1 Mosebok 26:16
Og Abimelech sagde til Isak: Drag fra os: thi du er bleven os aldeles for mægtig.
Og Abimelech sagde til Isak: Drag fra os: thi du er bleven os aldeles for mægtig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders, Tid, dem stoppede Philisterne, og opfyldte dem med Jord.
17 Saa drog Isak derfra, og satte Paulun i den Dal Gerar, og boede der.
18 Og Isak lod igjen opkaste de Vandbrønde, som de havde gravet i Abrahams, hans Faders, Tid, og Philisterne havde stoppet efter Abrahams Død; og han gav dem Navne, efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem.
19 Saa grove Isaks Tjenere i Dalen, og fandt der en Brønd med levende Vande.
20 Men Hyrderne af Gerar kivede med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek, thi de kivede med ham.
24 Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld.
25 Saa byggede han der et Alter og paakaldte i Herrens Navn, og udslog der sit Paulun; og Isaks Tjenere grove der en Brønd.
26 Og Abimelech foer til ham fra Gerar, og Achusat, hans Ven, og Picol, hans Stridshøvedsmand.
27 Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, dog I have hadet mig og drevet mig fra eder?
28 Og de svarede: Vi see klarligen, at Herren er med dig, derfor sagde vi: Kjære, lad være en Ed imellem os (indbyrdes), imellem os og imellem dig, og vi ville gjøre et Forbund med dig,
1 Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid; og Isak drog til Abimelech, Philisternes Konge, i Gerar.
2 Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned i Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg siger til dig.
6 Saa boede Isak i Gerar.
8 Og det skede, der han havde boet der en Tid lang, saae Abimelech, Philisternes Konge, ud igjennem Vinduet, og saae, og see, Isak legede med Rebekka, sin Hustru.
9 Da kaldte Abimelech ad Isak og sagde: Visseligen, see, hun er din Hustru, og hvorledes haver du sagt: Hun er min Søster? og Isak sagde til ham: Thi jeg tænkte: Maaskee jeg maatte slaaes ihjel for hendes Skyld.
10 Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.
11 Saa bød Abimelech alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visseligen dødes.
12 Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold; og Herren velsignede ham.
13 Og Manden blev mægtig og gik flux frem, og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig.
15 Og Abimelech sagde: See, mit Land er aabent for dig; du maa boe, hvor dig godt synes.
31 Og de stode tidlig op om Morgenen, og besvore sig, den Ene med den Anden; og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred.
32 Og det skede paa den samme Dag, da kom Isaks Tjenere og forkyndte ham om den Brønds Leiligheder, som de havde gravet; og de sagde til ham: Vi have fundet Vand.
22 Og det skede paa den samme Tid, da talede Abimelech og Picol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gjør.
9 Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad haver du gjort os, og hvad haver jeg syndet imod dig, at du haver ført saa stor en Synd over mig og over mit Rige? du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.
10 Og Abimelech sagde til Abraham: Hvad saae du paa, at du gjorde dette Stykke?
11 Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: Her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted; og de maatte slaae mig ihjel for min Hustrues Skyld.
25 Og Abraham straffede Abimelech for den Vandbrønds Skyld, som Abimelechs Tjenere havde borttaget med Vold.
9 Er ikke det ganske Land for dig? Kjære, skil dig fra mig; dersom du vil til den venstre Side, da vil jeg fare til den høire, og dersom du vil til den høire, da vil jeg fare til den venstre.
9 Og han sagde til sit Folk: See, Israels Børns Folk ere flere og stærkere end vi.
12 Og (Esau) sagde: Lad os drage frem og vandre, og jeg vil vandre frem foran dig.
6 Hør os, min Herre, du er en Guds Fyrste iblandt os, begrav din Døde i vore bedste Grave; Ingen af os skal formene dig sin Grav, at du jo maa begrave din Døde.