Esekiel 20:22

Original Norsk Bibel 1866

Men jeg afvendte min Haand og gjorde det for mit Navns Skyld, at det skulde ikke vanhelliges for Hedningernes Øine, for hvis Øine jeg havde udført dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 20:9 : 9 Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, midt iblandt hvilke de vare, for hvilke jeg var bleven kjendt for deres Øine, til at udføre dem af Ægypti Land.
  • Esek 20:14 : 14 Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, for hvis Øine jeg udførte dem.
  • Sal 78:38 : 38 Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
  • Jes 48:9-9 : 9 For mit Navns Skyld vil jeg længe forhale min Vrede, og for min Prises Skyld vil jeg afholde mig, dig (tilgode), at jeg skal ikke udrydde dig. 10 See, jeg haver luttret dig, dog ikke som Sølv, jeg haver udvalgt dig i Elendigheds Ovn. 11 For min Skyld, (ja) for min Skyld vil jeg gjøre det, thi hvor vanhelliget skulde (mit Navn ellers) blive! og jeg vil ikke give en Anden min Ære.
  • Jer 14:21 : 21 (Men) foragt (os) ikke for dit Navns Skyld, agt ikke ringe din Herligheds Throne, kom ihu, at du ikke gjør din Pagt til Intet med os!
  • Jer 14:7 : 7 Om vore Misgjerninger have svaret imod os, Herre! (da) gjør det (dog) for dit Navns Skyld; thi vore Afvendelser ere store, imod dig have vi syndet.
  • Sal 79:9-9 : 9 Hjælp os, vor Saligheds Gud! for dit Navns Æres Skyld, og frie os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld. 10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad kjendes iblandt Hedningerne for vore Øine, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hevnet.
  • Job 13:21 : 21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
  • Esek 20:17 : 17 Men mit Øie sparede dem, at jeg ikke fordærvede dem, og jeg gjorde ikke (aldeles) Ende paa dem i Ørken.
  • Dan 9:17 : 17 Og nu, vor Gud! hør paa din Tjeners Bøn og hans (ydmyge) Begjæringer, og lad dit Ansigt lyse over din ødelagte Helligdom for Herrens Skyld!
  • Dan 9:19 : 19 Herre, hør! Herre, forlad! Herre, giv Agt paa og gjør det, tøv ikke, for din (egen) Skyld, min Gud! fordi din Stad og dit Folk ere kaldte efter dit Navn.
  • Sal 25:11 : 11 For dit Navns Skyld, Herre! forlad (mig) dog min Misgjerning, thi den er stor.
  • Sal 115:1 : 1 Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.
  • Klag 2:8 : 8 Herren haver tænkt at fordærve Zions Datters Muur, han udstrakte en Maalesnor, han vendte ikke sin Haand tilbage, før han havde opslugt, og han haver gjort, at Værn og Muur maae sørge, de ere vansmægtede tillige.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 92%

    12Og jeg gav dem ogsaa mine Sabbater, at de skulde være til Tegn imellem mig og imellem dem, at de skulde vide, at jeg er Herren, som helliger dem.

    13Men Israels Huus var gjenstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Rette, hvilke Mennesket skal gjøre og leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem i Ørken, at gjøre Ende paa dem.

    14Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, for hvis Øine jeg udførte dem.

    15Og jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand til dem i Ørken, at jeg vilde ikke føre dem til det Land, som jeg havde givet (dem), som flyder med Melk og Honning, — det er det deiligste af alle Landene —

    16fordi de forkastede mine Rette, og vandrede ikke efter mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte vandrede efter deres (stygge) Afguder.

    17Men mit Øie sparede dem, at jeg ikke fordærvede dem, og jeg gjorde ikke (aldeles) Ende paa dem i Ørken.

    18Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: I skulle ikke vandre efter eders Fædres Skikke, og ikke holde deres Rette, og ikke besmitte eder paa deres (stygge) Afguder.

  • 88%

    6Jeg opløftede min Haand paa den samme Dag til dem, at udføre dem af Ægypti Land til et Land, som jeg havde udseet for dem, som flyder med Melk og Honning, det er det deiligste af alle Landene.

    7Og jeg sagde til dem: Kaster bort, hver sine Øines Vederstyggeligheder, og I skulle ikke besmitte eder paa Ægypternes (stygge) Afguder; jeg er Herren eders Gud.

    8Men de vare gjenstridige imod mig og vilde ikke høre mig; Ingen af dem bortkastede deres Øines Vederstyggeligheder, og de forlode ikke deres (stygge) Ægypti Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem, midt i Ægypti Land.

    9Men jeg gjorde (det, som jeg gjorde,) for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øine, midt iblandt hvilke de vare, for hvilke jeg var bleven kjendt for deres Øine, til at udføre dem af Ægypti Land.

    10Og jeg udførte dem af Ægypti Land, og førte dem til Ørken.

  • 82%

    23Jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand over dem i Ørken til at adsprede dem iblandt Hedningerne og at bortkaste dem i Landene,

    24fordi de gjorde ikke mine Rette, og forkastede mine Skikke, og vanhelligede mine Sabbater, og deres Øine vare efter deres Fædres (stygge) Afguder.

  • 21Men Børnene vare gjenstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Rette at gjøre efter dem, hvilke Mennesket skal gjøre efter og leve ved dem; de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Grumhed over dem, at fuldende min Vrede over dem i Ørken,

  • 79%

    18Og jeg udøste min Grumhed over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og (fordi) de havde besmittet det ved deres (stygge) Afguder.

    19Og jeg adspredte dem iblandt Hedningerne, og de bleve bortkastede i Landene; jeg dømte dem efter deres Vei og efter deres Handeler.

