Esekiel 19:1
Og du, optag et Klagemaal over Israels Fyrster.
Og du, optag et Klagemaal over Israels Fyrster.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!
2 Israels Jomfru er falden, hun skal ikke opstaae mere; hun er forladt i sit Land, der er Ingen, som opreiser hende.
2 Og du skal sige: Hvad var din Moder? en Løvinde, som laae imellem Løverne; hun haver opdraget sine Unger iblandt unge Løver.
3 Og hun opdrog en af sine Unger, den blev en ung Løve; og han lærte at røve Rov, han aad Mennesker.
19 O Israels Deilighed! paa dine Høie (ligge) de Ihjelslagne; hvorledes ere de Vældige faldne!
6 See, Fyrsterne i Israel, de vare hver i dig efter sin Arms (Styrke) til at udøse Blod.
20 Men hører, I Qvinder! Herrens Ord, og eders Øre antage hans Munds Ord; og lærer eders Døttre (at holde) Klage, og (hver) Qvinde sin Næste (at holde) Klagemaal.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Og du Menneskesøn! optag et Klagemaal over Tyrus.
17 Saa sagde den Herre Zebaoth: Betragter (dette) og kalder ad Klageqvinder, at de komme, og skikker efter vise Qvinder, at de komme,
18 og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.
16 Derfor, saa sagde Herren, den Herre Zebaoths Gud: Der (skal være) Hylen paa alle Gader, og de skulle sige i alle Stræder: Ho, ho! og de skulle kalde en Agermand til Sorg, og Hylen skal være hos dem, som forstaae sig paa (at holde) en Klage.
19 Disse tvende (Ting) ere dig vederfarne; hvo skal have Medynk med dig? (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; ved hvem skal jeg trøste dig?
14 Og der er en Ild udgangen af en Kjep, (af de stærke) Qviste derpaa, som fortærede dets Frugt, at der er ikke en stærk Kjep (mere) paa det til et Spiir til at herske; det er et Klagemaal og skal være til et Klagemaal.
34 Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder (i Støv), I Ypperlige iblandt Faarene! thi eders Dage ere fyldte til at slagtes, og eders Adspredelser ere komne, og I skulle falde som et ønskeligt Kar.
17 Og David klagede dette Klagemaal over Saul og over Jonathan, hans Søn;
20 Gak op paa Libanon og raab, og udgiv din Røst i Basan og raab fra Abarim; thi alle dine Elskere ere forstyrrede.
10 Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi.
1 Hører dette, I Præster! og Israels Huus! giver Agt paa, og Kongens Huus! vender Ørene dertil, thi Dommen (angaaer) eder, fordi I vare en Snare for Mizpa, og et udbredt Garn for Thabor.
8 Derfor maa jeg græde og hyle, jeg maa gaae røvet og blottet, jeg maa anstille en Hylen som Dragerne, og Sorg som Strudsungerne.
3 Dens Fyrster midt i den ere brølende Løver, dens Dommere ere Ulve om Aftenen, som ikke bryde et Been om Morgenen.
1 Og det blev Joab tilkjendegivet: See, Kongen græder og sørger over Absalom.
3 Hører, I Konger! mærker, I Fyrster! jeg, jeg vil synge for Herren; Herren, Israels Gud, vil jeg synge (Lov).
1 Israels Huus! hører det Ord, som Herren taler om eder.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21 Hvad vil du sige, naar han skal hjemsøge dig? thi du, du haver (selv) lært dem (at være) Fyrster (og) Høvedsmænd over dig; mon Smerter skulde ikke betage dig som en Qvinde, der føder?
10 Fordi de og have betinget (Bolere for Horeløn) iblandt Hedningerne, vil jeg nu samle dem; ja, de have (allerede) begyndt et Lidet for Kongens (og) Fyrsternes Byrdes Skyld.
8 Hyl som en Jomfru, der haver ombundet en Sæk, for sin Ungdoms Mand.
9 Hører dog dette, I Hoveder i Jakobs Huus, og I Fyrster i Israels Huus! I, som have Vederstyggelighed til Dom og forvende alt det, som er Ret,
1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen?
16 Det er et Klagemaal, og beklager I det, Hedningernes Døttre skulle beklage det; over Ægypten og over al dens Mangfoldighed skulle de beklage det, siger den Herre Herre.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
3 Hyl, Hesbon! thi Ai er ødelagt, skriger, I Rabbas Døttre! ombinder Sække, græder og løber omkring hos Gjærderne; thi Malkom skal gaae at bortføres, hans Præster og hans Fyrster tillige.
25 Og du vanhellige (og) ugudelige Israels Fyrste, hvis Dag kommer til den Tid, naar Misgjerningen (er kommen) til Ende!
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
3 Der er Hyrdernes Hylens Lyd, thi deres Herlighed er ødelagt; der er de unge Løvers Brølens Lyd, thi det høie (Land) ved Jordanen er ødelagt.
36 (Der høres) Hyrdernes Skrigs Lyd, og Hylen af de Ypperlige iblandt Faarene; thi Herren haver ødelagt deres Føde.
5 Og hun saae, at hun havde (vel) havt Haab, (men) hendes Haab var borte, da tog hun en (anden) af sine Unger (og) gjorde en ung Løve af ham.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
27 Kongen skal sørge, og Fyrsten klædes med Ødelæggelse, og Folkets Hænder i Landet skulle forfærdes; jeg vil gjøre ved dem efter deres Veie, og dømme dem efter deres Domme, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
11 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
12 Og Herren, den Herre Zebaoth, skal paa den samme Dag raabe efter Graad og efter Hylen og efter skaldet (Hoved), og at (man skal) ombinde Sække.
15 Og Malkom skal gaae i Fængsel, han og hans Fyrster tillige, sagde Herren.
1 Vee de Trygge i Zion, og dem, som forlade sig paa Samarias Bjerg, de Navnkundige af de Fornemste iblandt Folkene, og til hvilke de af Israels Huus komme.
12 De skulle hyle, (som Børn) ved Brysterne, for de ønskelige Agre, for de frugtbare Viintræer.
9 Din Fordærvelse er af dig selv, o Israel! men i mig er din Hjælp.
12 Raab og hyl, du Menneskesøn! thi det, det (skal komme) over mit Folk, det (skal komme) over alle Fyrster i Israel; der skal være (megen) Rædsel hos mit Folk for Sværdets Skyld, derfor slaa paa Laaret.
24 I Israels Døttre! græder over Saul, han, som klædte eder stadseligen med Skarlagen, han, som lod sætte Prydelse af Guld paa eders Klæder.
13 Derfor, saa sagde Herren: Spørger dog iblandt Hedningerne, hvo haver hørt saadanne Ting? Israels Jomfru haver gjort en saare gruelig Ting.
8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.