2 Mosebok 4:10
Og Mose sagde til Herren: (Hør) mig, Herre! jeg haver ikke hidtildags været en veltalende Mand, ei heller siden du talede til din Tjener; thi jeg haver et svart Maal og en svar Tunge.
Og Mose sagde til Herren: (Hør) mig, Herre! jeg haver ikke hidtildags været en veltalende Mand, ei heller siden du talede til din Tjener; thi jeg haver et svart Maal og en svar Tunge.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 Og det skede paa den Dag, at Herren talede til Mose i Ægypti Land.
29 Og Herren talede til Mose, sigende: Jeg er Herren, tal til Pharao, Kongen af Ægypten, Alt, hvad jeg taler til dig.
30 Og Mose sagde for Herrens Ansigt: See, jeg er uomskaaren paa Læberne, og hvorledes skulde Pharao høre mig?
11 Og Herren sagde til ham: Hvo haver givet Mennesket Mund? eller hvo gjør stum eller døv, eller seende eller blind? mon ikke jeg Herren?
12 Saa gak nu, og jeg, jeg skal være med din Mund og lære dig, hvad du skal tale.
13 Og han sagde: (Hør) mig, Herre! send nu, hvem du vil sende.
14 Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kjender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan vel tale? og see, han skal ogsaa gaae ud imod dig, og naar han seer dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte.
15 Og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gjøre.
16 Og han skal tale for dig til Folket; og det skal skee, at han skal være din Mund, og du, du skal være ham (som) en Gud.
12 Og Mose talede for Herrens Ansigt og sagde: See, Israels Børn høre mig ikke, og hvorledes skulde Pharao høre mig? og (dertil med) er jeg uomskaaren paa Læberne.
1 Og Mose svarede og sagde: Men see, de skulle ikke troe mig og ikke lyde min Røst, men de skulle sige: Herren haver ikke aabenbaret sig for dig.
2 Og Herren sagde til ham: Hvad er dette, du haver i din Haand? og han sagde: En Kjep.
10 Saa gak nu, og jeg vil sende dig til Pharao; og udfør mit Folk, Israels Børn, af Ægypten.
11 Og Mose sagde til Gud: Hvo er jeg, at jeg skulde gaae til Pharao, og at jeg skulde udføre Israels Børn af Ægypten?
9 Og Mose sagde saaledes til Israels Børn; men de hørte ikke Mose for Aands Angest og for den haarde Trældom.
10 Da talede Herren til Mose og sagde:
6 Men jeg sagde: Ak Herre Herre! see, jeg veed ikke at tale, thi jeg er ung.
7 Men Herren sagde til mig: Siig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaae til alt det, som jeg sender dig til, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale.
15 Og Mose talede til Herren og sagde:
13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
2 Og Gud talede til Mose og sagde til ham: Jeg er Herren.
11 Og Mose sagde til Herren: Hvi gjorde du (saa) ilde ved din Tjener? og hvi finder jeg ikke Naade for dine Øine, at du lægger alt dette Folks Byrde paa mig?
7 Saa er ikke min Tjener Mose; han er trofast i mit ganske Huus.
8 Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?
12 Og Mose sagde til Herren: See, du siger til mig: Før dette Folk op, og du, du haver ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig, enddog du haver sagt: Jeg kjender dig ved Navn, og du haver ogsaa fundet Naade for mine Øine.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
4 Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
4 Da raabte Mose til Herren og sagde: Hvad skal jeg gjøre ved dette Folk? om et Lidet, saa stene de mig.
23 Og Herren sagde til Mose: Monne da Herrens Haand være forkortet? nu skal du see, om mit Ord skal vederfares dig eller ei.
1 Og Herren sagde til Mose: See, jeg haver sat dig til en Gud for Pharao, og Aron, din Broder, skal være din Prophet.
22 Og Mose vendte sig til Herren igjen og sagde: Herre, hvi gjør du ilde imod dette Folk? hvi sendte du mig?
23 Thi fra den Tid, da jeg kom til Pharao, at tale i dit Navn, haver han gjort ilde imod dette Folk; og du haver ingenlunde friet dit Folk.
11 Og Mose bad ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt, og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægypti Land med stor Kraft og med en stærk Haand?
26 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
3 Saa gik Mose og Aron ind til Pharao og sagde til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Hvor længe vægrer du dig for at ydmyge dig for mit Ansigt? lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
9 Og Herren sagde til Mose: Jeg haver seet dette Folk, og see, det er et haardnakket Folk.
7 Og Herren talede til Mose og sagde:
10 Og Herren talede til Mose og sagde:
8 Og Herren sagde til Mose og til Aron, sigende:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Herren sagde til Mose: Gak ind til Pharao; thi jeg, jeg haver forhærdet hans Hjerte og hans Tjeneres Hjerte, for at jeg vil gjøre disse mine Tegn iblandt dem,
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
16 Og du skal sige til ham: Herren, de Ebræers Gud, haver sendt mig til dig og sagt: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig i Ørken; og see, du har ei villet høre hidindtil.
20 Og Herren sagde til Mose: Staa aarle op om Morgenen og stil dig for Pharao; see, han gaaer ud til Vandet, og du skal sige til ham: Saa siger Herren: Lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
9 Da sagde Herren til Mose: See, jeg vil komme til dig i en tyk Sky, paa det Folket maa høre, naar jeg taler med dig, og troe dig evindeligen; og Mose havde forkyndt Folkets Ord for Herren.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
44 Og Herren talede til Mose og sagde:
31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham: