Esekiel 47:23

Original Norsk Bibel 1866

Og det skal skee, i den Stamme, hvor en Fremmed er fremmed, der skulle I give ham Arv, siger den Herre Herre.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    21Og I skulle dele dette Land for eder, for Israels Stammer.

    22Og det skal skee, at I skulle (ved Lod) lade det tilfalde eder til Arv og de Fremmede, de, som ere fremmede midt iblandt eder, som have avlet Børn midt iblandt eder; og de skulle være eder som den Indfødte iblandt Israels Børn, de skulle falde i Arv med eder midt iblandt Israels Stammer.

  • 29Dette er det Land, som I skulle lade falde Israels Stammer ved Lod til Arv, og disse ere deres Afdelinger, siger den Herre Herre.

  • 54Og I skulle tage Landet til Arv ved Lod efter eders Slægter, den, som er Mange, hans Arv skulle I formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hvor Lodden udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.

  • 75%

    13Saa sagde den Herre Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv for de tolv Israels Stammer; Joseph (skal have) tvende Parter.

    14Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.

  • 7at Israels Børns Arv ei skal komme omkring fra en Stamme til en anden; thi hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv.

  • 75%

    48Og naar nogen Fremmed opholder sig hos dig og vil holde Paaske for Herren, da skal alt hans Mandkjøn omskjæres, og da maa han komme nær til at gjøre det, og være som en Indfødt i Landet; og Ingen, som haver Forhud, skal æde deraf.

    49Der skal være een Lov for den Indfødte og for den Fremmede, som opholder sig midt iblandt eder.

  • 47Og naar en Fremmeds eller Gjæsts Haand hos dig formaaer meget, og din Broder forarmes hos ham, saa at han sælger sig til den Fremmede, som er Gjæst hos dig, eller til den Fremmedes Slægts Stamme,

  • 9og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme, men Israels Børns Stammer skulle hænge, hver ved sin Arv.

  • 74%

    14Og om en Fremmed er fremmed hos eder, eller den, som er midt iblandt eder, hos eders Efterkommere, og vil gjøre et Ildoffer, en behagelig Lugt for Herren, skal han gjøre, ligesom I skulle gjøre.

    15(Du) Menighed, der skal være een Skik for eder og for den Fremmede, som er fremmed (hos eder); det er en evig Skik hos eders Efterkommere: Som det er for eder, saa skal det være for den Fremmede, for Herrens Ansigt.

    16Een Lov og een Ret skal være for eder og for den Fremmede, som er frem med hos eder.

  • 74%

    33Og naar en Fremmed er fremmed hos dig i eders Land, da skulle I ikke forfordele ham.

    34Den Fremmede, som er fremmed hos eder, skal være eder som en Indfødt af eder, og du skal elske ham som dig selv, thi I have været fremmede i Ægypti Land; jeg er Herren eders Gud

  • 45og desforuden af Gjæsternes Børn, de Fremmedes iblandt eder, af dem skulle I kjøbe, og af deres Slægt, som er hos eder, som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Eiendom.

  • 73%

    3Og bleve de en af de Sønner, (som høre) til (andre) Israels Sønners Stammer, til Hustruer, da skulde deres Arv formindskes fra vore Fædres Arv og lægges til den Stammes Arv, som de skulle have, og formindskes fra vor Arvs Lod.

    4Og naar Jubelaaret skal være for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de skulle have, og (derved) skal deres Arv formindskes fra vore Fædres Stammes Arv.

  • 73%

    53Iblandt disse skal Landet deles til Arv, efter Navnenes Tal.

    54Den, som er Mange, hans Arv skal du formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hver skal gives hans Arv efter hans Taltes Beskaffenhed.

    55Dog skal Landet deles formedelst Lod; de skulle arve efter deres Fædres Stammers Navne.

  • 17Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.

  • 2Derfor skal han ikke have Arv iblandt sine Brødre; Herren, han er hans Arv, ligesom han haver sagt til ham.

  • 22Een Ret skal være for eder; som den Fremmede, saa skal den Indfødte være; thi jeg, Herren, er eders Gud.

  • 33Men Levi Stamme havde Mose ikke givet Arv; Herren, Israels Gud, han er deres Arv, saasom han havde sagt til dem.

  • 29Saa skal Leviten komme, fordi han haver ingen Deel eller Arv med dig, og den Fremmede og den Faderløse og Enken, som er inden dine Porte, og de skulle æde og mættes; paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gjerning, som du skal gjøre.

  • 72%

    10Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.

    11Men dersom hans Fader haver ingen Brødre, da skulle I give hans næste Slægt, som er ham nær paarørende af hans Slægtskab, hans Arv, og han skal arve den; og det skal være for Israels Børn en beskikket Ret, eftersom Herren haver befalet Mose.

  • 14Og naar en Fremmed er fremmed hos eder og holder Herren Paaske, da skal han holde den saa, som Paaskens Skik og som dens Viis er; der skal være een Skik for eder, baade for den Fremmede og for den Indfødte i Landet.

  • 13Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lod, hvilket Herren befoel at give de ni Stammer og den halve Stamme.

  • 9Derfor skulde Levi ingen Deel eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saasom Herren din Gud haver talet til ham.

  • 11Og du skal være glad over alt det Gode, som Herren din Gud haver givet dig og dit Huus, du og Leviten og den Fremmede, som er midt iblandt dig.

  • 28Og det skal være dem til Arv: jeg er deres Arv; og I skulle ikke give dem Eiendom i Israel, jeg er deres Eiendom.

  • 9Thi Herrens Deel er hans Folk, Jakob er hans Arvs Snor.

  • 24Du Menneskesøn! de, som boe i disse øde (Stæder) i Israels Land, tale (saa), sigende: Abraham var eenlig og eiede Landet, og vi ere mange, os er Landet givet til Eiendom.

  • 19Derfor skulle I elske den Fremmede; thi I have været fremmede i Ægypti Land.

  • 4Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham

  • 18Og en Fyrste af (hver) Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.

  • 14Aleneste Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds, Ildoffere, de ere hans Arv, saasom han sagde til ham.

  • 3Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hiin Side Jordanen; men han gav Leviterne ikke Arv midt iblandt dem.

  • 16Han skal blive hos dig midt iblandt dig paa det Sted, som han udvælger sig til Gode i een af dine Porte; du skal ikke forfordele ham.

  • 27Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.

  • 29Disse ere de, som Herren bød at dele Arv imellem Israels Børn i Canaans Land.

  • 8Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud.

  • 55Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.

  • 20Og Herren sagde til Aron: Du skal ikke arve i deres Land, og du skal ikke have Deel midt iblandt dem; jeg er din Deel og din Arv midt iblandt Israels Børn

  • 11sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor;

  • 4Seer, jeg har ladet tilfalde eder (ved Lod) disse Folk, som ere overblevne, til Arv for eders Stammer, fra Jordanen, og alle Folkene, som jeg har udryddet, og til det store Hav mod Solens Nedgang.

  • 7Thi de Leviter have ingen Deel midt iblandt eder, men Herrens Præstedømme er hans Arv; og Gad og Ruben og den halve Manasse Stamme have taget deres Arv paa hiin Side Jordanen mod Østen, som Mose, Herrens Tjener, gav dem.