1 Mosebok 35:13
Og Gud foer op fra ham, fra det Sted, hvor han talede med ham.
Og Gud foer op fra ham, fra det Sted, hvor han talede med ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Og han lod af at tale med ham, og Gud foer op fra Abraham.
14 Saa opreiste Jakob et Kjendetegn paa det Sted, hvor han talede med ham, et Kjendetegn af Steen, og øste Drikoffer derpaa, og overøste det med Olie.
15 Og Jakob kaldte det Steds Navn, der, hvor Gud talede med ham, Bethel.
23 Og han drog op derfra til Beershaba.
33 Og Herren gik bort, der han havde udtalet til Abraham; og Abraham vendte om til sit Sted.
1 Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt.
13 Jeg er den Gud, (som aabenbaredes dig) i Bethel, der, hvor du salvede et Kjendemærke, der, hvor du gjorde mig Løfte; gjør dig nu rede, far ud af dette Land og vandre igjen til din Slægts Land.
3 Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.
10 Og Jakob drog ud fra Beershaba og gik til Charan.
11 Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved, og lagde sig paa det samme Sted.
12 Og han drømte, og see, en Stige var opreist paa Jorden, og det Øverste deraf naaede til Himmelen; og see, Guds Engle stege op og ned derpaa.
13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.
9 Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, der han var kommen af Paddan-Aram, og velsignede ham.
3 Og han drog i sine Reiser fra Sønden og indtil Bethel, indtil det Sted, hvor hans Paulun var i Begyndelsen, imellem Bethel og imellem Ai,
4 til det Alters Sted, som han havde gjort der i Førstningen; og Abram paakaldte der i Herrens Navn.
7 Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Bethel, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder.
27 Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, der, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.
15 Og see, jeg er med dig og vil bevare dig i Alt, hvor du farer, og vil føre dig til dette Land igjen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg haver fuldkommet det, jeg haver sagt dig.
16 Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandeligen, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.
17 Og han frygtede og sagde: Hvor forfærdeligt er dette Sted! dette er ikke andet end Guds Huus, og dette er Himmelens Port.
18 Og Jakob stod aarle op om Morgenen, og tog den Steen, som han havde lagt under sit Hoved, og opreiste den til et Kjendemærke, og øste Olie ovenpaa den.
3 Da faldt Abram paa sit Ansigt; og Gud talede med ham og sagde:
18 Saa udslog Abram Paulun, og kom og boede i Mamre Lund, som er i Hebron, og byggede der Herren et Alter.
8 Og han brød op derfra til et Bjerg, Østen for Bethel, og udslog sit Paulun, saa Bethel var mod Vesten, og Ai mod Østen; og han byggede Herren der et Alter og paakaldte i Herrens Navn.
3 Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.
3 Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:
1 Og Jakob foer sin Vei, og Guds Engle mødte ham.
20 Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskjærme mig paa denne Vei, som jeg reiser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,
21 og jeg kommer igjen til min Faders Huus med Fred, og Herren vil være mig en Gud:
45 Da tog Jakob en Steen og reiste den op til et Kjendemærke.
1 Og Herren sagde til Mose: Gak, drag op herfra, du og Folket, som du førte op af Ægypti Land, til det Land, som jeg tilsvoer Abraham, Isak og Jakob, sigende: Din Sæd vil jeg give det —
12 Og (Esau) sagde: Lad os drage frem og vandre, og jeg vil vandre frem foran dig.
5 Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham; og han kaldte paa det Navn, Herre.
9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;
12 Og det Land, som jeg haver givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd Landet efter dig.
27 Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.
14 Og han sagde: Mit Ansigt skal gaae (med), og jeg vil skaffe dig Hvile
2 Og Gud talede til Israel i Syner om Natten, og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: See, her er jeg.
14 Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: Herren skal see; hvilket siges paa denne Dag: Paa Herrens Bjerg skal sees.