1 Mosebok 46:11

Original Norsk Bibel 1866

Og Levi Sønner: Gerson, Kahath og Merari.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

וּבְנֵ֖י לֵוִ֑י גֵּרְשׁ֕וֹן קְהָ֖ת וּמְרָרִֽי׃

Translitterasjon

And-sons-of Lēwî: Gēršôn, Qĕhāt, and-Mĕrārî.

Grammatikkdetaljer

• *Lēwî*: proper noun, masculine singular - 'Levi'
• *Gēršôn*: proper noun, masculine singular - 'Gershon'
• *Qĕhāt*: proper noun, masculine singular - 'Kohath'
• *Mĕrārî*: proper noun, masculine singular - 'Merari'

Henviste vers

• 1 Mos 29:34 : 34 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Nu dennesinde skal min Mand føies til mig, thi jeg haver født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi.
• 1 Mos 49:5-7 : 5 Simeon og Levi ere Brødre; deres Sværd ere Volds Vaaben. 6 Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke forenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mand ihjel, og i deres Egenvillighed have de ødelagt Øxne. 7 Forbandet være deres Vrede, thi den er streng, og deres Hastighed, thi den er haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel.
• 2 Mos 6:16 : 16 Og disse vare Levi Børns Navne i deres Slægter: Gerson og Kahath og Merari; men Levi blev hundrede og syv og tredive Aar gammel.
• 4 Mos 3:17-22 : 17 Og disse vare Levi Børn efter deres Navne: Gerson og Kahath og Merari. 18 Og disse vare Gersons Børns Navne efter deres Slægter: Libni og Simei. 19 Og Kahaths Børn efter deres Slægter: Amram og Jizehar, Hebron og Ussiel. 20 Og Merari Børn efter deres Slægter: Maheli og Musi; disse ere Levi Slægter, efter deres Fædres Huus. 21 Til Gerson (hørte) Libniternes Slægt og Simeiternes Slægt; disse vare de Gersoniters Slægter. 22 De Talte af dem i Mandtal, alt Mandkjøn fra Maaned gamle og derover, de Talte af dem vare syv tusinde og fem hundrede.
• 4 Mos 4:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde: 2 Tag Hovedsum af Kahaths Børn midt iblandt Levi Børn, efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, 3 fra tredive Aar gamle, og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, hver, som kan uddrage i Strid, til at gjøre Gjerningen udi Forsamlingens Paulun. 4 Denne skal være Kahaths Børns Tjeneste i Forsamlingens Paulun, (som er) særdeles helligt: 5 Naar Leiren reiser, da skulle Aron og hans Sønner komme og nedtage det indre Forhæng, og de skulle skjule Vidnesbyrdets Ark derudi. 6 Og de skulle lægge et Dække af Grævlingeskind derover, og udbrede et heelt blaat Klæde der ovenpaa, og sætte dens Stænger (derved). 7 Og de skulle brede et blaat Klæde over Skuebordet, og lægge derpaa Fadene og Røgelseskeerne og Skaalerne og Kanderne til (Drikofferets) Udgydelse; og det idelige Brød skal være derpaa. 8 Og de skulle brede over dem et Skarlagens Klæde, og skjule det med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle sætte dets Stænger (derved). 9 Saa skulle de tage et blaat Klæde og skjule Lysningens Lysestage, og dens Lamper, og dens Saxe, og dens Tandekar, og alle dens Oliekar, med hvilke de skulle betjene den. 10 Og de skulle lægge den og alt dens Redskab paa et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge (det) paa en Bærebør. 11 Og de skulle brede et blaat Klæde over det Guldalter, og skjule det med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle sætte dets Stænger (derved). 12 Og de skulle tage alle Tjenestens Redskaber, med hvilke de tjene i Helligdommen, og lægge dem i et blaat Klæde, og skjule (dem) med et Dække af Grævlingeskind, og de skulle lægge dem paa en Bærebør. 13 De skulle og feie Asken af Alteret, og brede et Purpurklæde derover. 14 Og de skulle lægge derpaa alle dets Redskaber, med hvilke de skulle tjene derpaa: Ildkarrene, Madkrogene og Skufferne og Skaalerne, (ja) alle Alterets Redskaber; og de skulle brede et Dække derover af Grævlingeskind, og sætte dets Stænger (derved). 15 Og Aron og hans Sønner skulle fuldende at skjule Helligdommen og alle Helligdommens Redskaber, naar Leiren reiser, og derefter skulle Kahaths Børn komme at bære det, og ikke røre ved Helligdommen og døe; denne er Kahaths Børns Byrde i Forsamlingens Paulun. 16 Og Eleasars, Arons, Præstens, Søns, beskikkede Embede er (over) Olien til Lysningen, og Røgelsen af de (vellugtende) Urter, og det idelige Madoffer, og Salveolien; (hans) beskikkede Embede er (over) det ganske Tabernakel og alt, hvad som der er udi, som (hører) til Helligdommen og til dens Redskaber. 