1 Mosebok 43:11
Tager og dobbelte Penge med eder; og de Penge, som vare komne oven i eders Poser, tager igjen med eder; maaskee det er en Vildfarelse.
Tager og dobbelte Penge med eder; og de Penge, som vare komne oven i eders Poser, tager igjen med eder; maaskee det er en Vildfarelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Og tager eders Broder; og gjører eder rede, farer igjen til Manden.
13Og den almægtige Gud give eder Barmhjertighed for den Mand, at han lader følge den anden eders Broder og Benjamin; og jeg, skal jeg da være berøvet mine Børn, saa er jeg berøvet mine Børn.
14Saa toge Mændene denne Skjenk, og toge dobbelte Penge i deres Haand, og Benjamin; og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten, og stode for Josephs Ansigt.
15Da saae Joseph Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Huus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagteqvæg og tilbered; thi de Mænd skulle faae Mad med mig til Middag.
25Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øine op og saae, og see, en reisende Hob Ismaeliter kom fra Gilead; og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik, for at drage ned til Ægypten.
1Og det skede, der de havde fortæret Kornet, som de havde hentet fra Ægypten, da sagde deres Fader til dem: Farer hen igjen (og) kjøber os lidet Spise.
2Da talede Juda til ham sigende: Manden vidnede alvorligen for os og sagde: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.
3Om du (nu) sender vor Broder med os, ville vi fare ned og kjøbe dig Spise.
4Men dersom du ikke vil sende ham, fare vi ikke ned; thi Manden sagde til os: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.
5Og Israel sagde: Hvi have I gjort ilde mod mig, at kundgjøre Manden, at I have endnu en Broder?
6Og de sagde: Manden spurgte nøie om os og om vor Slægt, og sagde: Lever eders Fader endnu? have I (endnu nogen) Broder? da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: Fører eders Broder ned?
7Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad Drengen fare med mig, at vi kunne gjøre os rede og drage hen, og leve og ikke døe, baade vi og du og vore smaae Børn.
8Jeg, jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kræve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham (igjen) til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage.
10Og Israel, deres Fader, sagde til dem: Om det skal saa være, da gjører dette: Tager af Landets bedste (Frugt) i eders Kar, og fører Manden ned til Skjenk: lidet Balsam og lidet Honning, Urter og Ladanun, Dadler og Mandler.
23Og han sendte sin Fader ligerviis ti Asener, som bare af det bedste (Gods) af Ægypten, og ti Aseninder, som bare Korn og Brød, og Føde til sin Fader paa Veien.
25Da sagde vor Fader: Drager hen igjen, kjøber os lidet Spise.
17Juda og Israels Lande, de vare dine Kræmmere; med Hvede af Minnith og Pannag og Honning og Olie og Balsam dreve de din Handel.
33Da sagde Manden, Landets Herre, til os: Derpaa vil jeg kjende, om I ere redelige: lader den ene af eders Brødre blive hos mig, og tager (hvad I behøve) mod Hunger for eders Huse, og farer hen.
34Og henter eders yngste Broder til mig, saa kan jeg kjende, at I ere ikke Speidere, men at I ere redelige; saa vil jeg give eder eders Broder (igjen), og I maae handle i Landet.
35Og det skede, der de tømte deres Sække, see, da var hvers Pengeknude i hans Sæk; og de saae deres Pengeknuder, de og deres Fader, og frygtede.
25Og Joseph befoel, at man skulde fylde deres Kar med Korn og give dem deres Penge igjen, hver i sin Sæk, og give dem Tæring paa Veien; og han gjorde saa mod dem.
20Og det skede, der vi kom i Herberget og oplode vore Poser, see, da havde hver sine Penge oven i sin Pose, vore Penge med deres Vægt; derfor have vi ført dem med os igjen.
21Og vi have taget andre Penge ned med os, til at kjøbe Spise for; vi vide ikke, hvo der lagde vore Penge i vore Poser.
22Og han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud haver givet eder et Liggendefæ i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.
23Og Manden førte Mændene i Josephs Huus og gav dem Vand, og de toede deres Fødder; og han gav deres Asener Foder.
24Men de tilberedte Gaven, indtil Joseph kom om Middagen; thi de havde hørt, at de skulde der faae Mad.
25Og Joseph kom ind i Huset, og de bare ham den Skjenk, som de havde i deres Haand, ind i Huset, og de faldt ned for ham paa Jorden.
26Men han hilsede dem og sagde: Gaaer det eders Fader, den Gamle, vel, som I talede om? lever han endnu?
1Og han befoel den, som forestod hans Huus, og sagde: Fyld Mændenes Poser med Spise, eftersom de kunne føre, og læg hvers Penge øverst i hans Pose.
25Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de førte os Svar tilbage og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud haver givet os.
8Men der fandtes ti Mænd iblandt dem, og de sagde til Ismael: Dræb os ikke, thi vi have Liggendefæ i Ageren, Hvede og Byg og Olie og Honning; saa lod han af og dræbte dem ikke midt iblandt deres Brødre.
23Tag dig de bedste Urter, af den ædleste Myrrha fem hundrede (Sekel), og halv saa meget Speceri Caneelbark, to hundrede og halvtredsindstyve (Sekel), og Speceri Calmus to hundrede og halvtredsindstyve (Sekel),
5Saa kom Israels Sønner, at kjøbe Korn, iblandt (Andre), som kom; thi der var Hunger i det Land Canaan
3Saa fore Josephs ti Brødre ned, at kjøbe Korn i Ægypten.
27Og de fortalte ham og sagde: Vi kom til Landet, som du sendte os til; og det samme flyder endogsaa med Melk og Honning, og denne er Frugten deraf.
18Og tager eders Fader og eders Huusfolk, og kommer til mig; og jeg vil give eder det Bedste i Ægypti Land, at I skulle æde af Landets Fedme.
29Og de kom til Jakob, deres Fader, til Canaans Land; og de gave ham tilkjende alt det, som dem var vederfaret, og sagde:
23Og de kom indtil Escols Bæk, og afskare der en Viinqvist og en Viindrueklase, og de bare den, to paa en Stang; og af Granatæblerne og af Figenerne.
10Og (den) skal du bringe din Fader, at han skal æde (deraf), paa det han skal velsigne dig, førend han døer.
8See, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi ført til dig igjen af Canaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Huus, Sølv eller Guld?
11Saa hastede de, og hver lagde sin Pose ned paa Jorden, og hver oplod sin Pose.