5 Mosebok 1:46
Saa bleve I i Kades mange Dage, efter de Dage, som I bleve (der).
Saa bleve I i Kades mange Dage, efter de Dage, som I bleve (der).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
45 Der I kom tilbage og græd for Herrens Ansigt, da hørte Herren ikke paa eders Røst og bøiede ikke Øret til eder.
2 Elleve Dages (Reise) fra Horeb, paa Seirs Bjergs Vei, indtil Kades-Barnea.
14 Men de Dage, som vi droge fra Kades-Barnea, indtil vi kom over den Bæk Sered, vare otte og tredive Aar, indtil al den Slægt af Krigsmændene fik Ende midt ud af Leiren, saasom Herren havde svoret dem.
32 Men eders døde Kroppe, de skulle falde i denne Ørk.
33 Og eders Børn skulle være Hyrder i Ørken fyrretyve Aar, og bære eders Horeri, indtil eders døde Kroppe faae Ende i denne Ørk.
34 Efter de Dages Tal, i hvilke I have bespeidet Landet,(som vare) fyrretyve Dage, et Aar for hver Dag, skulle I bære eders Misgjerninger fyrretyve Aar, og I skulle fornemme min Afvendelse.
19 Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.
19 Og naar Skyen blev over Tabernaklet mange Dage, da toge Israels Børn vare paa Herrens Varetægt og reiste ikke.
20 Og naar Skyen var faa Dage over Tabernaklet, da leirede de sig efter Herrens Mund og reiste efter Herrens Mund.
3 I have ikke forladt eders Brødre i disse mange Aar indtil denne Dag; men I have taget vare paa den Varetægt, (som er) Herrens eders Guds Bud.
6 Herren vor Gud talede med os i Horeb og sagde: I have længe (nok) været ved dette Bjerg.
22 Eller naar Skyen blev to Dage eller en Maaned eller et Aar over Tabernaklet, saa den boede over det, da leirede Israels Børn sig og reiste ikke; men naar den foer op, reiste de.
8 Saa gjorde eders Fædre, der jeg sendte dem af Kades-Barnea, til at besee Landet.
31 og i Ørken, som du haver seet, hvorledes Herren din Gud haver baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn, paa al den Vei, I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted.
32 Men I troede ikke formedelst dette Ord paa Herren eders Gud,
33 som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.
34 Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde:
5 og hvad han haver gjort ved eder i Ørken, indtil I ere komne til dette Sted,
4 Dit Klædebon blev ikke gammelt paa dig, og din Fod blev ikke hoven disse fyrretyve Aar.
1 Da vendte vi os og reiste til Ørken paa Veien til det røde Hav, saasom Herren havde sagt til mig, og vi droge omkring Seirs Bjerg mange Aar.
2 Og Herren talede til mig og sagde:
16 Thi der de droge op af Ægypten, da vandrede Israel i Ørken indtil det røde Hav, og kom til Kades.
17 Og Israel sendte Bud til Edomiternes Konge og lod sige: Kjære, lad mig drage igjennem dit Land, men Edomiternes Konge vilde ikke høre; han sendte ogsaa til Moabiternes Konge, han vilde og ikke; saa blev Israel i Kades.
10 Og jeg stod paa Bjerget, som de første Dage, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter; og Herren hørte mig ogsaa denne Gang, Herren vilde ikke fordærve dig.
22 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.
23 Og da Herren sendte eder fra Kades-Barnea og sagde: Gaaer op og indtager Landet, som jeg haver givet eder, da vare I Herrens eders Guds Mund gjenstridige, og troede ikke paa ham, og hørte ikke paa hans Røst.
24 I have været gjenstridige mod Herren, saa længe som jeg haver kjendt eder.
25 Da faldt jeg ned for Herrens Ansigt fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, i hvilke jeg faldt ned; thi Herren havde sagt, at han vilde ødelægge eder.
36 Og de reiste fra Eziongeber, og de leirede sig i den Ørk Zin, det er Kades.
21 Saa forsørgede du dem i fyrretyve Aar i Ørken; dem fattedes Intet; deres Klæder bleve ikke gamle, og deres Fødder hovnede ikke.
34 Og Abraham var fremmed i Philisternes Land en lang Tid.
51 fordi at I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Kivevandet i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.
29 Og vi bleve i den Dal, imod Peors Huus.
40 Men I, vender eder og reiser til Ørken, paa Veien til det røde Hav.
16 Der Jeremias var kommen i Hulens Huus og i Kjælderne, da blev Jeremias der mange Dage.
18 Og henved fyrretyve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.
26 Men I vilde ikke drage op, og I vare Herrens eders Guds Mund gjenstridige.
2 Og du skal ihukomme al den Vei, som Herren din Gud haver ladet dig gaae disse fyrretyve Aar i Ørken, for at ydmyge dig, at forsøge dig, at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ei.
5 Og fyrretyve Aar haver jeg ladet eder vandre i Ørken; eders Klæder bleve ikke gamle paa eder, og dine Skoe bleve ikke gamle paa din Fod.
16 thi I vide, at vi boede i Ægypti Land, og vi droge midt igjennem Hedningerne, som I droge igjennem,
30 Og du forhalede mange Aar over dem og lod vidne for dem ved din Aand formedelst dine Propheter, men de vendte ikke Ørene dertil; derfor gav du dem i Folkenes Haand i Landene.
7 Da raabte de til Herren, og han satte et Mørke imellem eder og imellem Ægypterne, og lod Havet komme over dem, og det skjulte dem, og eders Øine have seet det, som jeg gjorde i Ægypten; og I bleve i Ørken mange Aar.
35 Alle de Dage, det ligger øde, skal det hvile, derfor, at det hvilede ikke paa eders Sabbater, der I boede deri.
25 Og de vendte tilbage fra at bespeide Landet, der fyrretyve Dage vare tilende.
6 Thi Israels Børn vandrede fyrretyve Aar i Ørken, indtil at alt det Folk, Krigsfolket, som udgik af Ægypten, var uddød, som ikke hørte Herrens Røst; saa at Herren svoer dem, at han vilde ikke lade dem see det Land, som Herren havde svoret deres Fædre at give os, et Land, som flyder med Melk og Honning.
43 Der jeg sagde eder det, da vilde I ikke høre mig; og I vare Herrens Mund gjenstridige, og formastede eder hovmodeligen, og droge op paa Bjerget.
21 at eders Dage og eders Børns Dage maae blive mangfoldige i det Land, som Herren svoer eders Fædre at give dem, som Himmelens Dage over Jorden.
35 Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, indtil de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til det Yderste af Canaans Land.
33 Og fra Forsamlingens Pauluns Dør skulle I ikke udgaae i syv Dage, indtil den Dag, at eders (Hænders) Fyldelses Dage ere fuldendte; thi man skal fylde eders Haand i syv Dage.
13 Men om I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, (saa I) ikke lyde Herrens eders Guds Røst,