1 Mosebok 4:23

Original Norsk Bibel 1866

Og Lamech sagde til sine Hustruer: Ada og Zilla, hører min Røst, Lamechs Hustruer, mærker min Tale, at jeg haver slaget en Mand ihjel, mig til et Saar, og en Dreng, mig til en Bule.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 20:13 : 13 (V.) Du skal ikke ihjelslaae.
  • 3 Mos 19:18 : 18 Du skal ikke hevne dig (selv), ei heller beholde (Vrede) imod dit Folks Børn, og du skal elske din Næste som dig selv; jeg er Herren.
  • 4 Mos 23:18 : 18 Og han tog til sit Sprog og sagde: Staa op, Balak, og hør, bøi dit Øre til mig, Zippors Søn!
  • Dom 9:7 : 7 Og man gav Jotham det tilkjende, og han gik hen og stod paa Grissims Bjergs Top, og opløftede sin Røst og raabte og sagde til dem: Hører mig, I Mænd i Sichem, saa skal Gud høre eder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    24Men syvfold skal Cain hevnes, og Lamech halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.

    25Og Adam kjendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud haver sat mig (sagde hun) en anden Sæd i Abels Sted; thi Cain slog ham ihjel.

  • 84%

    13Da sagde Cain til Herren: Min Misgjerning er større, end jeg kan bære.

    14See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.

    15Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaaer Cain, (paa ham) skal det hevnes syvfold; saa satte Herren Cain et Tegn, at Ingen skulde ihjelslaae ham, som ham fandt.

    16Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.

    17Og Cain kjendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanoch; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn Hanoch.

    18Og Hanoch blev født Irad, og Irad avlede Mahujael, og Mahujael avlede Mathusael, og Mathusael avlede Lamech.

    19Men Lamech tog sig to Hustruer, den enes Navn var Ada, og den andens Navn Zilla

    20Og Ada fødte Jabal; han var Fader til dem, som boede i Pauluner og (handlede med) Fæ.

  • 22Og Zilla, hun fødte ogsaa Thubalcain, som kunstigen gjorde allehaande skarpt Kobber- og Jerntøi, og Thubalcains Søster, Naama.

  • 28Og Lamech var hundrede Aar og to og fiirsindstyve Aar gammel, og avlede en Søn.

  • 69%

    30Og Lamech levede, efterat han havde avlet Noe, fem hundrede Aar og fem og halvfemsindstyve Aar, og avlede Sønner og Døttre.

    31Og Lamechs ganske Alder blev syv hundrede Aar og syv og halvfjerdsindstyve Aar; og han døde.

  • 8Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.

  • 3Enoch, Methuselah, Lamech,

  • 66%

    10Og han sagde: Hvad haver du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.

    11Og nu er du forbandet fremfor Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.

  • 65%

    25Og Methuselah var hundrede Aar og syv og fiirsindstyve Aar gammel, og avlede Lamech.

    26Og Methuselah levede, efterat han havde avlet Lamech, syv hundrede Aar og to og fiirsindstyve Aar, og avlede Sønner og Døttre.

  • 24Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaaer eder med Sværd; og eders Hustruer skulle blive Enker, og eders Børn faderløse.

  • 1Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.

  • 23Da sagde Adam: Denne Gang er det Been af mine Been, og Kjød af mit Kjød; denne, hun skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.

  • 7Og see, den ganske Slægt staaer op mod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, som han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand skal ikke beholde et Navn og (nogen) Overbleven efter sig paa Jorden.

  • 23Men dersom der skeer Ulykke, da skal du give Liv for Liv.

  • 37Og han fandt en anden Mand og sagde: Kjære, slaa mig; og Manden slog ham haardt og saarede (ham).

  • 4Og Adam levede, efterat han havde avlet Seth, otte hundrede Aar, og avlede Sønner og Døttre.

  • 9Da sagde han til mig: Kjære, staa hos mig og dræb mig; thi Forfærdelse har grebet mig, men mit Liv er endnu ganske i mig.