1 Mosebok 35:7
Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Bethel, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder.
Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Bethel, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt.
13 Og Gud foer op fra ham, fra det Sted, hvor han talede med ham.
14 Saa opreiste Jakob et Kjendetegn paa det Sted, hvor han talede med ham, et Kjendetegn af Steen, og øste Drikoffer derpaa, og overøste det med Olie.
15 Og Jakob kaldte det Steds Navn, der, hvor Gud talede med ham, Bethel.
6 Og Jakob kom til Lus, som er i Canaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham.
3 Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.
7 Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.
8 Og han brød op derfra til et Bjerg, Østen for Bethel, og udslog sit Paulun, saa Bethel var mod Vesten, og Ai mod Østen; og han byggede Herren der et Alter og paakaldte i Herrens Navn.
16 Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandeligen, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.
17 Og han frygtede og sagde: Hvor forfærdeligt er dette Sted! dette er ikke andet end Guds Huus, og dette er Himmelens Port.
18 Og Jakob stod aarle op om Morgenen, og tog den Steen, som han havde lagt under sit Hoved, og opreiste den til et Kjendemærke, og øste Olie ovenpaa den.
19 Og han kaldte det samme Steds Navn Beth-El; og ellers var Lus Stadens Navn af Begyndelsen.
20 Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskjærme mig paa denne Vei, som jeg reiser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,
20 Og han satte der et Alter og kaldte det: Gud (er) Israels Gud.
8 Og Debora, Rebekkas Amme, døde og blev begraven nedenfor Bethel, under Egen; og han kaldte dens Navn Graads-Eeg.
9 Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, der han var kommen af Paddan-Aram, og velsignede ham.
10 Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob, men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel.
13 Jeg er den Gud, (som aabenbaredes dig) i Bethel, der, hvor du salvede et Kjendemærke, der, hvor du gjorde mig Løfte; gjør dig nu rede, far ud af dette Land og vandre igjen til din Slægts Land.
25 Saa byggede han der et Alter og paakaldte i Herrens Navn, og udslog der sit Paulun; og Isaks Tjenere grove der en Brønd.
3 Og han drog i sine Reiser fra Sønden og indtil Bethel, indtil det Sted, hvor hans Paulun var i Begyndelsen, imellem Bethel og imellem Ai,
4 til det Alters Sted, som han havde gjort der i Førstningen; og Abram paakaldte der i Herrens Navn.
10 Og Jakob drog ud fra Beershaba og gik til Charan.
11 Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved, og lagde sig paa det samme Sted.
3 Og Jakob sagde til Joseph: Den almægtige Gud aabenbaredes mig i Lus udi Canaans Land og velsignede mig.
47 Og Laban kaldte den Jegar Sahaduta, men Jakob kaldte den Gilead.
2 Og der Jakob saae dem, sagde han: Denne er Guds Hær; og han kaldte det samme Steds Navn Machanaim.
27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre, udi Kirjath-Arba, det er Hebron, der, hvor Abraham og Isak havde været Fremmede.
18 Saa udslog Abram Paulun, og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.
30 Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.
21 Og han flyede med alt det, han havde, og gjorde sig rede, og foer over Floden, og vendte sit Ansigt imod det Bjerg Gilead.
9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;
22 Og Josephs Huus reiste ogsaa op mod Bethel, og Herren var med dem.
23 Og Josephs Huus bespeidede Bethel; men Stadens Navn var fordum Lus.
45 Da tog Jakob en Steen og reiste den op til et Kjendemærke.
14 Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal see; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal sees.
26 Saa gik den Mand til de Hethiters Land, og han byggede en Stad og kaldte dens Navn Lus, det er dens Navn indtil denne Dag.
24 Da byggede Gideon Herren et Alter der, og kaldte det: Herren er Fred; indtil denne Dag staaer det endnu i Ophra, som hører de Abi-Esriter til.
25 Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead.
17 Og han kom tilbage til Rama, thi der var hans Huus, og der dømte han Israel; og han byggede der Herren et Alter.