Esekiel 22:19
Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at I alle ere blevne til Skum, derfor, see, jeg vil samle eder midt i Jerusalem.
Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at I alle ere blevne til Skum, derfor, see, jeg vil samle eder midt i Jerusalem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
18 Du Menneskesøn! Israels Huus er blevet mig til Skum; alle de ere (som) Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, de ere (som) Sølvskum.
20 (Ligesom) man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn til at blæse Ild over dem til at smelte, saa vil jeg samle (eder) i min Vrede og i min Grumhed, og lade eder blive (der) og smelte eder.
21 Ja, jeg vil samle eder og blæse med min Grumheds Ild over eder, og I skulle smeltes derinde.
22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes midt derudi; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver udøst min Grumhed over eder.
23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
25 Og jeg vil vende min Haand imod dig og luttre (dig fra) dit Skum paa det Reneste, og borttage alt dit Tin.
7 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Eders Ihjelslagne, som I have lagt midt i den, de ere Kjødet, og (Staden) den er Gryden; men eder vil jeg udføre midt af den.
4 Og du skal tage ydermere af dem, og kaste dem midt i Ilden, og opbrænde dem i Ilden; deraf skal udkomme en Ild til alt Israels Huus.
5 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Jerusalem, som jeg haver sat midt iblandt Hedningerne, og Landene trindt omkring den.
6 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere.
16 Derfor siig: Saa sagde den Herre Herre: Endskjøndt jeg haver ladet dem fare langt bort iblandt Hedningerne, og endskjøndt jeg haver adspredt dem i Landene, vil jeg dog være dem til en liden Helligdom i Landene, derhen, hvor de ere komne.
17 Derfor siig: Saa siger den Herre Herre: Ja, jeg vil samle eder af Folkene, og sanke eder af Landene, i hvilke I ere adspredte, og give eder Israels Land (igjen).
18 Og derhen skulle de komme, og de skulle borttage alle dets slemme (Afguder) og alle dets Vederstyggeligheder af det.
22 Dit Sølv er blevet til Skum, din Drik er blandet med Vand.
7 Derfor sagde den Herre Zebaoth saaledes: See, jeg vil smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg (ellers) gjøre imod mit Folks Datter?
6 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Vee den blodskyldige Stad, (som er) en Gryde, hvis Skum er i den, og dens Skum er ikke udkommet af den! tag et Stykke derud efter det andet, der skal ikke kastes Lod derover, (hvilket først skal ud).
15 Og jeg vil adsprede dig iblandt Hedningerne, og bortkaste dig i Landene, og gjøre en Ende paa din Ureenhed fra dig.
31 Derfor udøser jeg min Vrede over dem, jeg gjør Ende med dem ved min Grumheds Ild; jeg giver dem deres Vei paa deres Hoved, siger den Herre Herre.
11 Den skal ikke være eder til en Gryde, ei heller I til Kjød midt derudi; jeg vil dømme eder i Israels Landemærke.
11 Og seet den tom paa dens Gløder, paa det den kan blive hed, og dens Kobber brændes, og dens Ureenhed smeltes midt i den, at dens Skum kan fortæres.
31 Og jeg vil udøse min Vrede over dig, i min Grumheds Ild vil jeg blæse paa dig; og jeg vil give dig i ufornuftige Mænds Hænder, som ere Mestere til at fordærve.
29 Pusteren er opbrændt, Blyet er fortæret af Ild; man har forgjæves flitteligen smeltet, thi de Onde ere ikke fraskilte.
30 Forkastet Sølv kalder man dem; thi Herren haver forkastet dem.
18 For dine Misgjerningers Mangfoldighed, for dit Kjøbmandskabs Uretfærdighed haver du vanhelliget dine Helligdomme; og jeg vil lade en Ild gaae ud midt af dig, den, den skal fortære dig, og jeg vil gjøre dig til Aske paa Jorden for Alles Øine, som see dig.
17 Og jeg vil ængste Folket, og de skulle gaae som de Blinde, thi de have syndet for Herren; og deres Blod skal udøses som Støvet, og deres Kjød som Skarnet.
18 Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.
4 Du er bleven skyldig ved dit Blod, som du haver udøst, og haver besmittet dig med de (stygge) Afguder, som du gjorde, og gjort, at dine Dage nærme sig, og du er kommen til dine Aar; derfor haver jeg gjort dig til Forhaanelse iblandt Hedningerne og til Spot for alle Landene.
1 Randsager eder selv, ja randsager (eder), I, som ere et Folk, der haver ikke Lyst til (det Gode)!
39 derfor, see, jeg, jeg vil visselig glemme eder, og lade eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, fare fra mit Ansigt.
24 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi I komme (mig) til at ihukomme eders Misgjerning, idet eders Overtrædelser blottes, at eders Synd sees i alle eders Handeler, (ja) fordi I ihukommes, skulle I gribes med Haanden.
12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
13 I din Ureenhed er Skjændsel; fordi jeg haver renset dig, og du blev (dog) ikke reen, saa skal du ikke renses ydermere af din Ureenhed, indtil jeg haver ladet min Grumhed hvile paa dig.
11 Derfor, (saa vist som) jeg lever, sagde den Herre Herre, efterdi du haver besmittet min Helligdom med alle dine Slemheder og med alle dine Vederstyggeligheder, da vil jeg, jeg ogsaa formindske (dig), og mit Øie skal ikke spare, og jeg, jeg vil ogsaa ikke skaane.
12 Saaledes vil jeg handle med dette Sted, siger Herren, og med dets Indbyggere, og (det) for at gjøre denne Stad som Thophet.
21 Derefter siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: See, jeg tager Israels Børn, at de skulle ikke være imellem Hedningerne, hvor de fore hen, og jeg vil samle dem trindt omkring fra, og lade dem komme til deres Land.
16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.
5 at (jeg kan) gribe Israels Huus i deres Hjerte, fordi de vege fra mig allesammen ved deres (stygge) Afguder.
9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.
14 Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
6 Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.
7 Thi paa den samme Dag skulle de forkaste, hver sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som eders Hænder gjorde eder til Synd.
10 See, jeg haver luttret dig, dog ikke som Sølv, jeg haver udvalgt dig i Elendigheds Ovn.
34 Og jeg vil udføre eder fra Folkene og sanke eder af Landene, som I ere adspredte udi, med en stærk Haand og med en udrakt Arm og med en udøst Grumhed.
24 Thi jeg vil tage eder fra Hedningerne, og samle eder af alle Landene, og lade eder komme til eders Land (igjen).
8 Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.
5 Og det skal skee, at hver, som kalder paa Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal være Raad til at undkomme, saasom Herren haver sagt, og hos de Øvrige, som Herren kalder.
15 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme over denne Stad og over alle Steder, (som høre) til den, alt det Onde, som jeg haver talet imod den; thi de have forhærdet deres Nakke, at de ikke høre mine Ord.
7 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi at I gjøre Uro mere end Hedningerne, som ere trindt omkring eder, I vandre ikke efter mine Skikke og gjøre ikke mine Rette, og I gjøre ikke end efter Hedningernes Rette, som ere trindt omkring eder,
17 Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!