17 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde: 18 Lader de Kahathiters Slægters Stamme ikke blive udryddet midt udaf Leviterne. 19 Og gjører dette med dem, saa skulle de leve og ikke døe, naar de komme nær til det, (som er) særdeles helligt; Aron og hans Sønner skulle komme og sætte dem, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde. 20 Men de skulle ikke komme til at see til, naar de hasteligen skjule Helligdommen, og døe 21 Og Herren talede til Mose og sagde: 22 Tag Hovedsum af Gersons Børn, ja ogsaa af dem, efter deres Fædres Huus, efter deres Slægter. 23 Fra tredive Aar gamle og derover indtil halvtredsindstyve Aar gamle skal du tælle dem, hver den, som kan drage ud til at stride i Strid, til at besørge Tjenesten i Forsamlingens Paulun. 24 Dette skal være de Gersoniters Slægters Tjeneste, at tjene og at bære. 25 (Nemlig) de skulle bære Tabernaklets Gardiner og Forsamlingens Paulun, nemlig Dækket dertil, og Dækket af Grævlingeskind, som er der ovenover, og Dækket for Forsamlingens Pauluns Dør, 26 og Forgaardens Omhæng, og Dækket for Portens Dør til Forgaarden, som er for Tabernaklet og for Alteret omkring, og deres Snorer, og alle Redskaber, som (høre) til deres Tjeneste, og alt det, som skal gjøres til de Ting, og de skulle tjene (derudi). 27 Al Gersons Børns Tjeneste, i al deres Byrde og i al deres Tjeneste, skal være efter Arons og hans Sønners Ord; og I skulle beskikke dem til at tage vare paa al deres Byrde. 28 Dette skal være Gersons Børns Slægters Tjeneste i Forsamlingens Paulun; og de skulle tage vare (paa deres Gjerning) under Ithamars, Arons, Præstens, Søns, Haand. 29 (Anlangende) Merari Børn, dem skal du tælle efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus. 30 Fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle skal en tælle dem, hver den, som kan drage i Strid, til at besørge Forsamlingens Pauluns Tjeneste. 31 Og denne er den Byrde, de skulle tage vare paa, efter al deres Tjeneste i Forsamlingens Paulun: Tabernaklets Fjæle og dets Stænger og dets Støtter og dets Fødder, 32 og Støtterne til Forgaarden trindt omkring, og deres Fødder og deres Søm og deres Snorer, med alle deres Redskaber og med alt det, som (hører) til deres Tjeneste; og I skulle tiltælle (Enhver) ved Navn de Redskaber, som de skulle bære og tage vare paa. 33 Dette skal være Merari Børns Slægters Tjeneste, efter al deres Tjeneste i Forsamlingens Paulun; (deres Tjeneste skal skee) under Ithamars, Arons, Præstens, Søns, Haand. 34 Og Mose og Aron og Menighedens Fyrster talte de Kahathiters Børn efter deres Slægter og efter deres Fædres Huus, 35 fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, hver den, som kunde drage i Strid, til Tjenesten i Forsamlingens Paulun. 36 Og deres Talte efter deres Slægter vare to tusinde, syv hundrede og halvtredsindstyve. 37 Disse vare de Talte af de Kahathiters Slægter, hver, som tjente i Forsamlingens Paulun, hvilke Mose og Aron talte efter Herrens Mund formedelst Mose. 38 Og de Talte af Gersons Børn efter deres Slægter og efter deres Fædres Huus, 39 fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, hver den, som kunde drage i Strid, til Tjenesten i Forsamlingens Paulun, 40 deres Talte efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, vare to tusinde og sex hundrede og tredive. 41 Disse vare de Talte af Gersons Børns Slægter, hver, som tjente i Forsamlingens Paulun, hvilke Mose og Aron talte efter Herrens Mund. 42 Og de Talte af Merari Børns Slægter efter deres Slægter, efter deres Fædres Huus, 43 fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, hver den, som kunde drage i Strid, til Tjenesten i Forsamlingens Paulun, 44 de Talte af dem efter deres Slægter vare tre tusinde og to hundrede. 45 Disse vare de Talte af Merari Børns Slægter, hvilke Mose og Aron talte efter Herrens Mund formedelst Mose. 46 Alle de Talte, som Mose og Aron talte, og Israels Fyrster, nemlig Leviterne efter deres Slægter og efter deres Fædres Huus, 47 fra tredive Aar gamle og derover, og indtil halvtredsindstyve Aar gamle, hver den, som kunde komme at betjene ved Tjenestens Besørgelse og ved Byrdens Tjeneste i Forsamlingens Paulun, 48 de Talte af dem vare otte tusinde og fem hundrede og fiirsindstyve. 49 Han talte dem efter Herrens Mund formedelst Mose, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde; og de, han talte, vare de, som Herren havde befalet Mose.
