1 Mosebok 43:28
Da opløftede han sine Øine og saae Benjamin, sin Broder, sin Moders Søn, og sagde: Er denne eders yngste Broder, som I fortalte mig om? og han sagde: Gud være dig naadig, min Søn!
Da opløftede han sine Øine og saae Benjamin, sin Broder, sin Moders Søn, og sagde: Er denne eders yngste Broder, som I fortalte mig om? og han sagde: Gud være dig naadig, min Søn!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26Men han hilsede dem og sagde: Gaaer det eders Fader, den Gamle, vel, som I talede om? lever han endnu?
27De sagde: Det gaaer din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøiede sig og faldt ned for ham.
16Og de beskikkede (Nogen at tale) til Joseph, sigende: Din Fader befoel, før han døde, og sagde:
17Saa skulle I sige til Joseph: Kjære, forlad dog dine Brødres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; Kjære, saa forlad nu din Faders Guds Tjeneres Overtrædelse; da græd Joseph, der de talede til ham.
18Og hans Brødre gik ogsaa (selv hen), og faldt ned for hans Ansigt, og sagde: See, vi ere dine Tjenere.
29Og Joseph skyndte sig, thi hans Hjerte brændte imod hans Broder, og han opsøgte, hvor han kunde græde; og han gik ind i Kammeret og græd der.
7Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad Drengen fare med mig, at vi kunne gjøre os rede og drage hen, og leve og ikke døe, baade vi og du og vore smaae Børn.
3Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg er Joseph, lever min Fader endnu? og hans Brødre kunde ikke svare ham, thi de forfærdedes for hans Ansigt.
29Og de kom til Jakob, deres Fader, til Canaans Land; og de gave ham tilkjende alt det, som dem var vederfaret, og sagde:
52Og det skede, der Abrahams Svend hørte deres Ord, da bøiede han sig til Jorden for Herren.
23Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere.
24Og det skede, at vi fore op til din Tjener, min Fader; og vi gave ham min Herres Tale tilkjende.
25Da sagde vor Fader: Drager hen igjen, kjøber os lidet Spise.
12Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden.
3Og han gik selv frem foran dem og bøiede sig til Jorden syv Gange, indtil han kom til sin Broder.
26Og Manden bøiede sig og tilbad for Herren.
14Saa toge Mændene denne Skjenk, og toge dobbelte Penge i deres Haand, og Benjamin; og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten, og stode for Josephs Ansigt.
15Da saae Joseph Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Huus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagteqvæg og tilbered; thi de Mænd skulle faae Mad med mig til Middag.
14Og Juda og hans Brødre kom til Josephs Huus, og han var endnu selv der; og de faldt til Jorden for hans Ansigt.
19Min Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I og en Fader eller Broder?
20Da sagde vi til min Herre: Vi have en gammel Fader, og (han haver) en ung Søn, (han avlede i sin) Alderdom; og hans Broder er død, og han, han er alene bleven igjen efter sin Moder, og hans Fader haver ham kjær.
21Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham.
6Saa gik de Tjenesteqvinder frem, og deres Børn, og bøiede sig.
7Og Lea gik ogsaa frem, og hendes Børn, og bøiede sig; og derefter gik Joseph og Rachel frem og bøiede sig.
13Og de svarede: Vi, dine Tjenere, vare tolv Brødre, een Mands Sønner i Canaans Land, og see, den Yngste er endnu hos vor Fader, men den Ene er ikke til.
5Og Pharao talede til Joseph og sagde: Din Fader og dine Brødre ere komne til dig.
6Og Joseph, han var Regent over Landet, han var den, som solgte til alt Folket i Landet; og Josephs Brødre kom, og de faldt ned for ham paa deres Ansigt til Jorden.
7Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.
7Da stod Abraham op og bøiede sig for Folket i Landet, for Heths Børn.
2Da talede Juda til ham sigende: Manden vidnede alvorligen for os og sagde: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.
25Og de sagde: Du haver holdt os ved Live; lad os finde Naade for min Herres Øine, og vi ville være Pharaos Tjenere.
30Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og Drengen er ikke med os, efterdi hans Sjæl er bunden til Drengens Sjæl,
31da skeer det, naar han seer, at Drengen er ikke der, at han døer; saa nedførte dine Tjenere din Tjeners, vor Faders, graae Haar med Sorg i Graven.
20Og henter eders yngste Broder til mig, saa skulle eders Ord troes, og I skulle ikke døe; og de gjorde saaledes.
25Saa droge de op fra Ægypten; og de kom i det Land Canaan, til Jakob, deres Fader.
33Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre.
27Da sagde de ham alle Josephs Ord, som han havde sagt til dem, og han saae Vognene, som Joseph havde sendt til at føre ham paa; og Jakobs, deres Faders, Aand blev levende.
18Og han gik til sin Fader og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg; hvo er du, min Søn?
27Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru haver født mig To.
7See, vi bandt Neg midt paa Marken, og see, mit Neg reiste sig op, og stod ogsaa; og see, eders Neg stode omkring og bøiede sig for mit Neg
29Da lod Joseph spænde for sin Vogn og drog op at møde Israel, sin Fader, til Gosen; og han saaes af ham, og faldt om hans Hals, og græd længe om hans Hals.
7Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.