1 Mosebok 13:6

Original Norsk Bibel 1866

Og Landet kunde ikke taale dem, at de kunde boe hos hverandre; thi deres Eiendom var megen, saa de kunde ikke boe tilsammen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 36:6-7 : 6 Og Esau tog sine Hustruer og sine Sønner og sine Døttre, og alle de Sjæle, (han havde) i sit Huus, og sit Fæ og alle sine Bæster, og alt det Gods, som han havde forhvervet i Canaans Land, og foer til et (andet) Land fra Jakobs, sin Broders, Ansigt. 7 Thi deres Gods var saa meget, at de kunde ikke boe til sammen; og det Land, som de vare fremmede udi, kunde ikke bære dem for deres Fæes Skyld.
  • Fork 5:10-11 : 10 Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)? 11 Hvo, der arbeider, ham er Søvnen sød, hvad enten han æder lidet eller meget, men den Riges Mættelse lader ham ikke sove.
  • 1 Tim 6:9 : 9 Men de, som ville vorde rige, falde i Fristelse og Snare og mange daarlige og skadelige Begjæringer, som nedsænke Menneskene i Ødelæggelse og Fordærvelse;
  • Luk 12:17-18 : 17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gjøre? thi jeg haver ikke (Rum), som jeg kan samle mine Frugter udi. 18 Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 7Thi deres Gods var saa meget, at de kunde ikke boe til sammen; og det Land, som de vare fremmede udi, kunde ikke bære dem for deres Fæes Skyld.

  • 84%

    7Og der var Trætte imellem Abrams Fæhyrder og imellem Loths Fæhyrder; og der boede da Cananiter og Pheresiter, i Landet.

    8Og Abram sagde til Loth: Kjære, lad ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere Mænd, (som ere) Brødre.

    9Er ikke det ganske Land for dig? Kjære, skil dig fra mig; dersom du vil til den venstre Side, da vil jeg fare til den høire, og dersom du vil til den høire, da vil jeg fare til den venstre.

  • 5Men og Loth, som vandrede med Abram, havde Faar og Fæ og Pauluner.

  • 75%

    11Og Loth udvalgte sig al den Slette hos Jordanen, og Loth drog Øster paa; saa skiltes de ad, den Ene fra at være hos den Anden.

    12Abram boede i Canaans Land, og Loth boede i de Stæder i Sletten, og udslog Pauluner indtil Sodoma.

  • 73%

    5Saa tog Abram Sarai, sin Hustru, og Loth, sin Broders Søn, og al deres Eiendom, som de eiede, og de Personer, som de havde forskaffet sig i Charan; og de droge ud, for at reise til Canaans Land, og de kom til Canaans Land.

    6Og Abram drog igjennem i Landet, til det Sted Sichem, indtil More Lund; og Cananiten var da i Landet.

  • 71%

    1Og Abram drog op af Ægypten, han og hans Hustru og alt det, han havde, og Loth med ham, mod Sønden.

    2Og Abram var meget rig paa Fæ, paa Sølv og paa Guld.

  • 70%

    11Og de toge alt det Gods, som var i Sodoma og Gomorra, og al deres Spise, og droge bort.

    12Og de toge Loth og hans Gods, Abrams Broders Søns, og droge bort; men han boede i Sodoma.

  • 10Og der var Hunger i Landet; og Abram foer ned til Ægypten, at holde sig fremmed der; thi den Hunger var svar i Landet.

  • 70%

    13Og Manden blev mægtig og gik flux frem, og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig.

    14Og han eiede Faar, og eiede Fæ og mange Tyende; derfor bare Philisterne Avind mod ham.

  • 14Og Herren sagde til Abram, efterat Loth var skilt fra ham: Kjære, opløft dine Øine og see fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten.

  • 1Og det skede, der de havde fortæret Kornet, som de havde hentet fra Ægypten, da sagde deres Fader til dem: Farer hen igjen (og) kjøber os lidet Spise.

  • 9Da sagde Herren til mig: Du skal ikke trænge Moabiterne og ikke befatte dig med dem i Krig; thi jeg vil intet give dig af deres Land til Eiendom, thi jeg haver givet Loths Børn Ar til Eiendom.

  • 23Deres Fæ og deres Gods og alle deres Bæster blive de ikke vore? ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de boe hos os.

  • 12Og Manasse Børn kunde ikke indtage disse Stæder; men Cananiten boede rolig i samme Land.

  • 4Der hans Brødre saae, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham.

  • 42Men for dem, som løb silde af Faarene, lagde han ikke; saa bleve de sildefødte Labans, og de tidligfødte Jakobs.

  • 13Da sagde han til Abram: Du skal visseligen vide, at din Afkom skal være fremmed i et Land, som ikke er deres, og de skulle tjene de Fremmede, og disse skulle plage dem, fire hundrede Aar.

  • 31Og Tharah tog Abram, sin Søn, og Loth, Harans Søn, sin Søns Søn, og Sarai, sin Sønneqvinde, som var Abrams, hans Søns, Hustru; og de udgik med dem fra Ur i Chaldæa, at drage til det Land Canaan, og de kom til Charan og boede der.

  • 19og hvad det er for et Land, som det boer udi, om det er godt eller ondt; og hvad det er for Stæder, som det boer udi, om (det boer) i Leire eller i Befæstninger;

  • 6Men Gud sagde saaledes, at hans Afkom skulde boe som Udlendinge udi et fremmed Land, og de skulde gjøre den til Trælle og handle ilde med den i fire hundrede Aar.

  • 12der de vare en liden (Hob) Folk, ja faa og fremmede deri.

  • 12Hvorledes kan jeg alene bære eders Møie og eders Byrde og eders Trætte?

  • 2Og det skede, der de reiste fra Østen, da fandt de en Dal i Sinear Land og boede der.

  • 24foruden det aleneste, som de unge Karle have fortæret, og de Mænds Deel, som gik med mig; Aner, Escol og Mamre, de, de maae tage deres Deel.

  • 13Og der var ikke Brød i alt Landet, thi Hungeren var saare svar, saa at Ægypti Land og Canaans Land forsmægtede for Hungerens Skyld.

  • 40Og de fandt fed og god Føde, og Landet var vidt og bredt og stille og trygt; thi de vare af Cham, som boede der tilforn.

  • 6Og din Tjenerinde havde to Sønner, og de to trættede paa Marken, og der var Ingen, som kunde redde imellem dem; da slog den Ene den Anden og dræbte ham.

  • 4Og de sagde til Pharao: Vi ere komne at være fremmede i Landet, thi der er ingen Føde til det Qvæg, som dine Tjenere have; thi den Hunger er svar i Canaans Land; og nu, Kjære, lad dine Tjenere boe i Gosen Land.

  • 17Staa op, vandre igjennem Landet i dets Længde og i dets Bredde; thi dig vil jeg give det.

  • 11Men der kom Hungersnød over hele Ægyptens og Canaans Land, og en stor Trængsel; og vore Fædre fandt ikke Føde.