1 Mosebok 13:4
til det Alters Sted, som han havde gjort der i Førstningen; og Abram paakaldte der i Herrens Navn.
til det Alters Sted, som han havde gjort der i Førstningen; og Abram paakaldte der i Herrens Navn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 Og Abram drog igjennem i Landet, til det Sted Sichem, indtil More Lund; og Cananiten var da i Landet.
7 Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.
8 Og han brød op derfra til et Bjerg, Østen for Bethel, og udslog sit Paulun, saa Bethel var mod Vesten, og Ai mod Østen; og han byggede Herren der et Alter og paakaldte i Herrens Navn.
3 Og han drog i sine Reiser fra Sønden og indtil Bethel, indtil det Sted, hvor hans Paulun var i Begyndelsen, imellem Bethel og imellem Ai,
18 Saa udslog Abram Paulun, og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.
27 Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, der, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.
25 Saa byggede han der et Alter og paakaldte i Herrens Navn, og udslog der sit Paulun; og Isaks Tjenere grove der en Brønd.
14 Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal see; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal sees.
15 Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen.
20 Og han satte der et Alter og kaldte det: Gud (er) Israels Gud.
7 Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Bethel, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder.
33 Og han plantede en Lund i Beershaba, og paakaldte der i Herrens, den evige Guds, Navn.
9 Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veden tilrette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret ovenpaa Veden.
11 Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
35 Da byggede Saul Herren et Alter; det var det (første) Alter, han begyndte at bygge Herren.
4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren sagde: Jeg vil sætte mit Navn i Jerusalem.
4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig.
5 Men og Loth, som vandrede med Abram, havde Faar og Fæ og Pauluner.
24 Et Alter af Jord skal du gjøre mig, og derpaa skal du offre dine Brændoffere og dine Takoffere, dine Faar og dine Øxne; paa hvert det Sted, hvor jeg lader ihukomme mit Navn, vil jeg komme til dig og Velsigne dig.
1 Og Herren havde sagt til Abram: Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Huus, til det Land, som jeg vil vise dig.
4 Paa den tredie Dag, da opløftede Abraham sine Øine, og saae Stedet langt borte.
19 Og han kaldte det samme Steds Navn Beth-El; og ellers var Lus Stadens Navn af Begyndelsen.
15 Og Jakob kaldte det Steds Navn, der, hvor Gud talede med ham, Bethel.
14 Og Herren sagde til Abram, efterat Loth var skilt fra ham: Kjære, opløft dine Øine og see fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten.
26 Og David byggede Herren der et Alter, og offrede Brændoffere og Takoffere; og der han kaldte paa Herren, da bønhørte han ham ved Ilden af Himmelen paa Brændofferets Alter.
13 Og Gud foer op fra ham, fra det Sted, hvor han talede med ham.
1 Og Herren aabenbaredes for ham i Mamre Lunde; og han sad i (sit) Pauluns Dør, der Dagen var hed.
1 Og det skede derefter, at Gud fristede Abraham og sagde til ham: Abraham! og han sagde: See, her er jeg.
3 Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.
22 Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg haver opløftet min Haand til Herren, den høieste Gud, som eier Himmel og Jord,
1 Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.
24 Da byggede Gideon Herren et Alter der, og kaldte det: Herren er Fred; indtil denne Dag staaer det endnu i Ophra, som hører de Abi-Esriter til.
27 Abram, han er Abraham.
3 Da faldt Abram paa sit Ansigt; og Gud talede med ham og sagde:
1 Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt.
23 at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,
4 Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saae til Abel og til hans Offer.