1 Mosebok 38:21
Da spurgte han Mændene ad paa hendes Sted og sagde: Hvor er den Skjøge, hun (som sad) ved de to Kilder hos Veien? og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skjøge været.
Da spurgte han Mændene ad paa hendes Sted og sagde: Hvor er den Skjøge, hun (som sad) ved de to Kilder hos Veien? og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skjøge været.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22Og han kom igjen til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene paa samme Sted: Paa dette (Sted) har ingen Skjøge været.
23Da sagde Juda: Hun beholde det, paa det vi skulle ikke beskjæmmes; see, jeg haver sendt dette Kid, og du, du fandt hende ikke.
24Og det skede henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkjendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, haver bedrevet Hor, og see, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.
25Hun blev udført, og hun sendte til sin Svigerfader, sigende: Ved den Mand har jeg undfanget, som dette hører til; og hun sagde: Kjære, see, hvem dette Signet og denne Næseklud og denne Kjep tilhører.
26Og Juda kjendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi (det er skeet) derfor, at jeg gav hende ikke min Søn Sela; og han kjendte hende ikke ydermere.
13Da blev det Thamar tilkjendegivet og sagt: See, din Svigerfader gaaer op til Thimna, at klippe sin Hjord.
14Da lagde hun sine Enkeklæder af sig, og skjulte sig med et Slør, og bedækkede sig, og satte sig for Døren, til de to Kilder, som ere paa Veien til Thimna; thi hun saae, at Sela var bleven stor, og hun blev ham ikke given til Hustru.
15Der Juda saae hende, tænkte han, at det havde været en Skjøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.
16Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.
17Og han sagde: Jeg vil sende et Gjedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant, indtil at du sender mig det.
18Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.
19Saa stod hun op og gik, og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.
20Og Juda sendte det Gjedekid ved sin Ven, den Odollamiter, at han skulde tage Pantet af Qvindens Haand, og han fandt hende ikke.
1Og det hændte sig til den Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre og holdt sig til en Mand, en Odollamiter, og hans Navn var Hira.
2Og der saae Juda en cananitisk Mands Datter, og hans Navn var Sua; og han tog hende og gik ind til hende.
27Thi han fandt hende paa Marken, den trolovede Pige raabte, og der var Ingen, som frelste hende.
43Og jeg sagde om hende, som var gammel i Horerier: Nu skal man tilgavns bedrive Horeri med hende, medens hun (er til).
31Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skjøge?
15Da mødte en Mand ham, og see, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter?
20Men dersom det samme Ord har været Sandhed, at Pigens Jomfrudom ikke fandtes,
4Men Qvinden havde taget de to Mænd og skjult dem; og hun sagde saaledes: Mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare.
14og lægger hende Sagers Handeler til, og udfører et ondt Rygte om hende og siger: Denne Qvinde tog jeg og holdt mig nær til hende, og jeg fandt ikke Jomfrudom hos hende,
2Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
1Og det skede i de samme Dage, da der var ingen Konge i Israel, at der var en levitisk Mand, som var fremmed ved Ephraims Bjergs Sider, og havde taget sig en Medhustru til Hustru af Bethlehem i Juda.
2Og der hans Medhustru havde bedrevet Hor hos ham, da gik hun fra ham til sin Faders Huus, til Bethlehem i Juda; og hun blev der fire Maaneders Tid.
20Og han sagde til hende: Staa i Paulunets Dør, og skeer det, at der kommer Nogen og spørger dig og siger: Er her Nogen? da skal du sige: (Her er) Ingen.
10Og see, en Qvinde mødte ham i Horesmykke og forborgen i Hjertet.
9Og det skede for hendes Horeries Letfærdighed, at hun besmittede Landet; thi hun bedrev Horeri med Steen og med Træ.
17Og see, han, han lægger hende Sagers Handeler til og siger: Jeg haver ikke fundet din Datters Jomfrudom, og disse ere min Datters jomfruelige (Tegn); saa skulle de udbrede det Klæde for de Ældstes Ansigt af Staden.
8som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
31idet du bygger din Hvælving foran paa hver Vei, og gjør din Høi i hver Gade; og du var ikke som en (anden) Hore, der bespotter en (ringe) Horeløn;
32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
17Og han opløftede sine Øine og saae den veifarende Mand paa Stadens Gade; da sagde den gamle Mand: Hvor vil du gaae hen, og hvorfra kommer du?
18Og han sagde til ham: Vi gaae over fra Bethlehem i Juda indtil Ephraims Bjergs Sider, hvor jeg er fra, og jeg var gaaen til Bethlehem i Juda; men jeg gaaer til Herrens Huus, og der er ingen Mand, som annammer mig til Huus.
57Og de sagde: Lader os kalde Pigen og spørge, hvad hun siger.
7Og jeg sagde, efterat hun havde gjort alt dette: Hun skal omvende sig til mig, men hun omvendte sig ikke, og hendes troløse Søster Juda saae det.
38Og han sagde: Gak hen, og han lod hende fare to Maaneder; da gik hun hen, og hendes Veninder, og græd over sin Jomfrudom paa Bjergene.
22Der de nu gjorde deres Hjerter tilgode, see, da omringede Mændene af Staden, Mænd, (som vare) Belials Børn, Huset og bankede paa Døren; og de sagde til den gamle Mand, (som var) Husets Herre, sigende: Før den Mand ud, som kom i dit Huus, at vi kunne kjende ham.
23Men den Mand, som var Husets Herre, gik ud til dem og sagde til dem: Ikke saa, mine Brødre! Kjære, gjører ikke Ondt, efterat denne Mand er kommen i mit Huus, saa gjører ikke denne Daarlighed.
11Da sagde Juda til Thamar, sin Sønneqvinde: Bliv en Enke i din Faders Huus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: At ikke ogsaa han skal døe, som hans Brødre; saa gik Thamar og blev (Enke) i hendes Faders Huus.
35Derfor, du Hore! hør Herrens Ord:
12Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.