1 Mosebok 39:8

Original Norsk Bibel 1866

Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: See, min Herre agter paa Intet med mig, hvad i Huset er; og Alt, hvad han haver, haver han givet i min Haand.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 1:10 : 10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.
  • Ordsp 2:10 : 10 Naar Viisdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl,
  • Ordsp 2:16-19 : 16 at frie dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte. 17 som forlader sin Ungdoms Leder, og som haver glemt sin Guds Pagt; 18 thi hendes Huus bøier sig til Døden, og hendes Veie til Dødninger; 19 alle de, som gaae ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naae til Livsens Stier;
  • Ordsp 5:3-8 : 3 Thi den fremmede (Qvindes) Læber dryppe (som) Honningkage, og hendes Gane er glattere end Olie. 4 Men det Sidste af hende er beskt som Malurten, hvast som et tveegget Sværd. 5 Hendes Fødder gaae ned til Døden, hendes Gange Holde fast ved Helvede. 6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem). 7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale: 8 Lad din Vei være langt fra hende, og kom ikke nær til hendes Huses Dør,
  • Ordsp 6:20-25 : 20 Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov. 21 Bind dem stedse paa dit Hjerte, bind dem (tæt) om din Hals. 22 Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig. 23 Thi Budet er en Lygte, og Loven er et Lys, og Tugtens (idelige) Overbeviisninger ere Livets Vei, 24 at bevare dig fra en ond Qvinde, fra en fremmed Tunges Glathed. 25 Begjær ikke hendes Deilighed i dit Hjerte, og lad hende ikke betage dig med sine Øienlaage.
  • Ordsp 6:29 : 29 Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.
  • Ordsp 6:32-33 : 32 Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det. 33 Han skal finde Plage og Skam, og hans Skjændsel skal ikke udslettes.
  • Ordsp 7:5 : 5 at den (maa) bevare dig fra en fremmed Qvinde, fra en ubekjendt, som gjør sine Ord glatte.
  • Ordsp 7:25-27 : 25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier; 26 thi hun haver fældet mange Saarede, og alle de af hende Ihjelslagne, ere mange. 27 Hendes Huus er Veie til Helvede, som fare ned til Dødens (inderste) Kammere.
  • Ordsp 9:13-18 : 13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget. 14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden, 15 at raabe til dem, som gaae forbi paa Veien, som vandre ret frem paa deres Veie, (sigende:) 16 Hvo er vanvittig, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, taler hun ogsaa til: 17 De stjaalne Vande ere søde, og det skjulte Brød er nydeligt. 18 Men han veed ikke, at Dødninger ere der, at hendes Indbudne ere i Helvedes dybe (Stæder).
  • Ordsp 18:24 : 24 En Mand, (som haver) Venner, (ham bør det) at omgaaes venligen med (dem); thi der er den Ven, som hænger (fastere) ved, end en Broder.
  • Ordsp 22:14 : 14 De fremmede (Qvinders) Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde der(udi).
  • Ordsp 23:26-28 : 26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øine bevare mine Veie. 27 Thi en Hore er en dyb Grav, og en fremmed (Qvinde) en snever Brønd. 28 Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 39:9-20
    12 vers
    89%

    9Ingen er, fornemmere i dette Huus end jeg, og han formener Intet for mig, uden dig, idet du er hans Hustru; og hvorledes skal jeg gjøre denne store Ondskab og synde imod Gud?

    10Og det skede, da hun talede til Joseph Dag efter Dag, lød han hende dog ikke, at ligge hos hende eller at være med hende.

    11Og det hændte sig paa en Dag, der han kom i Huset, at gjøre sin Gjerning, og der var ingen af Husets Mænd der i Huset,

    12da tog hun ham fat ved hans Klædebon og sagde: Lig hos mig; men han forlod sit Klædebon i hendes Haand, og flyede og gik ud, udenfor.

    13Og det skede, da hun saae, at han forlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede udenfor,

    14da kaldte hun ad hendes Huusfolk og sagde til dem, sigende: Seer, han haver ført os en ebraisk Mand paa, at gjøre os tilskamme; han kom ind til mig, at ligge hos mig, men jeg kaldte med høi Røst.

    15Og det skede, der han hørte, at jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede, og gik ud, udenfor.

    16Og hun lod ligge hans Klædebon hos sig, indtil hans Herre kom hjem.

    17Og hun talede til ham lige de samme Ord og sagde: Den ebraiske Tjener kom til mig, som du haver ført os paa, at gjøre mig tilskamme.

    18Og det skede, der jeg opløftede min Røst og kaldte, da forlod han sit Klædebon hos mig og flyede udenfor.

    19Og det skede, der hans Herre hørte sin Hustrues Ord, som hun talede til ham, sigende: Efter disse Ord haver din Tjener gjort mod mig, da blev han meget vred.

    20Da tog Josephs Herre ham og kastede ham i Fængslets Huus, et Sted, hvor Kongens Fanger (laae) bundne; og han var der i Fængslets Huus.

  • 1 Mos 39:2-7
    6 vers
    84%

    2Og Herren var med Joseph, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters, Huus.

    3Og hans Herre saae, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes formedelst hans Haand.

    4Og Joseph fandt Naade for hans Øine og tjente ham; og han satte ham over sit Huus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand.

    5Og det skede fra den Tid, han havde sat ham over sit Huus og over alt det, han havde, da velsignede Herren den Ægypters Huus for Josephs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde, i Huset og paa Marken

    6Og han lod Alting, som han havde, i Josephs Haand, og han agtede paa Intet med ham, uden paa Mad, som han aad. Og Joseph var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende.

    7Og det hændte sig, efter dette var skeet, at hans Herres Hustru kastede sine Øine til Joseph og sagde: Lig hos mig.

  • 1 Mos 39:22-23
    2 vers
    74%

    22Og Fængslets Huses Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Huus, i Josephs Haand; og alt det, som man (burde) gjøre der, det gjorde han.

    23(Thi) Forstanderen for Fængslets Huus gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham; og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til.

  • 1 Mos 41:44
    72%

    44Og Pharao sagde til Joseph: Jeg er Pharao, og uden dig skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i ganske Ægypti Land.

  • 1 Mos 44:7
    72%

    7Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.

  • 1 Mos 44:15
    71%

    15Da sagde Joseph til dem: Hvad er dette for en Gjerning, som I have gjort? vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde vist forfare?

  • 1 Mos 24:37
    71%

    37Og min Herre haver taget en Ed af mig og sagt: Du skal ikke tage min Søn en Hustru af Cananiternes Døttre, i hvis Land jeg boer.

  • 1 Mos 24:39
    71%

    39Og jeg sagde til min Herre: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig.

  • 1 Mos 44:17
    70%

    17Og han sagde: Det være langt fra mig at gjøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Tjener, men drager I op med Fred til eders Fader.