• 4 Mos 8:1-9 : 1 Og Herren talede til Mose og sagde: 2 Tal til Aron, og du skal sige til ham: Naar du holder Lamperne tændte, skulle de syv Lamper lyse lige imod Lysestagens Forside. 3 Og Aron gjorde saaledes; han holdt dens Lamper tændte lige imod Lysestagens Forside, saasom Herren havde befalet Mose. 4 Og Lysestagen var gjort med drevet Arbeide af Guld, endog dens Stang og dens Blomster vare med drevet Arbeide; efter det Syn, som Herren havde viist Mose, saaledes gjorde han Lysestagen. 5 Og Herren talede til Mose og sagde: 6 Tag Leviterne midt ud af Israels Børn, og du skal rense dem. 7 Og saaledes skal du gjøre ved dem, til at rense dem: Stænk Synde-Vand paa dem; og de skulle lade Ragekniven gaae over alt deres Kjød, og toe deres Klæder, og lade sig rense. 8 Saa skulle de tage en ung Stud og dens Madoffer, Meel blandet med Olie; og du skal tage en anden ung Stud til et Syndoffer. 9 Og du skal lade Leviterne komme nær til, foran Forsamlingens Paulun, og du skal lade samle al Israels Børns Menighed. 10 Og du skal lade Leviterne komme nær til for Herrens Ansigt, og Israels Børn skulle lægge deres Hænder paa Leviterne 11 Og Aron skal bevæge Leviterne af Israels Børn med en Bevægelse for Herrens Ansigt, og de skulle være til at betjene Herrens Tjeneste. 12 Og Leviterne skulle lægge deres Hænder paa Studens Hoved, og gjøre (saa) den ene til et Syndoffer, og den anden til et Brændoffer for Herren, til at gjøre Forligelse for Leviterne. 13 Og du skal stille Leviterne for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt, og du skal bevæge dem med en Bevægelse, for (at høre) Herren (til). 14 Og du skal adskille Leviterne midt ud af Israels Børn, og Leviterne skulle være mine. 15 Og derefter skulle Leviterne komme til at tjene i Forsamlingens Paulun, naar du haver renset dem og ladet dem bevæge med en Bevægelse. 16 Thi de ere mig aldeles givne midt ud af Israels Børn; jeg haver taget mig dem for alt det, som aabner Moders Liv, for alle Førstefødte af Israels Børn. 17 Thi alt det Førstefødte iblandt Israels Børn hører mig til, baade af Mennesker og af Dyr; paa den Dag, jeg slog alle Førstefødte i Ægypti Land, helligede jeg mig dem. 18 Og jeg tog Leviterne istedetfor alle Førstefødte iblandt Israels Børn. 19 Og jeg gav Aron og hans Sønner Leviterne til en Gave, midt ud af Israels Børn, til at betjene Israels Børns Tjeneste i Forsamlingens Paulun, og til at gjøre Forligelse for Israels Børn, at der ikke skal være Plage iblandt Israels Børn, naar Israels Børn ville holde sig nær til Helligdommen. 20 Og Mose og Aron og al Israels Børns Menighed gjorde (saa) ved Leviterne; efter alt det, som Herren havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde Israels Børn ved dem. 21 Og Leviterne rensede sig fra Synd og toede deres Klæder, og Aron bevægede dem med en Bevægelse for Herrens Ansigt; og Aron gjorde Forligelse for dem til at rense dem. 22 Og derefter kom Leviterne til at betjene deres Tjeneste i Forsamlingens Paulun, for Arons Ansigt og for hans Sønners Ansigt; saasom Herren havde befalet Mose og Leviterne, saa gjorde de ved dem. 23 Og Herren talede til Mose og sagde: 24 Dette er det, som hører Leviterne til (at gjøre): Fra fem og tyve Aar gammel og derover skal (hver af dem) komme til at stride Striden i Forsamlingens Pauluns Tjeneste. 25 Men fra halvtredsindstyve Aar gammel skal han vende tilbage fra Tjenestens Strid, og han skal ikke tjene ydermere. 26 Dog maa han tjene med sine Brødre i Forsamlingens Paulun, at tage vare paa Varetægten, men Tjenesten skal han ikke betjene; saaledes skal du gjøre med Leviterne i deres Varetægter
• 4 Mos 26:57-58 : 57 Og disse ere de Talte af Leviterne efter deres Slægter: til Gerson, Gersoniternes Slægt; til Kahath, Kahathiternes Slægt; til Merari, Merariternes Slægt. 58 Disse ere Leviternes Slægter: de Libniters Slægt, de Hebroniters Slægt, de Maheliters Slægt, de Musiters Slægt, de Korahiters Slægt; og Kahath avlede Amram.
