1 Mosebok 19:17

Original Norsk Bibel 1866

Og det skede, der de havde udledet dem udenfor, da sagde En: Frels dit Liv, see ikke bag dig, og bliv ikke i al denne Slette; frels dig paa Bjerget, at du ikke ødelægges.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 19:26 : 26 Da saae hans Hustru om bag sig og blev en Saltstøtte.
  • Matt 24:16-18 : 16 da flye paa Bjergene hvo, som er i Judæa, 17 og hvo, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente Noget af sit Huus, 18 og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sine Klæder.
  • Luk 9:62 : 62 Men Jesus sagde til ham: Ingen, som lægger sin Haand paa Ploven og seer til de Ting, som ere bag ham, er vel skikket til Guds Rige.
  • Fil 3:13-14 : 13 Brødre! jeg agter ikke mig selv at have grebet det. 14 Men Eet (gjør jeg): forglemmende, hvad der er bagved, og rækkende efter det, som er foran, iler jeg mod Maalet til det Klenodie, som hører til Guds Kald herovenfra i Christo Jesu.
  • Luk 17:31-32 : 31 Paa den samme Dag, hvo, som er paa Taget, og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem; og desligeste, hvo, som er paa Ageren, vende ikke om til det, som er bag (ham). 32 Kommer Loths Hustru ihu.
  • 1 Mos 19:22 : 22 Skynd dig, red dig der! thi jeg kan Intet gjøre, før du kommer derhen. Derfor kaldes den Stads Navn Zoar.
  • Matt 3:7 : 7 Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til sin Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den tilkommende Vrede?
  • 1 Mos 19:14-15 : 14 Og Loth gik ud og talede med sine Svigersønner, som skulde tage hans Døttre, og sagde: Staaer op, gaaer ud af dette Sted, thi Herren vil fordærve Staden; men han syntes for sine Svigersønners Øine, som han gjækkede. 15 Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Loth og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døttre, som ere tilstede, at du ikke og ødelægges i Stadens Misgjerning.
  • 1 Mos 13:10 : 10 Og Loth opløftede sine Øine og saae den ganske Slette hos Jordanen, at den var vandrig overalt; førend Herren fordærvede Sodoma og Gomorra, var den som en Herrens Have, som Ægypti Land, der hvor man kommer til Zoar.
  • 1 Sam 19:11 : 11 Og Saul sendte Bud til Davids Huus for at tage vare paa ham og at slaae ham ihjel om Morgenen; men Michal, hans Hustru, forkyndte David og sagde: Dersom du ikke redder din Sjæl inat, bliver du dræbt imorgen.
  • 1 Kong 19:3 : 3 Der han det saae, da stod han op og gik for (at redde) sit Liv, og kom til Beershaba, som hører til Juda, og han lod sin Dreng blive der.
  • Sal 121:1 : 1 En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra der skal komme mig Hjælp.
  • Jer 48:6 : 6 Flyer, redder eders Liv, og I skulle være som et eenligt Træ i Ørken.
  • 1 Mos 18:22 : 22 Og Mændene vendte deres Ansigt derfra og gik til Sodoma; men Abraham blev endnu staaende for Herrens Aasyn.
  • Hebr 2:3 : 3 hvorledes skulle vi da undflye, dersom vi ikke agte saa stor en Salighed? hvilken, efterat den i Begyndelsen var forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    5Og de kaldte ad Loth og sagde til ham: Hvor ere de Mænd, som kom til dig inat? led dem ud til os, at vi maae kjende dem.

    6Da gik Loth ud til dem ad Døren, og lukkede Døren efter sig.

    7Og han sagde: Mine Brødre, Kjære, gjører (dem) ikke Ondt.

    8See, Kjære, jeg haver to Døttre, som ikke have kjendt Mand, Kjære, jeg vil lede dem ud til eder, gjører saa med dem, hvad eder godt synes; aleneste gjører disse Mænd Intet, thi derfor ere de komne under mit Tags Skygge.

    9Og de sagde: Gak bedre hid! og de sagde: Denne Ene er kommen til at være en Fremmed (her), og vil endeligen dømme; nu, vi ville gjøre dig mere Ondt, end dem; saa trængte de saare hart ind paa Manden, paa Loth, og traadte til at bryde Døren op.

    10Da udrakte Mændene deres Hænder, og toge Loth ind til sig i Huset, og lukkede Døren.

    11Og de Mænd, som vare for Husets Dør, sloge de med Blindhed, baade Liden og Stor, og de søgte med Møie at finde Døren.

    12Da sagde de Mænd til Loth: Haver du endnu her nogen Svigersøn, eller dine Sønner, eller dine Døttre, eller Nogen, som dig hører til i Staden, før (dem) ud af dette Sted.

    13Thi vi skulle fordærve dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at fordærve det.

