1 Mosebok 11:3
Og de sagde, den Ene til den Anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Steen, og Liim havde de for Kalk.
Og de sagde, den Ene til den Anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Steen, og Liim havde de for Kalk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og Taarn, hvis Spidse (kan naae op) til Himmelen, og lader os gjøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
5 Da nedfoer Herren, for at see den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
6 Og Herren sagde: See, dette er eet Folk, og de have alle eet Tungemaal, og dette have de begyndt at gjøre; og nu skulde det ikke formenes dem, Alt, hvad de have overlagt at gjøre?
7 Velan, lader os fare ned og blande der deres Tungemaal, at den Ene ikke forstaaer den Andens Tungemaal.
8 Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds.
1 Og al Jorden havde eet Tungemaal og eens Tale.
2 Og det skede, der de reiste fra Østen, da fandt de en Dal i Sinear Land og boede der.
14 Drag dig Vand til Beleiringen, færdige dine Befæstninger; gak i Dyndet og træd i Leret, færdige Teglovnen.
7 I skulle ikke ydermere give Folket Halm at brænde Tegl med, som tilforn; lader dem selv gaae at sanke sig Halm.
8 Og lægger dem (alligevel) paa (at gjøre) det samme Tal Stene, som de have gjort hidtildags; formindsker Intet deraf; thi de ere efterladne, derfor skrige de og sige: Vi ville gaae hen, vi ville offre til vor Gud.
9 Lader Trældommen blive svar over Mændene, at de have at gjøre dermed og ikke agte paa løgnagtige Ord.
18 Og nu, gaaer, arbeider, og ingen Halm skal eder gives; men I skulle dog forskaffe Tallet paa Teglene.
19 Da saae Israels Børns Fogeder, at de vare ilde deran, idet der sagdes: I skulle Intet formindske af eders Tegl, af (hver) Dags Forretning paa sin Dag.
11 Og han sagde til mig, at man skulde bygge hende et Huus i Sinears Land, og det skal tilredes og sættes der ned paa sin Grundvold.
3 de, som sige: (Det er) ikke saa nær, lader os bygge Huse; denne er Gryden, og vi ere Kjødet.
14 Og de gjorde dem deres Levnet beesk med haard Trældom i Leer og i Tegl, og med allehaande Trældom paa Marken; al deres Trældom, i hvilken de tjente dem, (maatte de trælle) strengeligen.
11 Saa satte de Skattens Betjente over det, at de skulde plage det med deres Byrder; og man byggede (da) Pharao Forraadsstæder, nemlig Pithom og Raamses.
16 Dine Tjenere gives ikke Halm, og de sige til os: Gjører Tegl; og see, dine Tjenere faae Hug, dog dit Folk haver Skyld deri.
15 Og jeg vil fuldende min Grumhed paa Væggen og paa dem, som have anstrøget den med løs (Kalk), og jeg vil sige til eder: (Her er) ingen Væg, og Ingen af dem, som anstrøge den.
11 Siig til dem, som anstryge med løs (Kalk), saa den maa falde: Der kommer en overskyllende Regn, og I, I Hagelstene! I skulle falde, og et (svart) Stormveir skal adskille den.
12 Og see, naar Væggen er falden, mon der da ikke skal siges til eder: Hvor er det Anstrøgne, som I have anstrøget?
4 Da sagde vi paa denne Maade til dem, (og) hvad de Mænd hedte, som byggede denne Bygning.
42 Og man skal tage andre Stene og lade dem komme i Stedet for de Stene, og man skal tage anden Leer og kline Huset med.
10 Og Siddims Dal var fuld af Liimgrave, og Kongen af Sodoma og Gomorra flyede, og de faldt der; og de, som overbleve, flyede paa Bjerget.
29 Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.