Josva 22:3
I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget vare paa den Varetægt, (som er) Herrens eders Guds Bud.
I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget vare paa den Varetægt, (som er) Herrens eders Guds Bud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder; og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder.
4 Og (efterdi) nu Herren eders Gud har skaffet eders Brødre Rolighed, saasom han havde tilsagt dem, da vender eder nu og gaaer til eders Pauluner, til eders Eiendoms Land, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa hiin Side Jordanen.
5 Aleneste holder (det) saare (flitteligen) at gjøre det Bud og Loven, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud, og at vandre i alle hans Veie, og at holde hans Bud, og at hænge ved ham, og at tjene ham i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.
8 Men I skulle hænge fast ved Herren eders Gud, saasom I have gjort indtil denne Dag.
13 Kommer det Ord ihu, som Mose, Herrens Tjener, bød eder og sagde: Herren eders Gud skaffer eder Rolighed og giver eder dette Land.
14 Lader eders Hustruer og eders smaae Børn og eders Fæ blive i Landet, som Mose haver givet eder paa denne Side Jordanen; men I skulle drage over bevæbnede for eders Brødres Ansigt, alle vældige til Strid, og, hjælpe dem;
15 indtil at Herren skaffer eders Brødre Rolighed som eder, at ogsaa de kunne eie Landet, som Herren eders Gud skal give dem; saa skulle I vende tilbage til eders Eiendoms Land, og eie det, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang.
17 I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
18 Og jeg bød eder paa samme Tid og sagde: Herren eders Gud haver givet eder dette Land, at eie det; I skulle drage bevæbnede over for eders Brødres, Israels Børns, Ansigt, alle de, som ere stærke.
19 Aleneste eders Hustruer og eders smaae Børn og eders Fæ, — jeg veed, at I have meget Fæ — de maae blive i eders Stæder, som jeg haver givet eder;
20 indtil Herren skaffer eders Brødre Rolighed, ligesom eder, at de ogsaa kunne eie det Land, som Herren eders Gud giver dem paa hiin Side Jordanen; saa skulle I vende tilbage, hver til sin Eiendom, som jeg haver givet eder.
21 Og jeg befoel Josva paa den samme Tid og sagde: Dine Øine have seet alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved disse to Konger; saaledes skal Herren gjøre ved alle de Riger, som du drager over til.
22 Frygter ikke for dem; thi Herren, eders Gud, han er den, som strider for eder.
11 Derfor tager saare flittigen vare paa eders Sjæle, at elske Herren eders Gud.
22 Thi om I flitteligen tage vare paa alt dette Bud, som jeg byder eder, at gjøre det, at elske Herren eders Gud, at vandre i alle hans Veie og at hænge ved ham,
3 Og I, I have seet alt, hvad Herren, eders Gud har gjort ved alle disse Folk for eders Ansigt; thi Herren eders Gud, han er den, som har stredet for eder.
9 Thi I ere ikke endnu komne til den Rolighed og til den Arv, som Herren din Gud giver dig.
32 Saa tager vare paa at gjøre, eftersom Herren eders Gud haver budet eder; I skulle ikke vige til høire eller til venstre Side.
22 Og naar I forsee eder og ikke gjøre alle disse Bud, som Herren haver talet til Mose,
23 alt det, som Herren haver budet eder formedelst Mose, fra den Dag af, som Herren haver befalet det, og derefter, hos eders Efterkommere,
35 Og for Forsamlingens Pauluns Dør skulle I blive Dag og Nat i syv Dage, og tage vare paa Herrens Tjeneste, at I skulle ikke døe; thi saaledes er det mig befalet.
3 Og de bøde Folket og sagde: Naar I see Herrens eders Guds Pagtes Ark, og Præsterne, Leviterne, som bære den, saa skulle I reise ud fra eders Sted og gaae efter den.
10 Og du skal høre Herrens din Guds Røst, og gjøre efter hans Bud og hans Skikke, hvilke jeg byder dig idag.
11 Og Mose bød Folket paa den samme Dag og sagde:
19 Tag dig vare, at du ikke forlader Leviten, alle dine Dage i dit Land.
7 Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, som forgrebe sig mod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saasom I see.
8 Derfor skulle I holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, at I maae blive stærke, og komme ind og eie Landet, hvortil I drage over, for at eie det,
32 Saa skulle I tage vare paa at gjøre efter alle de Skikke og Rette, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.
7 Thi Herren din Gud haver velsignet dig i al din Haands Gjerning, han kjender dine Gange igjennem denne store Ørk; nu fyrretyve Aar haver Herren din Gud været med dig, dig fattedes ingen Ting.
1 Og du skal elske Herren din Gud, og tage vare paa hans Varetægt og hans Skikke og hans Rette og hans Bud, alle Dage.
11 Saa hold det Bud og de Skikke og de Rette, som jeg byder dig idag, at du gjør dem.
21 Og jeg haver idag givet eder (det) tilkjende, men I hørte ikke Herrens eders Guds Røst eller alt det, om hvilket han sendte mig til eder.
32 Men I troede ikke formedelst dette Ord paa Herren eders Gud,
13 at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig idag; at det skal gaae dig vel.
1 I skulle holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, til at gjøre, at I maae leve og formeres, og komme og eie det Land, som Herren haver svoret eders Fædre.
16 Herren din Gud byder dig i denne Dag at gjøre disse Skikke og Rette; og du skal holde og gjøre dem i dit ganske Hjerte og i din ganske Sjæl.
17 Du haver idag tilsagt Herren, at han skal være din Gud, og at du vil vandre i hans Veie og holde hans Skikke og hans Bud og hans Rette, og at du vil høre hans Røst.
46 Og han sagde til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder idag, hvilke I skulle byde eders Børn, for at tage vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord.
47 Thi det er ikke et forgjæves Ord for eder, thi det er eders Liv; og ved dette Ord skulle I forlænge eders Dage i det Land, hvorhen I drage over Jordanen, til at eie det.
3 Og de skulle tage vare paa din Varetægt og paa det ganske Pauluns Varetægt, dog skulle de ikke komme nær til Helligdommens Redskaber eller til Alteret, at ikke baade de og I skulle døe.
18 Da bød jeg eder paa den samme Tid alle de Ord, som I skulle gjøre.
3 Og tag vare paa Herrens din Guds Varetægt, at vandre i hans Veie, at holde hans Skikke, hans Bud og hans Rette og hans Vidnesbyrd efter det, som skrevet er i Mose Lov, at du kan handle klogeligen i alt det, du gjør, og i alt det, du vender dig til;
13 da skal du sige for Herrens din Guds Ansigt: Jeg haver borttaget det Hellige af Huset, og givet ogsaa Leviten og den Fremmede, den Faderløse og Enken det, efter alle dine Bud, som du haver budet mig; jeg haver ikke overtraadt og ikke glemt noget af dine Bud.
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
10 I staae idag allesammen for Herrens eders Guds Ansigt, eders Øverster for eders Stammer, eders Ældste og eders Fogeder, hver Mand i Israel,
32 og at de skulle tage vare paa Forsamlingens Pauluns Varetægt og paa Helligdommens Varetægt og paa Arons Børns, deres Brødres, Varetægt, til Herrens Huses Tjeneste.
46 Saa bleve I i Kades mange Dage, efter de Dage, som I bleve (der).
11 Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa du ikke holder hans Bud og hans Rette og hans Skikke, som jeg byder dig idag;
7 Vi have aldeles fordærvet os for dig, og ikke holdt de Bud og de Skikke og de Rette, som du haver budet Mose, din Tjener.