1 Mosebok 27:26
Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kjære, kom nær og kys mig, min Søn!
Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kjære, kom nær og kys mig, min Søn!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27Og han kom nær og kyssede ham, og han lugtede Lugten af hans Klæder, og velsignede ham og sagde: See, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren haver velsignet.
24Og han sagde: Du, er du denne min Søn Esau? og han sagde: Jeg er.
25Da sagde han: Bring mig (det) hid, og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa bragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Viin, og han drak.
18Og han gik til sin Fader og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg; hvo er du, min Søn?
19Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg Esau, den Førstefødte, haver gjort, saasom du sagde til mig; Kjære, staa op, sid og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig.
20Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes haver du saa snart fundet det, min Søn? og han sagde: Fordi Herren din Gud skikkede mig det i Hænde.
21Da sagde Isak til Jakob: Kom dog nær hid, og jeg vil føle paa dig, min Søn, om du er min Søn Esau, eller ei.
22Og Jakob gik nær til sin Fader Isak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.
30Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt.
31Og han beredte ogsaa en god Ret og bar ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staae op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig.
32Da sagde Isak, hans Fader, til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din Førstefødte, Esau.
33Da forfærdedes Isak med en stor Forfærdelse overmaade og sagde: Hvo (og) hvor er den, som fangede det Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg haver velsignet ham; han skal ogsaa være velsignet.
34Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig, og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!
4Og bered mig en god Ret, saasom jeg haver Lyst til, og bring mig, at jeg maa æde, paa det min Sjæl maa velsigne dig, før jeg skal døe.
5Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bringe (hjem).
6Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: See, jeg hørte din Fader tale til Esau, din Broder, og sige:
7Hent mig noget Vildt og bered mig en god Ret, at jeg kan æde; saa vil jeg velsigne dig for Herrens Ansigt, førend jeg døer.
8Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
9Gak nu til Hjorden og hent mig derfra to gode Gjedekid, at jeg kan berede din Fader en god Ret af dem, saasom han haver Lyst til.
10Og (den) skal du bringe din Fader, at han skal æde (deraf), paa det han skal velsigne dig, førend han døer.
1Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øine bleve dumme, at han kunde ikke see, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: See, her er jeg.
10Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.
4Og Esau løb mod ham og tog ham i Favn, og faldt om hans Hals og kyssede ham; og de græd.
1Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham.
38Og Esau sagde til sin Fader: Haver du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader? velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd.
39Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: See, din Bolig skal være af Jordens Fedmer og af Himmelens Dug fra oven ned.
27Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, dog I have hadet mig og drevet mig fra eder?
7Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg, min Søn! og han sagde: See, Ilden og Veden, men hvor er Lammet til Brændofferet?
20Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han var endnu langt borte, saae hans Fader ham og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.