10(Men) Esther havde ikke kundgjort sit Folk og sin Slægt; thi Mardochæus havde befalet hende, at hun ikke skulde give det tilkjende.
11Og Mardochæus gik dagligen for Forgaarden ved Qvindernes Huus, at fornemme, om (det gik) Esther vel, og hvad med hende skulde skee.
12Og der hver Piges Orden kom at gaae ind til Kongen, Ahasverus, efterat tolv Maaneder vare tilende med hende efter Qvindernes Lov, — thi deres Renselses Dage skulde saaledes opfyldes, (nemlig) sex Maaneder med Olie af Myrrha, og sex Maaneder med kostelige Urter og (andre) Qvindernes Renselser —
13da kom den unge Pige til Kongen; Alt, hvad hun sagde, blev hende givet, at hun dermed gik fra Qvindernes Huus ind til Kongens Huus.
14Da gik hun ind om Aftenen, og om Morgenen gik hun tilbage til det andet Qvindernes Huus under Saasgas, Kongens Kammertjeners, Haand, som tog vare paa Medhustruerne; hun maatte ikke komme ydermere til Kongen, uden Kongen havde Lyst til hende, og hun blev kaldet ved Navn.
15Og der Esthers, Abihails, Mardochæi Farbroders, Datter, som han havde taget sig til Datter, (der hendes) Orden kom at komme til Kongen, da krævede hun ingen Ting, uden hvad som Hegai, Kongens Kammertjener, som tog vare paa Qvinderne, sagde; og Esther fandt Naade for Alles Øine, som hende saae.
16Og Esther blev tagen til Kong Ahasverus, til hans kongelige Huus, i den tiende Maaned, det er Thebeth Maaned, i hans Riges syvende Aar.
17Og Kongen elskede Esther fremfor alle Qvinder, og hun fik Naade og Miskundhed for hans Ansigt fremfor alle Jomfruer, og han satte Rigets Krone paa hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasthis Sted.
18Og Kongen gjorde alle sine Fyrster og sine Tjenere et stort Gjæstebud, (det var) Esthers Gjæstebud; og han skaffede Landskaberne Hvile og gav Skjenk efter Kongens Formue.
19Og der Jomfruerne samledes anden Gang, da sad Mardochæus i Kongens Port.
20Esther havde ikke givet sin Slægt, ei heller sit Folk tilkjende, ligesom Mardochæus havde befalet hende; thi Esther gjorde efter Mardochæi Ord, ligesom da hun blev opfostret hos ham.