    14Og Loth gik ud og talede med sine Svigersønner, som skulde tage hans Døttre, og sagde: Staaer op, gaaer ud af dette Sted, thi Herren vil fordærve Staden; men han syntes for sine Svigersønners Øine, som han gjækkede.

    15Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Loth og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døttre, som ere tilstede, at du ikke og ødelægges i Stadens Misgjerning.

    16Der han tøvede, da toge Mændene ham ved Haanden, og hans Hustru ved Haanden, og hans to Døttre ved Haanden, fordi Herren vilde spare ham; og de ledede ham ud og lode ham blive udenfor Staden.

  • 83%

    18Da sagde Loth til dem: Ak nei, Herre!

    19See nu, din Tjener haver fundet Naade for dine Øine, og du haver ladet din Miskundhed blive stor, som du haver beviist mig, at lade mig leve; og jeg, jeg kan ikke frie mig paa Bjerget, mig maatte komme noget Ondt til, at jeg døde.

    20See, Kjære, denne Stad er hart hos, den kunde jeg flye til, og den samme er liden; Kjære, der vil jeg frelse mig, er den ikke liden? at min Sjæl maa leve.

    21Da sagde han til ham: See, jeg haver og bønhørt dig i dette Stykke, at jeg ikke vil omkaste den Stad, som du haver talet om.

    22Skynd dig, red dig der! thi jeg kan Intet gjøre, før du kommer derhen. Derfor kaldes den Stads Navn Zoar.

    23Solen var opgangen over Jorden, og Loth kom til Zoar.

    24Og Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovel og Ild fra Herren af Himmelen.

    25Og han omkastede disse Stæder og den ganske Egn, og alle Indbyggerne i Stæderne, og Jordens Grøde.

    26Da saae hans Hustru om bag sig og blev en Saltstøtte.

  • 82%

    28Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.

    29Og det skede, der Gud fordærvede de Stæder i den Slette, da kom Gud Abraham ihu; og han lod lede Loth ud midt af Omkastelsen, der han omkastede de Stæder, som Loth boede udi.

    30Og Loth gik op fra Zoar og blev paa Bjerget, og begge hans Døttre med ham; thi han frygtede at blive i Zoar; og han blev i Hulen, han og begge hans Døttre.

  • 78%

    28Desligeste og, som det skede i Loths Dage; de aade, drak, kjøbte, solgte, plantede, byggede.

    29Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.

  • 32Kommer Loths Hustru ihu.

  • 76%

    9Er ikke det ganske Land for dig? Kjære, skil dig fra mig; dersom du vil til den venstre Side, da vil jeg fare til den høire, og dersom du vil til den høire, da vil jeg fare til den venstre.

    10Og Loth opløftede sine Øine og saae den ganske Slette hos Jordanen, at den var vandrig overalt; førend Herren fordærvede Sodoma og Gomorra, var den som en Herrens Have, som Ægypti Land, der hvor man kommer til Zoar.

    11Og Loth udvalgte sig al den Slette hos Jordanen, og Loth drog Øster paa; saa skiltes de ad, den Ene fra at være hos den Anden.

    12Abram boede i Canaans Land, og Loth boede i de Stæder i Sletten, og udslog Pauluner indtil Sodoma.

  • 74%

    1Og de to Engle kom til Sodoma om Aftenen; men Loth sad i Sodoma Port; og der Loth saae dem, da stod han op (og gik) dem imøde, og bøiede Ansigtet til Jorden.

    2Og han sagde: See, mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Huus, og bliver (her) inat, og lader toe eders Fødder, saa maae I staae aarle op og gaae eders Vei; og de sagde: Nei, men vi ville blive paa Gaden inat.

  • 14Og Herren sagde til Abram, efterat Loth var skilt fra ham: Kjære, opløft dine Øine og see fra det Sted, hvor du er, mod Norden og mod Sønden og mod Østen og mod Vesten.

  • 10Og Siddims Dal var fuld af Liimgrave, og Kongen af Sodoma og Gomorra flyede, og de faldt der; og de, som overbleve, flyede paa Bjerget.

  • 12Og de toge Loth og hans Gods, Abrams Broders Søns, og droge bort; men han boede i Sodoma.

  • 22Og Mændene vendte deres Ansigt derfra og gik til Sodoma; men Abraham blev endnu staaende for Herrens Aasyn.

  • 16Saa stode Mændene op derfra og saae hen imod Sodoma; og Abraham gik med dem, til at ledsage dem.

  • 16Og hun sagde til dem: Gaaer op paa Bjerget, at de, som forfølge eder, ikke skulle møde eder, og skjuler eder der i tre Dage, indtil de, som forfølge eder, komme igjen, og siden kunne I gaae eders Vei.

  • 7og udfriede den retfærdige Loth, som plagedes ved de Ugudeliges uteerlige Omgjængelse,

  • 23at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed.