Efeserbrevet 5:29

Original Norsk Bibel 1866

Thi Ingen hadede nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederqvæger det, ligesom og Herren Menigheden.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 11:17 : 17 En barmhjertig Mand gjør vel imod sin Sjæl, men en grum forstyrrer sit Kjød.
  • Fork 4:5 : 5 Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.
  • Jes 40:11 : 11 Han skal føde som en Hyrde sin Hjord, samle Lam i sin Arm og bære dem i sit Skjød, han skal lede de (Faar), som ere med Lam.
  • Esek 34:14-15 : 14 Jeg vil føde dem med god Føde, og deres Faaresti skal være paa de høie Israels Bjerge; der skulle de ligge i en god Faaresti, og fødes med fed Føde paa Israels Bjerge. 15 Jeg vil selv føde mine Faar, og selv lade dem ligge, siger den Herre Herre.
  • Matt 23:37 : 37 Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslaaer Propheterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg forsamlet dine Børn, ligerviis som en Høne forsamler sine Kyllinger under Vingerne! og I Vilde ikke.
  • Joh 6:50-58 : 50 Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe. 51 Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv. 52 Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: Hvorledes kan denne give os sit Kjød at æde? 53 Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i eder. 54 Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, haver et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. 55 Thi mit Kjød er sandelig Mad, og mit Blod er sandelig Drikke. 56 Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. 57 Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever ved Faderen, ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig. 58 Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som eders Fædre aade Manna og døde. Hvo, som æder dette Brød, skal leve evindeligen.
  • Rom 1:31 : 31 uforstandige, troløse, ukjærlige, uforligelige, ubarmhjertige;
  • Ef 5:31 : 31 Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.
  • Esek 34:27 : 27 Og Træer paa Marken skulle give sin Frugt, og Jorden skal give sin Grøde, og de skulle være i deres Land tryggeligen; og de skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg bryder deres Aags Bomme og redder dem af deres Haand, som lode sig, tjene af dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    22I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren;

    23thi Manden er Qvindens Hoved, ligesom og Christus er Menighedens Hoved; og han er sit Legems Saliggjører.

    24Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.

    25I Mænd! elsker Eders Hustruer, ligesom og Christus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,

    26paa det han kunde hellige den, idet han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,

    27for at han selv maatte fremstille sig en herlig Menighed, som ikke haver Plet eller Rynke eller noget Deslige, men at den maatte være hellig og ustraffelig.

    28Saaledes ere Mændene skyldige at elske deres Hustruer som deres egne Legemer; hvo, som elsker sin Hustru, elsker sig selv.

  • 84%

    30Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.

    31Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.

    32Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Christo og Menigheden.

    33Iøvrigt skulle ogsaa I, hver især, elske Enhver sin Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden.

  • 74%

    2men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.

    3Manden bevise Hustruen den skyldige Velvillighed; men desligeste og Hustruen Manden.

    4Hustruen er ikke raadig over sit eget Legeme, men Manden; men desligeste er og Manden ikke raadig over sit eget Legeme, men Hustruen.

    5Holder eder ikke fra hverandre, uden det skulde skee med fælles (Samtykke) til en Tid, at I kunne overlade eder til Fasten og Bønnen, og kommer atter tilsammen, at Satan ikke skal friste eder formedelst eders Uafholdenhed.

  • 74%

    5og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?

    6Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.

  • 73%

    23Da sagde Adam: Denne Gang er det Been af mine Been, og Kjød af mit Kjød; denne, hun skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.

    24Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.

  • 72%

    18I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.

    19I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.

  • 72%

    15Vide I ikke, at eders Legemer ere Christi Lemmer? skal jeg da tage Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra!

    16Eller vide I ikke, at hvo, som hænger ved Skjøgen, er eet Legeme (med hende)? thi de To skulle blive, siger han, til eet Kjød.

    17Men hvo, som hænger ved Herren, er een Aand (med ham).

    18Flyer Skjørlevnet! al Synd, som Mennesket gjør, er udenfor Legemet; men hvo, som bedriver Skjørlevnet, synder mod sit eget Legeme.

    19Eller vide I ikke, at eders Legeme er den Hellig-Aands Tempel, som er i eder, hvilken I have af Gud, og at I ikke ere eders egne?

  • 72%

    7Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,

    8og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.

    9Hvad altsaa Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.

  • 70%

    33men den, der haver giftet sig, haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.

    34Der er Forskjel imellem Hustruen og Jomfruen. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, at hun kan være hellig baade paa Legeme og i Aand; men den Gifte haver Omhyggelighed for det, som hører Verden til hvorledes hun kan behage Manden.

    35Men dette siger jeg til eders egen Nytte; ikke at jeg vil kaste en Snare om eder, men for at bevare Anstændighed og urokkelig Vedholdenhed ved Herren.

  • 69%

    2og omgaaes i Kjærlighed, ligesom og Christus elskede os og gav sig selv hen for os til en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.

  • 69%

    18Din Kilde skal være velsignet, og glæd dig med din Ungdoms Hustru.

    19(Hun være dig) som en (meget) kjær Hind og en yndig Steengjed, lad hendes Bryster altid vederqvæge dig, vandre stedse omkring i hendes Kjærlighed.

  • 29Men dette siger jeg, Brødre! at Tiden herefter er trang, saa at baade de, som have Hustruer, skulle være som de, der ikke have;

  • 54Den Mand, som var øm hos dig og saare kræsen, han skal misunde sin Broder og Hustru i sin Arm, eller sine Sønner, som blive tilovers, det, som han skal lade tilovers,

  • 68%

    24Men de, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud haver sammensat Legemet saa, at han tillagde de ringere Dele mere Ære,

    25paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre.

  • 68%

    15men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,

    16af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og forenet ved al den Forbindelse, indbyrdes Hjælp (giver), i Forhold til ethvert Lems tilmaalte Virksomhed, voxer Legemets Væxt til sin Opbyggelse i Kjærlighed.

  • 68%

    4saa at hver af eder veed at bevare sit Legeme i Hellighed og Ære,

    5ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;

  • 5ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.

  • 5— thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han sørge for Guds Menighed? —

  • 23der er hans Legeme, hans Fylde, som opfylder Alt i Alle.

  • 16Thi hvad veed du, Hustru! om du kan frelse Manden? eller hvad veed du, Mand! om du kan frelse Hustruen?

  • 14Thi den vantro Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantro Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.

  • 8Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;

  • 5Thi saaledes prydede og fordum de hellige Qvinder sig, som haabede paa Gud og vare deres egne Mænd underdanige;