1 Mosebok 21:29

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde Abimelech til Abraham: Hvad skulle disse samme syv Lam her, som du stillede for sig selv?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 33:8 : 8 Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: At jeg maa finde Naade for min Herres Øine.
  • 2 Mos 12:26 : 26 Og det skal skee, naar eders Børn sige til eder: Hvad er denne eder for en Tjeneste?
  • 1 Sam 15:14 : 14 Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    22Og det skede paa den samme Tid, da talede Abimelech og Picol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gjør.

    23Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke lyver for mig og min Søn, og for min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg haver gjort mod dig, skal du gjøre mod mig og mod Landet, i hvilket du haver været fremmed.

    24Da sagde Abraham: Jeg vil sværge.

    25Og Abraham straffede Abimelech for den Vandbrønds Skyld, som Abimelechs Tjenere havde borttaget med Vold.

    26Da svarede Abimelech: Jeg vidste ikke, hvo dette Stykke gjorde; og du haver heller ikke givet mig det tilkjende, og jeg haver ikke heller hørt det, førend idag.

    27Da tog Abraham Faar og Fæ og gav Abimelech; og de gjorde begge et Forbund.

    28Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.

  • 87%

    30Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg haver gravet denne Brønd.

    31Derfor kaldte han det samme Sted Beershaba; thi der svore de begge.

    32Og de gjorde Forbund i Beershaba; da stod Abimelech op, og Picol, hans Stridshøvedsmand, og de droge igjen til Philisternes Land.

  • 77%

    8Da stod Abimelech aarle op om Morgenen, og kaldte ad alle sine Tjenere, og sagde alle disse Ord for deres Øren; og Mændene frygtede saare.

    9Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad haver du gjort os, og hvad haver jeg syndet imod dig, at du haver ført saa stor en Synd over mig og over mit Rige? du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.

    10Og Abimelech sagde til Abraham: Hvad saae du paa, at du gjorde dette Stykke?

    11Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: Her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted; og de maatte slaae mig ihjel for min Hustrues Skyld.

  • 74%

    14Saa tog Abimelech Faar og Fæ og Tjenere og Tjenestepiger, og gav Abraham, og gav ham Sara, hans Hustru igjen.

    15Og Abimelech sagde: See, mit Land er aabent for dig; du maa boe, hvor dig godt synes.

  • 72%

    10Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.

    11Saa bød Abimelech alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visseligen dødes.

  • 5Da svarede Heths Børn Abraham og sagde til ham:

  • 70%

    4Og Abimelech havde ikke holdt sig til hende, og sagde: Herre, vil du og slaae retfærdige Folk ihjel?

    5Haver han ei selv sagt til mig: Hun er min Søster? og hun, ja hun haver ogsaa selv sagt: Han er min Broder; i mit Hjertes Oprigtighed og med uskyldige Hænder gjorde jeg dette.

  • 7Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg, min Søn! og han sagde: See, Ilden og Veden, men hvor er Lammet til Brændofferet?

  • 69%

    17Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelech og hans Hustru og hans Tjenesteqvinder, og de fødte.

    18Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.

  • 9Og Gud haver borttaget eders Faders Fæ og givet mig.

  • 14Da svarede Ephron Abraham og sagde til ham:

  • 7Og Abraham løb til Fæet og hentede en blød og god Kalv; og han gav Drengen den, og han skyndte sig at berede den.

  • 1Og Abimelech, Jerubbaals Søn, gik til Sichem til sin Moders Brødre, og han talede til dem og til al sin Morfaders Huses Slægt, og sagde:

  • 69%

    2Og han saae, og see, der var en Brønd paa Marken, og see, der vare tre Faarehjorde, som laae ved den, thi de skulde vande Hjordene af den samme Brønd, og (der laae) en stor Steen over Hullet paa Brønden.

    3Og derhen skulde alle Hjordene samles, og Stenen væltes af Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igjen lægges over Hullet paa Brønden, paa sit Sted.

  • 8Og han talede med dem, sigende: Dersom det er med eders Villie, at jeg maa begrave min Døde, fra, (det Sted, hun ligger) for mit Ansigt, da hører mig, og beder for mig til Ephron, Zochars Søn,

  • 24foruden det aleneste, som de unge Karle have fortæret, og de Mænds Deel, som gik med mig; Aner, Escol og Mamre, de, de maae tage deres Deel.

  • 9Og han sagde til ham: Tag mig en tre Aar gammel Qvie og en tre Aar gammel Gjed og en tre Aar gammel Væder, og en Turteldue og en Dueunge.

  • 2Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.

  • 8Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: At jeg maa finde Naade for min Herres Øine.

  • 16Og han gjorde Abram Godt for hendes Skyld; og han havde Faar og Fæ og Asener og Svende og Tjenestepiger og Aseninder og Kameler.

  • 26Og Abimelech foer til ham fra Gerar, og Achusat, hans Ven, og Picol, hans Stridshøvedsmand.

  • 14Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?

  • 14To hundrede Gjeder og tyve Bukke, to hundrede Faar og tyve Vædere,

  • 34Og han sagde: Jeg er Abrahams Svend.