Jeremia 49:1
Imod Ammons Børn: Saa sagde Herren: Haver Israel ikke Børn, eller haver han ingen Arving? hvorfor eier Malkom Gad, og hans Folk boer i dens Stæder?
Imod Ammons Børn: Saa sagde Herren: Haver Israel ikke Børn, eller haver han ingen Arving? hvorfor eier Malkom Gad, og hans Folk boer i dens Stæder?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Derfor, see, Dagene ere komne, siger Herren, da jeg vil lade høre et Krigsskrig over Ammons Børns Rabba, og den skal være til en øde Dynge, og dens tilhørende (Stæder) skulle antændes med Ild; men Israel skal eie dem, som eie ham, sagde Herren.
3Hyl, Hesbon! thi Ai er ødelagt, skriger, I Rabbas Døttre! ombinder Sække, græder og løber omkring hos Gjærderne; thi Malkom skal gaae at bortføres, hans Præster og hans Fyrster tillige.
10for Folket af Østen (tillige) med Ammons Børn, og jeg giver det (dem) til Eiendom, paa det man ikke skal ihukomme Ammons Børn iblandt Hedningerne.
8Jeg hørte Moabs Forsmædelse og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøiede sig storligen hos deres Landemærke.
9Derfor, (saa sandt) jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal visseligen være som Sodom, og Ammons Børn som Gomorra, (som) et Sted, der er forladt til Nelder, og en Saltgrav, og Ødelæggelse indtil evig (Tid); det Overblevne af mit Folk skal røve dem, og det Øvrige af (mit) Folk skal arve dem.
13Saa sagde Herren: For tre Ammons Børns Overtrædelser og for fire vil jeg ikke afvende det, fordi de sønderreve de Fruktsommelige i Gilead for at udvide deres Landemærke.
14Derfor vil jeg antende en Ild paa Rabbas Muur, og den skal fortære dens Paladser, under Skrig paa Krigens Dag, i Storm paa den Dag, (der er) Hvirvelvind.
6Men derefter vil jeg vende Ammons Børns Fængsel, siger Herren.
19Og du kommer nær frem for Ammons Børn, du skal ikke trænge dem, ei heller befatte dig med dem (i Krig); thi jeg vil intet give dig af Ammons Børns Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn det til Eiendom,
20Det er og blevet holdt for et Kjæmpeland; der boede fordum Kjæmper udi, og Ammoniterne kaldte dem Samsummim.
12Da sendte Jephthah Bud til Ammons Børns Konge og lod sige: Hvad haver jeg med dig (at gjøre), at du kommer til mig at stride imod mit Land?
13Og Ammons Børns Konge sagde til Jephthahs Bud: Fordi Israel har taget mit Land, der han drog op af Ægypten, fra Arnon og indtil Jabok og indtil Jordanen, saa giv mig nu de (Steder) tilbage med Fred.
14Men Jephthah blev ydermere ved og sendte Bud til Ammons Børns Konge.
15Og han lod sige til ham: Saa siger Jephthah: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Ammons Børn og spaa imod dem.
3Og du skal sige til Ammons Børn: Hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre: Efterdi du sagde: Ha! om min Helligdom, fordi den er vanhelliget, og om Israels Land, fordi det er ødelagt, og om Judæ Huus, fordi de ere farne (bort), idet de ere bortførte,
23Saa haver nu Herren, Israels Gud, fordrevet Amoriterne fra sit Folks Israels Ansigt; og du, du vil eie dem?
24Skulde du ikke eie det, som din Gud Camos skal fordrive for dig? men alle dem, som Herren vor Gud har fordrevet for vort Ansigt, dem ville vi eie.
25Og nu, er du meget bedre end Balak, Zippors Søn, Moabiternes Konge? Har han trættet med Israel eller ført Krig imod dem?
26Da Israel har boet i Hesbon og i dens tilhørende (Stæder), og i Aroer og i dens tilhørende (Stæder), og i alle Stæderne, som ligge ved Arnons Sider, tre hundrede Aar, hvorfor friede I (dem) da ikke paa den samme Tid?
