1 Mosebok 30:40
Saa lod Jakob skille Lammene ad, og skikkede Faarenes Ansigter mod det Brogede og alt det Sorte iblandt Labans Faar, og gjorde sig Hjorde for sig alene, og dem lod han ikke komme til Labans Hjord.
Saa lod Jakob skille Lammene ad, og skikkede Faarenes Ansigter mod det Brogede og alt det Sorte iblandt Labans Faar, og gjorde sig Hjorde for sig alene, og dem lod han ikke komme til Labans Hjord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? og Jakob sagde: Du skal ikke give mig Noget; dersom du vil gjøre mig dette Stykke, saa vil jeg fremdeles føde og vogte dine Faar.
32 Jeg vil idag gaae igjennem al din Hjord og skille derfra alle spættede og spraglede Faar, og alle sorte Faar iblandt Lammene, og spraglede og spættede iblandt Gjederne; og dette skal være min Løn.
33 Saa skal min Retfærdighed svare for mig idag eller imorgen, naar det kommer til min Løn for dit Aasyn; hvad, som ikke er spættet og spraglet iblandt Gjederne, og sort iblandt Lammene, det (skal agtes) stjaalet hos mig.
34 Da sagde Laban: See, gid det maa være, som du haver sagt!
35 Og samme Dag skilte han de brogede og spraglede Bukke, og alle spættede og spraglede Gjeder, alt det, som havde noget Hvidt paa sig, og alt Sort iblandt Lammene; og han gav det i sine Børns Hænder.
36 Og han gjorde tre Dages Reise imellem sig og Jakob; og Jakob vogtede Labans Hjorde, som overbleve.
37 Og Jakob tog sig Kjeppe af grønt Poppeltræ og Hassel og Kastanie, og udskavede hvide Streger paa dem, saa det Hvide blev bart, som var paa Kjeppene.
38 Og han lagde Kjeppene, som han havde udskavet, i Renderne, i Vandtrugene, der, hvor Faarene skulde komme til at drikke, ret for Faarene; og de undfik, der de kom til at drikke.
39 Og Faarene undfik ved Kjeppene, og Faarene fødte Brogede, Spættede og Spraglede.
41 Og det skede, der al den tidlige Faarenes Løb var, da lagde Jakob Kjeppene for Faarenes Øine i Renderne, at de skulde undfange ved Kjeppene.
42 Men for dem, som løb silde af Faarene, lagde han ikke; saa bleve de sildefødte Labans, og de tidligfødte Jakobs.
43 Deraf blev Manden overmaade rig, saa at han havde mange Faar og Piger og Svende og Kameler og Asener.
12 Og han sagde: Løft nu op dine Øine, og see, alle Bukkene, som springe paa Qvæget, ere brogede, spættede og haglede; thi jeg haver seet alt det, Laban gjør dig.
8 Naar han saa sagde: De Spættede skulle være din Løn, da fødte alt Qvæget Spættede; og naar han saa sagde: De Brogede skulle være din Løn, da fødte alt Qvæget Brogede.
9 Og Gud haver borttaget eders Faders Fæ og givet mig.
10 Og det skede, naar Tiden kom, at Qvæget skulde løbe, løftede jeg mine Øine op og saae i Drømme; og see, Bukkene, som sprang paa Qvæget, vare brogede, spættede og haglede.
16 Og han antvordede dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord især, og sagde til sine Tjenere: Gaaer for mig og gjører Rum imellem hver Hjord.
4 Da sendte Jakob og lod kalde Rachel og Lea paa Marken til sit Qvæg.
1 Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob haver taget Alt, hvad vor Faders var, og af vor Faders faaet al denne Rigdom.
2 Og Jakob saae Labans Ansigt; og see, det var ikke imod ham, som tilforn.
28 Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.
43 Og Laban svarede og sagde til Jakob: De Døttre ere mine Døttre, og de Sønner ere mine Sønner, og det Qvæg er mit Qvæg, og alt det, du seer, er mit; hvad kan jeg gjøre disse mine Døttre idag, eller deres Sønner, som de have født?
32 (Men) hos hvilken du finder dine Guder, den skal ikke leve; undersøg for vore Brødre det, dig tilhører hos mig, og tag dig det; men Jakob vidste ikke, at Rachel havde stjaalet dem.
33 Da gik Laban ind i Jakobs Paulun og i Leas Paulun og i begge Tjenesteqvindernes Paulun, og fandt (dem) ikke; saa gik han fra Leas Paulun og kom i Rachels Paulun.
25 Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.
51 Og Laban sagde til Jakob: See, denne Hob, og see, det Kjendemærke, som jeg haver opreist imellem mig og imellem dig,
25 Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead.
18 og bortførte alt sit Fæ og al sin Formue, som han havde forhvervet, det Fæ, han eiede, som han havde forhvervet i Paddan-Aram, for at komme til Isak, sin Fader, i Canaans Land.
19 Og Laban var gaaet hen at klippe sine Faar, og Rachel stjal sin Faders Afguders Billeder.
20 Og Jakob stjal Labans, den Syrers, Hjerte, idet han gav ham ikke tilkjende, at han flyede.
7 Da frygtede Jakob saare og blev bange; saa skilte han Folket ad, som var hos ham, og Qvæget og Øxnene og Kamelerne i to Hære.
14 To hundrede Gjeder og tyve Bukke, to hundrede Faar og tyve Vædere,
9 Medens han endnu talede med dem, da kom Rachel med Faarene, som vare hendes Faders; thi hun vogtede (dem).
10 Og det skede, der Jakob saae Rachel, sin Morbroders Labans Datter, og Labans, sin Morbroders, Faar, da gik Jakob til og væltede Stenen af Hullet paa Brønden, og vandede Labans, sin Morbroders, Faar.
1 Og Jakob opløftede sine Øine og saae, og see, Esau kom, og fire hundrede Mænd med ham; og han deelte Børnene til Lea og til Rachel og til begge Tjenesteqvinderne.
36 Da blev Jakob vred og trættede med Laban, og Jakob svarede og sagde til Laban: Hvad er min Overtrædelse, hvad er min Synd, at du saa grummelig forfølger mig?
37 Efterdi du haver følet og randsaget alt mit Tøi, hvad haver du fundet af alt dit Huses Tøi? læg det her for mine Brødre og dine Brødre, at de maae dømme imellem os to.
22 Saa bød Laban alle Mænd paa det Sted tilsammen, og gjorde et Gjæstebud.