1 Mosebok 32:22
Og han stod op i samme Nat, og tog sine to Hustruer og sine to Tjenesteqvinder og sine elleve Børn og gik over det Vadested Jabok.
Og han stod op i samme Nat, og tog sine to Hustruer og sine to Tjenesteqvinder og sine elleve Børn og gik over det Vadested Jabok.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Og han tog dem og lod dem drage over Bækken, og førte over, hvad som han havde.
24Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes.
25Og der han saae, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal; og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham.
21Saa gik den Skjenk for ham, men han blev selv samme Nat i Leiren.
17Saa gjorde Jakob sig rede og satte sine Børn og sine Hustruer paa Kamelerne,
18og bortførte alt sit Fæ og al sin Formue, som han havde forhvervet, det Fæ, han eiede, som han havde forhvervet i Paddan-Aram, for at komme til Isak, sin Fader, i Canaans Land.
21Og han flyede med alt det, han havde, og gjorde sig rede, og foer over Floden, og vendte sit Ansigt imod det Bjerg Gilead.
13Saa blev han der samme Nat og tog af det, han havde ved Haanden, til en Skjenk til sin Broder Esau:
14To hundrede Gjeder og tyve Bukke, to hundrede Faar og tyve Vædere,
16Og han antvordede dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord især, og sagde til sine Tjenere: Gaaer for mig og gjører Rum imellem hver Hjord.
2(Men) staa op, gak til Paddan-Aram, til Bethuels, din Morfaders, Huus, og tag dig derfra en Hustru af Labans, din Morbroders, Døttre.
6Og Esau tog sine Hustruer og sine Sønner og sine Døttre, og alle de Sjæle, (han havde) i sit Huus, og sit Fæ og alle sine Bæster, og alt det Gods, som han havde forhvervet i Canaans Land, og foer til et (andet) Land fra Jakobs, sin Broders, Ansigt.
7Da frygtede Jakob saare og blev bange; saa skilte han Folket ad, som var hos ham, og Qvæget og Øxnene og Kamelerne i to Hære.
8Og han sagde: Dersom Esau skulde komme til den ene Hær og slaaer den, da kan den Hær, som blev tilovers, undkomme.
25Og Laban naaede Jakob, og Jakob havde slaget sit Paulun paa Bjerget, og Laban med sine Brødre slog (Paulun) paa det Bjerg Gilead.
10Og Jakob drog ud fra Beershaba og gik til Charan.
11Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved, og lagde sig paa det samme Sted.
27Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.
1Og Jakob opløftede sine Øine og saae, og see, Esau kom, og fire hundrede Mænd med ham; og han deelte Børnene til Lea og til Rachel og til begge Tjenesteqvinderne.
55Men om Morgenen stod Laban aarle op, og kyssede sine Sønner og sine Døttre, og velsignede dem; og Laban drog hen og vendte tilbage til sit Sted.
23Saa tog han sine Brødre med sig og forfulgte ham syv Dages Reise, og naaede ham paa det Bjerg Gilead.
23Og det skede om Aftenen, at han tog Lea, sin Datter, og ledede hende ind til ham, og han gik ind til hende
5Saa gjorde Jakob sig rede (at drage) fra Beershaba; og Israels Sønner førte Jakob, deres Fader, og deres smaae Børn og deres Hustruer paa Vognene, som Pharao havde sendt til at føre ham paa.
12Sandelig, der er Uretfærdighed i Gilead, de ere ikkun Forfængelighed, de offrede Øxne i Gilgal, ja, deres Altere ere som Steenhobene hos Furerne paa Marken.
1Og Jakob foer sin Vei, og Guds Engle mødte ham.
1Og Jakob reiste videre, og gik i det Folks Land i Øster.
26Giv mig mine Hustruer og mine Børn, for hvilke jeg haver tjent dig, og jeg vil vandre; thi du, du veed min Tjeneste, som jeg haver tjent dig.
7Og Jakob var sin Fader og sin Moder lydig, og foer til Paddan-Aram.