27Og jeg, jeg har intet syndet imod dig, og du gjør Ondt imod mig, at du strider imod mig; Herren, som er Dommer, skal dømme idag imellem Israels Børn og imellem Ammons Børn.
28Men Ammons Børns Konge hørte ikke Jephthahs Ord, hvilke han sendte til ham.
24Men Israel slog ham med skarpe Sværd og indtog hans Land til Eiendom, fra Arnon indtil Jabok, indtil Ammons Børn, men Ammons Børns Landemærke var fast.
25Nemlig Jaeser og alle Stæderne i Gilead vare deres Landemærke, og Halvdelen af Ammons Børns Land indtil Aroer, som (ligger) lige for Rabba,
5Og jeg vil gjøre Rabba til Kamelers Bolig, og Ammons Børn til Faareleie; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
38Og den Yngste, hun fødte ogsaa en Søn, og kaldte hans Navn Ben-Ammi; han er Ammons Børns Fader indtil denne Dag.
21Edom og Moab og Ammons Børn,
9Og Ammons Børn droge over Jordanen, at stride ogsaa imod Juda og imod Benjamin og imod Ephraims Huus, saa at Israel var saare trængt.
17Og Ammons Børn bleve sammenkaldte, og de leirede sig i Gilead; men Israels Børn samledes og leirede sig i Mizpa.
18Og Folket, Fyrsterne i Gilead, sagde, den Ene til den Anden: Hvo er den Mand, som begynder at stride imod Ammons Børn? han skal være Hoved for alle dem, som boe i Gilead.
25Herren haver jo sat Jordanen til Landemærke imellem os og imellem eder, I Rubens Børn og Gads Børn, I have ingen Deel i Herren; saa maatte eders Børn komme vore Børn til at høre op, at de skulde ikke frygte Herren.
28Denne er Gads Børns Arv efter deres Slægter, Stæderne og deres Landsbyer.
4Og det skede efter (nogle) Aar, da strede Ammons Børn mod Israel.
18Ligesom Sodom og Gomorra og dens Naboer ere omkastede, sagde Herren, (saa) skal ingen Mand boe der, og intet Menneskes Søn være fremmed i den.
10og alle Sihons Stæder, Amoriternes Konges, som regjerede i Hesbon, indtil Ammons Børns Landemærke,
1Og det skede derefter, at Nahas, Ammons Børns Konge, døde, og hans Søn blev Konge i hans Sted.
1Imod Moab: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Vee Nebo! thi den er ødelagt, den er beskjæmmet, Kirjathaim er indtagen, Misgab er beskjæmmet og forskrækket.
10Nu da, see, Ammons Børn og Moab og de af Seirs Bjerg, igjennem hvilke du ikke tilstedede Israel at komme, der de kom af Ægypti Land, men de maatte vige fra dem og ikke ødelægge dem,
11ja see, de betale os (det), da de komme for at udstøde os af din Eiendom, som du haver ladet os indtage til Eiendom.
16Og jeg gav Rubeniterne og Gaditerne fra Gilead og indtil Arnons Bæk, midt i Bækken, og Landemærket, og indtil Jaboks Bæk, som er Ammons Børns Landemærke,
37Kun at du ikke maatte komme nær til Ammons Børns Land, (og til) al den Side ved den Bæk Jabok, og til de Stæder paa Bjerget, og (til) alt det, som Herren vor Gud havde budet (os ikke at komme til).
1Men Nahas, den Ammoniter, drog op og leirede sig mod Jabes i Gilead; og alle Mænd i Jabes sagde til Nahas: Gjør en Pagt med os, saa ville vi tjene dig.
28Og du Menneskesøn! spaa, og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre om Ammons Børn og om deres Forhaanelse, og du skal sige: Et Sværd, et Sværd er uddraget til Slagtning, det er poleret til at fortære, for at blinke,
31Saa boede Israel i de Amoriters Land.
9Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn Ar til Eiendom.
32Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.
15Moab er ødelagt, og man er stegen op i dens Stæder, og dens udvalgte unge Karle skulle gaae ned at slagtes, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth.