1 Mosebok 33:4
Og Esau løb mod ham og tog ham i Favn, og faldt om hans Hals og kyssede ham; og de græd.
Og Esau løb mod ham og tog ham i Favn, og faldt om hans Hals og kyssede ham; og de græd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Og han gik selv frem foran dem og bøiede sig til Jorden syv Gange, indtil han kom til sin Broder.
14Saa faldt han om Benjamins, sin Broders, Hals og græd, og Benjamin græd om hans Hals.
15Og han kyssede alle sine Brødre og græd over dem; og derefter talede hans Brødre med ham.
11Og Jakob kyssede Rachel, og opløftede sin Røst og græd.
12Og Jakob sagde Rachel, at han var hendes Faders Broder, og at han var Rebekkas Søn; saa løb hun og forkyndte sin Fader det.
13Og det skede, der Laban hørte det Rygte om Jakob, sin Søstersøn, da løb han mod ham, og tog ham i Favn og kyssede ham, og ledede ham i sit Huus; da fortalte han Laban alle disse Ting
29Da lod Joseph spænde for sin Vogn og drog op at møde Israel, sin Fader, til Gosen; og han saaes af ham, og faldt om hans Hals, og græd længe om hans Hals.
5Og han opløftede sine Øine og saae Qvinderne og Børnene, og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig? og han sagde: Det er de Børn, som Gud haver skjenket din Tjener.
33Da forfærdedes Isak med en stor Forfærdelse overmaade og sagde: Hvo (og) hvor er den, som fangede det Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg haver velsignet ham; han skal ogsaa være velsignet.
34Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig, og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!
1Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham.
26Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kjære, kom nær og kys mig, min Søn!
27Og han kom nær og kyssede ham, og han lugtede Lugten af hans Klæder, og velsignede ham og sagde: See, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren haver velsignet.
38Og Esau sagde til sin Fader: Haver du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader? velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd.
30Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt.
10Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.
1Og Jakob opløftede sine Øine og saae, og see, Esau kom, og fire hundrede Mænd med ham; og han deelte Børnene til Lea og til Rachel og til begge Tjenesteqvinderne.
20Og han stod op og kom til sin Fader. Men der han var endnu langt borte, saae hans Fader ham og ynkedes inderligen, og løb til og faldt om hans Hals og kyssede ham.
41Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel.
42Og det blev Rebekka tilkjendegivet om Esaus, hendes ældste Søns, Ord; og hun sendte hen og lod kalde Jakob, sin yngste Søn, og sagde til ham: See, Esau, din Broder, trøster sig over dig, at han vil slaae dig ihjel.
22Og Jakob gik nær til sin Fader Isak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.
8Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: At jeg maa finde Naade for min Herres Øine.
16Saa drog Esau samme Dag tilbage ad sin Vei til Seir.
6Og Budene kom igjen til Jakob og sagde: Vi kom til din Broder, til Esau; og han drager ogsaa imod dig, og fire hundrede Mænd med ham.