Esekiel 25:10
for Folket af Østen (tillige) med Ammons Børn, og jeg giver det (dem) til Eiendom, paa det man ikke skal ihukomme Ammons Børn iblandt Hedningerne.
for Folket af Østen (tillige) med Ammons Børn, og jeg giver det (dem) til Eiendom, paa det man ikke skal ihukomme Ammons Børn iblandt Hedningerne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Ammons Børn og spaa imod dem.
3Og du skal sige til Ammons Børn: Hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre: Efterdi du sagde: Ha! om min Helligdom, fordi den er vanhelliget, og om Israels Land, fordi det er ødelagt, og om Judæ Huus, fordi de ere farne (bort), idet de ere bortførte,
4derfor, see, jeg vil give Folk af Østen dig til Eiendom, og de skulle sætte deres Slotte i dig og gjøre deres Boliger i dig; de, de skulle æde din Frugt, og de, de skulle drikke din Melk.
5Og jeg vil gjøre Rabba til Kamelers Bolig, og Ammons Børn til Faareleie; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
6Thi saa sagde den Herre Herre: Fordi du klapper med Haand og stamper med Fod, og du haver glædet dig i al din Røven efter (din) Sjæls (Lyst) imod Israels Land,
7derfor, see, jeg, jeg udrækker min Haand over dig, og giver Hedningerne dig til Bytte, og udrydder dig fra Folkene, og lader dig omkomme af Landene; jeg vil ødelægge dig, og du skal fornemme, at jeg er Herren.
8Saa sagde den Herre Herre: Fordi Moab og Seir sige: See, Judæ Huus er ligesom alle Hedningerne,
9derfor, see, jeg vil aabne Moabs Side fra Stæderne af, (ja) fra hans Stæder, fra hans Ende af, (nemlig) det deilige Land, Beth-Jesimoth, Baal-Meon og Kirjathama,
18Du drager idag igjennem Moabiternes Landemærke ved Ar.
19Og du kommer nær frem for Ammons Børn, du skal ikke trænge dem, ei heller befatte dig med dem (i Krig); thi jeg vil intet give dig af Ammons Børns Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn det til Eiendom,
11Og jeg vil udføre (mine) Domme imod Moab, og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
8Jeg hørte Moabs Forsmædelse og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøiede sig storligen hos deres Landemærke.
9Derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal visseligen være som Sodom, og Ammons Børn som Gomorra, (som) et Sted, der er forladt til Nelder, og en Saltgrav, og Ødelæggelse indtil evig (Tid); det Overblevne af mit Folk skal røve dem, og det Øvrige af (mit) Folk skal arve dem.
10Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
21Edom og Moab og Ammons Børn,
1Imod Ammons Børn: Saa sagde Herren: Haver Israel ikke Børn, eller haver han ingen Arving? hvorfor eier Malkom Gad, og hans Folk boer i dens Stæder?
2Derfor, see, Dagene ere komne, siger Herren, da jeg vil lade høre et Krigsskrig over Ammons Børns Rabba, og den skal være til en øde Dynge, og dens tilhørende (Stæder) skulle antændes med Ild; men Israel skal eie dem, som eie ham, sagde Herren.
9Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn Ar til Eiendom.
6Men derefter vil jeg vende Ammons Børns Fængsel, siger Herren.
10Nu da, see, Ammons Børn og Moab og de af Seirs Bjerg, igjennem hvilke du ikke tilstedede Israel at komme, der de kom af Ægypti Land, men de maatte vige fra dem og ikke ødelægge dem,
11ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.
13Saa sagde Herren: For tre Ammons Børns Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de sønderreve de Fruktsommelige i Gilead for at udvide deres Landemærke.
14Derfor vil jeg antende en Ild paa Rabbas Muur, og den skal fortære dens Paladser, under Skrig paa Krigens Dag, i Storm paa den Dag, (der er) Hvirvelvind.
