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Canaans Land,
23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.