• 5 Mos 33:8-9 : 8 Og han sagde til Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvilken du fristede i Massa, med hvilken du kivede ved Meriba Vand, 9 den, som siger til sin Fader og til sin Moder: Jeg saae ham ikke, og han kjendte ikke sine Brødre, og vidste ikke af sine Sønner, thi de have holdt din Tale og skulle bevare din Pagt; 10 de skulle lære Jakob dine Rette, og Israel din Lov; de skulle sætte Røgelse for din Næse, og heelt (Offer) paa dit Alter. 11 Herre! velsign hans Kraft og lad hans Hænders Gjerning behage dig; saargjør deres Lænder, som opreise sig imod ham, og deres, som ham hade, at de ikke opreise sig.
• 1 Krøn 2:1 : 1 Disse vare Israels Sønner: Ruben, Simeon, Levi og Juda, Isaschar og Sebulon,
• 1 Krøn 2:11 : 11 Og Nahesson avlede Salma, og Salma avlede Boas.
• 1 Krøn 2:16 : 16 Og deres Søstre vare: Zeruja og Abigail; og Zerujas Sønner vare: Abisai og Joab og Asael, de tre.
• 1 Krøn 6:1-3 : 1 Levi Sønner vare: Gerson, Kahath og Merari. 2 Men Kahaths Sønner vare: Amram, Jizehar og Hebron og Ussiel. 3 Og Amrams Børn vare: Aron og Mose og Maria, og Arons Sønner vare: Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.
• 1 Krøn 6:16 : 16 (Saa vare) Levi Sønner: Gersom, Kahath og Merari.
• 1 Krøn 22:1-9 : 1 Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være. 2 Og David befoel at samle de Fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Huggere til at hugge Stene, (som skulde) hugges til at bygge Guds Huus. 3 Og David lod tilrede Jern i Mangfoldighed til Søm, til Dørene i Portene og til at føie tilhobe med, og Kobber i Mangfoldighed, (saa at der var) ingen Vægt (derpaa), 4 og Cedertræ uden Tal; thi de Zidonier og Tyrier førte Cedertræ i Mangfoldighed til David. 5 Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung (Mand) og blødhjertig, og Huset, som skal bygges Herren, skal være overmaade stort, til Navn, og til Priis for alle Lande; Kjære, jeg vil berede (Forraad) for ham; saa beredte David i Mangfoldighed (Forraad) før sin Død. 6 Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham at bygge Herrens, Israels Guds, Huus. 7 Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig (angaaer), da var det i mit Hjerte at bygge Herrens min Guds Navn et Huus. 8 Men Herrens Ord skede til mig og sagde: Du haver udøst meget Blod og ført store Krige; du skal ikke bygge mit Navn et Huus, fordi du udøste meget Blod paa Jorden for mit Ansigt. 9 See, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en rolig Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo skal være hans Navn, og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage. 10 Han, han skal bygge mit Navn et Huus, og han, han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Throne over Israel til evig Tid. 11 Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lyksalig og bygge Herren din Gud et Huus, saasom han talede om dig. 12 Visseligen, Herren skal give dig Klogskab og Forstand, og give dig Befaling over Israel, og (det), for at (du skal) holde Herrens din Guds Lov. 13 Da skal du være lykkelig, naar du holder og gjør efter de Skikke og Rette, som Herren bød Mose til Israel; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes. 14 Og see, jeg haver beredt til Herrens Huus i min Trængsel hundrede tusinde Centner Guld og tusinde Gange tusinde Centner Sølv, dertilmed Kobber og Jern foruden Vægt, thi der er meget (deraf); jeg haver og beredt Træ og Steen, og dertil maa du lægge mere. 15 Saa haver du og Mange hos dig, som (kunne) gjøre Gjerningen, Huggere og Mestere (til at hugge) Steen og Træ, og Enhver, (som er) viis paa allehaande Gjerning. 16 Paa Guldet, paa Sølvet og paa Kobberet og paa Jernet er intet Tal; gjør dig rede og gjør det, og Herren skal være med dig. 17 Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn, (sigende:) 18 Er ei Herren eders Gud med eder og haver skaffet eder Rolighed trindt omkring? thi han haver givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er underlagt for Herrens Ansigt og for hans Folks Ansigt. 19 Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl til at søge Herren eders Gud, og gjører eder rede og bygger den Herre Guds Helligdom, til at indføre Herrens Pagtes Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges til Herrens Navn.