1 Mosebok 21:33

Original Norsk Bibel 1866

Og han plantede en Lund i Beershaba, og paakaldte der i Herrens, den evige Guds, Navn.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 4:26 : 26 Og Seth blev og selv født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde i Herrens Navn.
  • 1 Mos 12:8 : 8 Og han brød op derfra til et Bjerg, Østen for Bethel, og udslog sit Paulun, saa Bethel var mod Vesten, og Ai mod Østen; og han byggede Herren der et Alter og paakaldte i Herrens Navn.
  • Sal 90:2 : 2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
  • Jes 40:28 : 28 Veed du ikke, eller haver du ikke hørt? Herren, den evige Gud, som skabte Jordens Ender, kan ikke blive træt, ei heller vansmægte, hans Forstand er urandsagelig.
  • 5 Mos 33:27 : 27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!
  • Jer 10:10 : 10 Men den Herre Gud er Sandhed, han er den levende Gud og en evig Konge; Jorden skal bæve for hans Vrede; og Hedningerne kunne ikke taale hans Fortørnelse.
  • Amos 8:14 : 14 de, som sværge ved Samarias Skyld og sige: (Saa sandt) din Gud lever, Dan! og (saa sandt) Beershabas Viis lever! og de skulle falde og ikke opstaae mere.
  • Rom 1:20 : 20 thi hans usynlige Væsen, (det er) hans evige Kraft og Guddommelighed, beskues fra Verdens Skabelse af, da de forstaaes af Gjerningerne, saa at de have ingen Undskyldning.
  • Rom 16:26 : 26 men er nu aabenbaret, og ifølge de prophetiske Skrifter, efter den evige Guds Befaling, kundgjort for alle Hedninger til Troens Lydighed,
  • 1 Tim 1:17 : 17 Men den evige Konge, den uforkrænkelige, usynlige, den alene vise Gud være Priis og Ære i al Evighed! Amen.
  • Dom 3:7 : 7 Og Israels Børn gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, og forglemte Herren deres Gud, og tjente Baalim og Lundene.
  • Jes 57:15 : 15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.
  • 1 Mos 26:23 : 23 Og han drog op derfra til Beershaba.
  • 1 Mos 26:25 : 25 Saa byggede han der et Alter og paakaldte i Herrens Navn, og udslog der sit Paulun; og Isaks Tjenere grove der en Brønd.
  • 1 Mos 26:33 : 33 Og han kaldte den Shibea; deraf er Stadens Navn Beershaba indtil denne Dag.
  • 5 Mos 16:21 : 21 Du skal ikke plante dig en Lund af noget (Slags) Træer ved Herrens din Guds Alter, som du skal gjøre dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 21:30-32
    3 vers
    75%

    30Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg haver gravet denne Brønd.

    31Derfor kaldte han det samme Sted Beershaba; thi der svore de begge.

    32Og de gjorde Forbund i Beershaba; da stod Abimelech op, og Picol, hans Stridshøvedsmand, og de droge igjen til Philisternes Land.

  • 1 Mos 26:33
    75%

    33Og han kaldte den Shibea; deraf er Stadens Navn Beershaba indtil denne Dag.

  • 1 Mos 21:34
    72%

    34Og Abraham var fremmed i Philisternes Land en lang Tid.

  • 1 Mos 13:3-4
    2 vers
    72%

    3Og han drog i sine Reiser fra Sønden og indtil Bethel, indtil det Sted, hvor hans Paulun var i Begyndelsen, imellem Bethel og imellem Ai,

    4til det Alters Sted, som han havde gjort der i Førstningen; og Abram paakaldte der i Herrens Navn.

  • 1 Mos 22:14
    72%

    14Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal see; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal sees.

  • 1 Mos 13:18
    71%

    18Saa udslog Abram Paulun, og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.

  • 1 Mos 26:25
    71%

    25Saa byggede han der et Alter og paakaldte i Herrens Navn, og udslog der sit Paulun; og Isaks Tjenere grove der en Brønd.

  • 1 Mos 33:20
    70%

    20Og han satte der et Alter og kaldte det: Gud (er) Israels Gud.

  • 1 Mos 12:6-8
    3 vers
    70%

    6Og Abram drog igjennem i Landet, til det Sted Sichem, indtil More Lund; og Cananiten var da i Landet.

    7Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.

    8Og han brød op derfra til et Bjerg, Østen for Bethel, og udslog sit Paulun, saa Bethel var mod Vesten, og Ai mod Østen; og han byggede Herren der et Alter og paakaldte i Herrens Navn.

  • 1 Mos 22:19
    70%

    19Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og fore tilsammen til Beershaba; thi Abraham boede i Beershaba.

  • Esek 17:5
    69%

    5Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen.

  • 1 Mos 35:14-15
    2 vers
    67%

    14Saa opreiste Jakob et Kjendetegn paa det Sted, hvor han talede med ham, et Kjendetegn af Steen, og øste Drikoffer derpaa, og overøste det med Olie.

    15Og Jakob kaldte det Steds Navn, der, hvor Gud talede med ham, Bethel.

  • 1 Mos 23:17
    67%

    17Saa blev Ephrons Ager, som er paa det (Sted) Macpela, som er tvært over for Mamre, Ageren og Hulen, som er derudi, og alle Træer, som vare paa Ageren, som vare i al dens Grændse omkring, stadfæstet

  • 1 Mos 16:14
    67%

    14Derfor kaldte man den Kilde: Den Levendes Kilde, som seer mig; see (den er) imellem Kades og imellem Bered.

  • 1 Mos 26:23
    67%

    23Og han drog op derfra til Beershaba.

  • 1 Mos 21:23-24
    2 vers
    67%

    23Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke lyver for mig og min Søn, og for min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg haver gjort mod dig, skal du gjøre mod mig og mod Landet, i hvilket du haver været fremmed.

    24Da sagde Abraham: Jeg vil sværge.

  • 1 Mos 31:53
    67%

    53Abrahams Gud og Nachors Gud, deres Fædres Gud skal dømme imellem os; og Jakob svoer ved sin Faders Isaks Rædsel.

  • 5 Mos 16:21
    66%

    21Du skal ikke plante dig en Lund af noget (Slags) Træer ved Herrens din Guds Alter, som du skal gjøre dig.

  • 1 Mos 22:9
    66%

    9Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veden tilrette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret ovenpaa Veden.

  • 1 Mos 46:1
    66%

    1Og Israel reiste med alt det, han havde, og kom til Beershaba, og slagtede sin Faders Isaks Gud Slagtoffere.

  • 1 Mos 2:8
    66%

    8Og Gud Herren havde plantet en Have udi Eden, mod Østen, og sat Mennesket der, hvilket han havde gjort.

  • 1 Mos 35:7
    66%

    7Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Bethel, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder.

  • 1 Mos 26:17
    66%

    17Saa drog Isak derfra, og satte Paulun i den Dal Gerar, og boede der.

  • 1 Mos 21:27
    65%

    27Da tog Abraham Faar og Fæ og gav Abimelech; og de gjorde begge et Forbund.

  • Sal 80:15
    65%

    15Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,

  • 1 Mos 22:16
    65%

    16Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste,

  • 1 Mos 17:1
    65%

    1Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.

  • 1 Mos 14:19
    65%

    19Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord.

  • 1 Mos 19:27
    65%

    27Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, der, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.

  • Sal 105:9
    65%

    9som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.

  • 1 Mos 17:19
    65%

    19Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.

  • 1 Mos 17:7
    65%

    7Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig.