1 Mosebok 29:5
Og han sagde til dem: Kjende I Laban, Nachors Søn? og de sagde: Vi kjende ham.
Og han sagde til dem: Kjende I Laban, Nachors Søn? og de sagde: Vi kjende ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Og Jakob sagde til dem: Mine Brødre, hvorfra ere I? og de sagde: Fra Charan ere vi
6Og han sagde til dem: Gaaer det ham vel? og de sagde: Vel, og see, Rachel, hans Datter, kommer med Faarene.
12Og Jakob sagde Rachel, at han var hendes Faders Broder, og at han var Rebekkas Søn; saa løb hun og forkyndte sin Fader det.
13Og det skede, der Laban hørte det Rygte om Jakob, sin Søstersøn, da løb han mod ham, og tog ham i Favn og kyssede ham, og ledede ham i sit Huus; da fortalte han Laban alle disse Ting
14Da sagde Laban til ham: Sandeligen, du er mit Been og mit Kjød; og han blev hos ham en Maaneds Tid.
15Og Laban sagde til Jakob: Fordi du er min Broder, skulde du derfor tjene mig for Intet? siig mig, hvad din Løn skal være.
16Og Laban havde to Døttre; den Ældstes Navn var Lea, og den Yngstes Navn var Rachel.
29Og Rebekka havde en Broder, og hans Navn var Laban; og Laban løb ud til Manden ved Brønden.
27Da sagde Laban til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, (da bliv hos mig;) jeg haver erfaret, at Herren haver velsignet mig for din Skyld.
28Og han sagde: Nævn din Løn for mig, og den vil jeg give dig.
29Og han sagde til ham: Du veed selv, hvormed jeg haver tjent dig, og hvad dit Fæ haver været hos mig.
7Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad Drengen fare med mig, at vi kunne gjøre os rede og drage hen, og leve og ikke døe, baade vi og du og vore smaae Børn.
9Medens han endnu talede med dem, da kom Rachel med Faarene, som vare hendes Faders; thi hun vogtede (dem).
10Og det skede, der Jakob saae Rachel, sin Morbroders Labans Datter, og Labans, sin Morbroders, Faar, da gik Jakob til og væltede Stenen af Hullet paa Brønden, og vandede Labans, sin Morbroders, Faar.
50Da svarede Laban og Bethuel og sagde: Denne Handel er kommen af Herren, vi kunne intet tale til dig Ondt eller Godt.
2(Men) staa op, gak til Paddan-Aram, til Bethuels, din Morfaders, Huus, og tag dig derfra en Hustru af Labans, din Morbroders, Døttre.
12Og han sagde: Løft nu op dine Øine, og see, alle Bukkene, som springe paa Qvæget, ere brogede, spættede og haglede; thi jeg haver seet alt det, Laban gjør dig.
14Da svarede Rachel og Lea, og sagde til ham: Have vi endnu Deel og Arv i vor Faders Huus?
1Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob haver taget Alt, hvad vor Faders var, og af vor Faders faaet al denne Rigdom.
2Og Jakob saae Labans Ansigt; og see, det var ikke imod ham, som tilforn.
8Og Joseph kjendte sine Brødre; men de, de kjendte ham ikke.
19Og Laban sagde: Det er bedre, at jeg giver hende til dig, end at jeg giver hende til en anden Mand; bliv hos mig.
23Og han sagde: Hvis Datter er du? Kjære, siig mig nu, monne der være Rum i din Faders Huus, at herberge os inat?
25Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead.
43Og Laban svarede og sagde til Jakob: De Døttre ere mine Døttre, og de Sønner ere mine Sønner, og det Qvæg er mit Qvæg, og alt det, du seer, er mit; hvad kan jeg gjøre disse mine Døttre idag, eller deres Sønner, som de have født?
29Og de kom til Jakob, deres Fader, til Canaans Land; og de gave ham tilkjende alt det, som dem var vederfaret, og sagde:
4Da sendte Jakob og lod kalde Rachel og Lea paa Marken til sit Qvæg.
5Og han sagde til dem: Jeg seer eders Faders Ansigt, at det er ikke imod mig, som tilforn; men min Faders Gud haver været med mig.
5Saa sendte Isak Jakob hen, og han foer til Paddan-Aram, til Laban, Bethuels, den Syrers, Søn, Rebekkas, Jakobs og Esaus Moders, Broder.
32(Men) hos hvilken du finder dine Guder, den skal ikke leve; undersøg for vore Brødre det, dig tilhører hos mig, og tag dig det; men Jakob vidste ikke, at Rachel havde stjaalet dem.
33Da gik Laban ind i Jakobs Paulun og i Leas Paulun og i begge Tjenesteqvindernes Paulun, og fandt (dem) ikke; saa gik han fra Leas Paulun og kom i Rachels Paulun.
8Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: At jeg maa finde Naade for min Herres Øine.