9Jeg vil gjøre dig til evige Ødelæggelser, dine Stæder skulle ikke beboes, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
10Fordi at du siger: De tvende Folk og de tvende Lande skulle være mine, og vi ville eie dem, omendskjøndt Herren var der,
18Dertilmed er dette en ringe Ting for Herrens Øine; han skal ogsaa give Moab i eders Haand.
15Og han lod sige til ham: Saa siger Jephthah: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land.
24Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Eiendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn, men Ammons Børns Landemærke var fast.
22Og de indtoge alt Amoriternes Landemærke til Eiendom, fra Arnon og indtil Jabok, og fra Ørken og indtil Jordanen.
23Saa haver nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du, du vil eie dem?
24Skulde du ikke eie det, som din Gud Camos skal fordrive for dig? men alle dem, som Herren vor Gud har fordrevet for vort Ansigt, dem ville vi eie.
13Og Ammons Børns Konge sagde til Jephthahs Bud: Fordi Israel har taget mit Land, der han drog op af Ægypten, fra Arnon og indtil Jabok og indtil Jordanen, saa giv mig nu de (Steder) tilbage med Fred.
10og alle Sihons Stæder, Amoriternes Konges, som regjerede i Hesbon, indtil Ammons Børns Landemærke,
25Nemlig Jaeser og alle Stæderne i Gilead vare deres Landemærke, og Halvdelen af Ammons Børns Land indtil Aroer, som (ligger) lige for Rabba,
19Og det skal skee, naar Herren din Gud faaer skaffet dig Rolighed for alle dine Fjender trindt omkring i Landet, som Herren din Gud giver dig til Arv at eie det, da skal du udslette Amaleks Ihukommelse fra at være under Himmelen; du skal ikke glemme det.
9Giver Moab Vinger, thi den skal flyve hastigen bort, og dens Stæder skulle være til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe i dem.
41Og han skal komme i det deilige Land, og Mange skulle falde; men disse skulle undkomme fra hans Haand: Edom og Moab og de Første af Ammons Børn.
14Men de skulle flyve paa Philisternes Skuldre imod Vesten, de skulle røve tilhobe dem, som boe imod Østen; imod Edom og Moab skulle de sende deres Magt, og Ammons Børn (skulle bevise) dem Lydighed.
28Og du Menneskesøn! spaa, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre om Ammons Børn og om deres Forhaanelse, og du skal sige: Et Sværd, et Sværd er uddraget til Slagtning, det er poleret til at fortære, for at blinke,
6Sandelig, jeg vil ikke ydermere spare Landets Indbyggere, siger Herren; thi see, jeg vil overgive Menneskene, hver i sin Næstes Haand og i sin Konges Haand, og de skulle sønderslaae Landet, og jeg vil ikke redde dem af deres Haand.
3Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.
23Thi Ammons Børn og Moab stode mod Indbyggerne af Seirs Bjerg at sætte dem i Band og at ødelægge; og der de havde gjort Ende paa Indbyggerne af Seir, hjalp de den Ene den Anden at fordærve (sig selv).
42Og Moab skal ødelægges, saa at den ikke er et Folk, fordi han ophøiede sig (storligen) imod Herren.
15Moab er ødelagt, og man er stegen op i dens Stæder, og dens udvalgte unge Karle skulle gaae ned at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.
47Og de eiede hans Land, og Ogs, Kongen af Basans, Land, de to amoritiske Kongers, som vare paa denne Side Jordanen, mod Solens Opgang;
2Moabs Priis er ikke ydermere; (hvad) Hesbon (angaaer, saa) tænke de Ondt imod den: Kommer og lader os udrydde den, at (den skal) ikke (være) et Folk; ogsaa du, Madmen! skal udryddes, et Sværd skal fare efter dig.
24og over Kirjoth, og over Bozra, og over alle Stæder i Moabs Land, de, der ere langt borte, og de, der ere nær hos.
1Saa sagde Herren: For tre Moabs Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi han opbrændte Edoms Konges Been til Kalk.