2 Mosebok 2:13
Og anden Dagen gik han ud, og see, to ebraiske Mænd trættedes (tilsammen); da sagde han til den Ugudelige: Hvi slaaer du din Næste?
Og anden Dagen gik han ud, og see, to ebraiske Mænd trættedes (tilsammen); da sagde han til den Ugudelige: Hvi slaaer du din Næste?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Og det skede i de samme Dage, der Mose var bleven stor, da gik han ud til sine Brødre og saae paa deres Byrder, og han saae en ægyptisk Mand, som slog en ebraisk Mand af hans Brødre.
12 Da vendte han sig hid og did og saae, at der var Ingen, og slog den Ægypter og skjulte ham i Sandet.
14 Og han sagde: Hvo haver sat dig til en Mand, (som skal være) Fyrste og Dommer over os? tænker du at slaae mig ihjel, saasom du slog den Ægypter ihjel? da frygtede Mose og sagde: Sandeligen, den Gjerning er bleven vitterlig.
15 Og Pharao hørte denne Gjerning og søgte at slaae Mose ihjel; men Mose flyede fra Pharaos Ansigt, og blev i det Land Midian, og blev hos Brønden.
23 Men der han blev fyrretyve Aar gammel, fik han isinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
24 Og der han saae En lide Uret, beskjærmede han ham og hevnede den, som blev ilde medhandlet, idet han slog Ægypteren ihjel.
25 Men han meente, at hans Brødre skulde forstaaet, at Gud gav dem Frelse ved hans Haand; men de forstode det ikke.
26 Men den anden Dag traf han Nogle, som trættedes, og formanede dem til Fred, sigende: I Mænd! I ere Brødre; hvi gjøre I hverandre Uret?
27 Men den, som gjorde sin Næste Uret, stødte ham fra sig og sagde: Hvo haver sat dig til en Øverste og Dommer over os?
28 Mon du vil slaae mig ihjel, ligesom du igaar ihjelslog Ægypteren?
29 Men Moses flyede for denne Tales Skyld og blev en Udlænding i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
10 Men der gik en israelitisk Qvindes Søn ud, og han var en ægyptisk Mands Søn, midt iblandt Israels Børn; og den israelitiske Qvindes Søn og en israelitisk Mand trættedes i Leiren.
37 Og han fandt en anden Mand og sagde: Kjære, slaa mig; og Manden slog ham haardt og saarede (ham).
18 Og naar Mænd trættes, og Nogen slaaer sin Næste med en Steen eller med Næve, og han ikke døer, men ligger tilsengs,
19 dersom han da kommer op igjen og gaaer om paa Gaden ved sin Stav, da skal den, som slog ham, være uskyldig; dog skal han betale hans Forsømmelse og aldeles lade ham læge.
6 Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham.
12 Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han haver udført dem til det Onde, for at ihjelslaae dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? vend om fra din grumme Vrede, og lad det Onde fortryde dig, hvormed du haver truet dit Folk.
20 Og de gik Mose og Aron imøde og stode imod dem, der de gik ud fra Pharao.
21 Og de sagde til dem: Herren skal see paa eder og dømme, at I have gjort os ildelugtende for Pharao og for hans Tjenere, at give Sværdet i deres Haand til at ihjelslaae os.
22 Og Mose vendte sig til Herren igjen og sagde: Herre, hvi gjør du ilde imod dette Folk? hvi sendte du mig?
10 Og du skal stene ham med Stene, og han skal døe; thi han søgte at føre dig bort fra Herren din Gud, som udførte dig af Ægypti Land, af Tjeneres Huus;
12 Hvo, som slaaer et Menneske, at det døer, han skal visseligen dødes.
21 eller han slaaer ham af Fjendskab med sin Haand, at han døer, da skal den, som slog, visseligen dødes, han er en Manddraber; Blodhevneren skal lade døde Manddraberen, naar han møder ham.
22 Men dersom han i en Hast støder ham uden Fjendskab, eller kaster noget Tøi paa ham, uden frit Forsæt,
23 eller (det skeer) med nogen Steen, som man kan døe af, og han saae det ikke, og lod den falde paa ham, og han døer, og han var ikke hans Fjende, og søgte ikke hans Ulykke,
13 Og Herren talede til Mose og sagde:
13 Og det skede om anden Dagen, at Mose satte sig at dømme Folket, og Folket stod for Mose fra Morgenen indtil Aftenen.
23 Og (dette) sagde Mose til Israels Børn, og de førte den ud, som havde bandet, udenfor Leiren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.
4 Da sagde Kongen af Ægypten til dem: (Du) Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gjerninger? gaaer hen til eders Byrder.
17 Da kom Hyrderne og stødte dem derfra; men Mose stod op og frelste dem, og vandede deres Qvæg.
5 og den, som kommer med sin Næste udi Skoven at hugge Træer, og hans Haand slaaer paa med Øxen, at afhugge Træet, og han kaster Jernet af Skaftet og rammer sin Næste, at han døer, han skal flye til en af disse Stæder, at han maa leve;
27 Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaaer igjennem og kommer tilbage fra (den ene) Port i Leiren til den anden, og ihjelslaaer hver sin Broder, og hver sinVen, og hver sin Næste.
2 Byd Aron og hans Sønner, og siig: Denne er Brændofferets Lov: Det er det, som opstiger paa Ildstedet paa Alteret den ganske Nat indtil om Morgenen; thi Alterets Ild skal (altid) være optændt derpaa.
24 Og det skede paa Veien, i Herberget, at Herren kom imod ham og vilde slaget ham ihjel.
19 da skulle I gjøre ved ham, saasom han havde tænkt at gjøre ved sin Broder, og du skal borttage den Onde midt fra dig;
15 Da kom Israels Børns Fogeder, og raabte til Pharao og sagde: Hvi gjør du saa med dine Tjenere?
19 Og Herren sagde til Mose i Midian: Gak, vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd ere døde, som søgte efter dit Liv.