2 Mosebok 5:8

Original Norsk Bibel 1866

Og lægger dem (alligevel) paa (at gjøre) det samme Tal Stene, som de have gjort hidtildags; formindsker Intet deraf; thi de ere efterladne, derfor skrige de og sige: Vi ville gaae hen, vi ville offre til vor Gud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 106:41 : 41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    9Lader Trældommen blive svar over Mændene, at de have at gjøre dermed og ikke agte paa løgnagtige Ord.

    10Da udgik Folkets Plagere og dets Fogeder, og sagde til Folket, sigende: Saa siger Pharao: Jeg giver eder ikke Halm.

    11Gaaer selv, tager eder Halm, hvor I kunne finde; men der skal Intet formindskes af eders Trældom.

    12Da adspredte Folket sig over alt Ægypti Land, at sanke Halmstubbe for Halm.

    13Og Plagerne dreve paa og sagde: Fuldkommer eders Gjerning, (hver) Dags Forretning paa sin Dag, ligesom da I havde Halm.

    14Og Israels Børns Fogeder bleve slagne, hvilke Pharaos Plagere havde sat over dem, og der blev sagt til dem: Hvorfor have I ikke fuldkommet eders beskikkede Gjerning, at gjøre Tegl, som tilforn, saa og igaar og idag?

    15Da kom Israels Børns Fogeder, og raabte til Pharao og sagde: Hvi gjør du saa med dine Tjenere?

    16Dine Tjenere gives ikke Halm, og de sige til os: Gjører Tegl; og see, dine Tjenere faae Hug, dog dit Folk haver Skyld deri.

    17Og han sagde: I ere efterladne, ja efterladne, derfor sige I: Vi ville gaae hen, vi ville offre til Herren.

    18Og nu, gaaer, arbeider, og ingen Halm skal eder gives; men I skulle dog forskaffe Tallet paa Teglene.

    19Da saae Israels Børns Fogeder, at de vare ilde deran, idet der sagdes: I skulle Intet formindske af eders Tegl, af (hver) Dags Forretning paa sin Dag.

  • 84%

    4Da sagde Kongen af Ægypten til dem: (Du) Mose og Aron, hvorfor ville I afdrage Folket fra deres Gjerninger? gaaer hen til eders Byrder.

    5Og Pharao sagde ydermere: See, Folket er nu meget i Landet, og I ville komme dem til at høre op fra deres Byrder.

    6Og Pharao befoel samme Dag Plagerne iblandt Folket og dets Fogeder, og sagde:

    7I skulle ikke ydermere give Folket Halm at brænde Tegl med, som tilforn; lader dem selv gaae at sanke sig Halm.

  • 3Og de sagde, den Ene til den Anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Steen, og Liim havde de for Kalk.

  • 70%

    5Og de sagde til Mose, sigende: Folket bærer mere frem, end der gjøres behov til Tjenesten, til Gjerningen, hvilken Herren havde befalet at gjøre.

    6Saa befoel Mose, og de raabte igjennem Leiren, sigende, at hverken Mand eller Qvinde skulde ydermere skaffe Noget tilveie til Helligdommens Opløftelsesoffer; og Folket blev holdt tilbage fra at føre frem.

  • 8Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.

  • 69%

    13Og Ægypterne kom Israels Børn til at trælle strengeligen.

    14Og de gjorde dem deres Levnet beesk med haard Trældom i Leer og i Tegl, og med allehaande Trældom paa Marken; al deres Trældom, i hvilken de tjente dem, (maatte de trælle) strengeligen.

  • 69%

    5Og lad dem give dem i deres Haand, som gjøre Gjerningen, som ere beskikkede til Herrens Huus, og de skulle give dem til dem, som gjøre Gjerningen, som skeer i Herrens Huus, til at færdige, hvad som brudt er i Huset,

    6til Tømmermændene og Bygningsmændene og Muurmesterne, og til at kjøbe Træ og hugne Stene, til at færdige Huset.

  • 8Og de bøiede sig ned paa pantede Klæder ved hvert Alter, og drak i deres Guders Huus Viin, (som de fik) af dem, som bleve straffede.

  • 11Saa satte de Skattens Betjente over det, at de skulde plage det med deres Byrder; og man byggede (da) Pharao Forraadsstæder, nemlig Pithom og Raamses.

  • 8at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden?

  • 5Og skjul ikke over deres Misgjerning, og lad deres Synd ikke udslettes fra dit Ansigt; thi de have opirret (dig) tvært over for dem, som byggede.

  • 13See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?

  • 28Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gjerning, Træ og Steen, som hverken kunne see eller høre eller æde eller lugte.

  • 41Og de gjorde en Kalv i de samme Dage, og fremførte Offer for Afguden, og vare lystige over deres Hænders Gjerninger.

  • 8Der er og given Befaling af mig om det, som I skulle gjøre mod disse Jøders Ældste, for at bygge dette Guds Huus, nemlig, at af Kongens Gods, af Skatten paa hiin Side Floden, skal strax gives disse Mænd til Bekostning, at de ikke forhindres.

  • 6Og I skulle ikke vandre efter andre Guder til at tjene dem og til at tilbede for dem, og I skulle ikke opirre mig med eders Hænders Gjerning, at jeg ikke skal gjøre eder Ondt.

  • 35Paa den ottende Dag skal være eder Forbuds Dag, da skulle I ingen Tjenestes Gjerning gjøre.

  • 10Da sagde Juda: Deres Kraft er skrøbelig, (som bære) Byrden, og Støvet er meget, og vi, vi kunne ikke bygge paa Muren.

  • 15Saa haver du og Mange hos dig, som (kunne) gjøre Gjerningen, Huggere og Mestere (til at hugge) Steen og Træ, og Enhver, (som er) viis paa allehaande Gjerning.

  • 18Børnene opsanke Træ, og Fædrene optænde en Ild, og Qvinderne ælte Deig at lave Himmelens Dronning Kager, og udøse Drikoffere for andre Guder, til at gjøre mig Fortræd.

  • 2Thi dersom du vægrer dig for at lade dem fare, og du fremdeles holder paa dem,

  • 8Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder.

  • 5Thi de ville ikke agte paa det, Herren gjør, ei heller paa hans Hænders Gjerning; (derfor) skal han nedbryde dem og ikke opbygge dem.