    20Og der de vare komne til Hedningerne, derhen de kom, da vanhelligede de mit hellige Navn, at man sagde om dem: Ere disse Herrens Folk, og ere de uddragne af hans Land?

    21Men jeg sparede (dem) for mit hellige Navns Skyld, hvilket Israels Huus vanhelligede iblandt Hedningerne, der hvor de kom hen.

    22Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Jeg gjør det ikke for eders Skyld, (I af) Israels Huus! men for mit hellige Navns Skyld, hvilket I have vanhelliget iblandt Hedningerne, der hvor I kom hen.

    23Thi jeg vil helliggjøre mit det store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, som I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre Herre, naar jeg helliggjøres midt iblandt eder for eders Øine.

  • 11For min Skyld, (ja) for min Skyld vil jeg gjøre det, thi hvor vanhelliget skulde (mit Navn ellers) blive! og jeg vil ikke give en Anden min Ære.

  • 9For mit Navns Skyld vil jeg længe forhale min Vrede, og for min Prises Skyld vil jeg afholde mig, dig (tilgode), at jeg skal ikke udrydde dig.

  • 73%

    44Og endog dette (vil jeg gjøre): Medens de ere i deres Fjenders Land, haver jeg ikke foragtet dem og væmmes ikke saa ved dem, at gjøre en Ende med dem, at gjøre min Pagt til Intet med dem; thi jeg er Herren deres Gud.

    45Og jeg vil ihukomme, dem til Gode, Pagten med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægypti Land for Hedningernes Øine, at jeg vilde være deres Gud, jeg Herren.

  • 72%

    24Efter deres Ureenhed og efter deres Overtrædelser haver jeg gjort imod dem, og jeg skjulte mit Ansigt for dem.

    25Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Nu vil jeg vende Jakobs Fængsel, og forbarme mig over det ganske Israels Huus, og være nidkjær for mit hellige Navn.

  • 34Og jeg vil udføre eder fra Folkene og sanke eder af Landene, som I ere adspredte udi, med en stærk Haand og med en udrakt Arm og med en udøst Grumhed.

  • 44Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gjør med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders de onde Veie og efter eders de fordærvede Handeler, I af Israels Huus! siger den Herre Herre.

  • 7Og jeg vil kundgjøre mit hellige Navn midt iblandt mit Folk Israel, og ikke ydermere lade vanhellige mit hellige Navn, og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, den Hellige i Israel.

  • 71%

    14Mon dit Hjerte skal kunne bestaae? mon dine Hænder skulle have Styrke (mere) paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg haver talet det og vil gjøre det.

    15Og jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne, og bortkaste dig i Landene, og gjøre en Ende paa din Ureenhed fra dig.

  • 20da vil jeg oprykke dem af mit Land, som jeg haver givet dem, og dette Huus, som jeg haver helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og jeg vil give det til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.

  • 23Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.

  • 27dersom jeg ikke befrygtede Fjendens Fortørnelse; at deres Fjender ikke skulde holde sig fremmede (derover), at de ikke skulde sige: Vor Magt er høi, og Herren haver ikke gjort alt dette.

  • 8Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgjøre sin Magt.

  • 27(Men) naar jeg fører dem tilbage fra Folkene, og sanker dem af deres Fjenders Lande, og naar jeg bliver helliggjort iblandt dem for mange Hedningers Øine,

  • 32Og I skulle ikke vanhellige mit hellige Navn, at jeg maa vorde helliget midt iblandt Israels Børn; jeg er Herren, som helliger eder,

  • 7Og jeg førte eder ind udi et dyrket Land, at æde dets Frugt og dets Gode; men der I kom (derind), da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.

  • 23Thi idet han seer sine Børn, mine Hænders Gjerning, midt iblandt sig, da skulle de helliggjøre mit Navn, og de skulle helliggjøre Jakobs Hellige, og forfærdes for Israels Gud.

  • 22Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.

  • 21Og jeg vil sætte min Herlighed iblandt Hedningerne, og alle Hedningerne skulle see min Dom, som jeg haver udført, og min Haand, som jeg haver lagt paa dem.

  • 42Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører eder til Israels Land, til det Land, over hvilket jeg opløftede min Haand at give eders Fædre det.

  • 9men (naar) I vende om til mig og holde mine Bud og gjøre dem, dersom (da Nogen) af eder er bortdreven indtil Himmelens Ende, vil jeg samle dem derfra og føre dem til det Sted, som jeg haver udvalgt til at lade mit Navn boe der.

  • 11paa det de af Israels Huus skulle ikke ydermere fare vild bag fra mig, ei heller besmitte sig ydermere med alle deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud, siger den Herre Herre.

  • 28Der jeg havde ført dem til det Land, over hvilket jeg havde opløftet min Haand at give dem det, naar de (da) saae nogen ophøiet Høi eller noget tykt Træ, da offrede de der deres Offere, og gave der deres Offere til at opirre (mig), og gjorde der deres søde Lugt, og udøste der deres Drikoffere.

  • 16Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 38Og jeg vil udrense de Gjenstridige fra eder, og dem, som overtræde imod mig, jeg vil udføre dem af det Land, hvori de boe som fremmede, og Ingen (af dem) skal komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 6Jeg var vred imod mit Folk, jeg vanhelligede min Arv og gav dem i din Haand; du beviste dem ikke Barmhjertighed, du gjorde dit Aag saare svart over en Gammel.

  • 16Men sandeligen, for dette samme haver jeg ladet dig staae, for at jeg vil lade dig see min Magt, og at mit Navn skal kundgjøres i alle Lande.