1 Mosebok 7:11

Original Norsk Bibel 1866

I det Aar, der Noe var sex hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den samme Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund, og Himmelens Sluser bleve opladte.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 8:2 : 2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.
  • 1 Mos 1:7 : 7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa.
  • Esek 26:19 : 19 Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg gjør dig til en ødelagt Stad, som Stæderne, i hvilke man ikke boer, naar jeg lader opkomme Afgrunden over dig, og de mange Vande bedække dig,
  • Mal 3:10 : 10 Fører al Tienden til (mit) Forraadshuus, og lader Spise være i mit Huus, og lader dem dog prøve mig derved, sagde den Herre Zebaoth, om jeg ikke skal aabne eder Himmelens Sluser og udgyde eder Velsignelse, indtil (I have) ikke nok (at tage udi).
  • 2 Kong 7:19 : 19 Og Høvedsmanden havde svaret den Guds Mand og sagt: Ja, see, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon det kunde skee efter dette Ord? og han havde sagt: See, du skal det see med dine Øine og ikke æde deraf.
  • Job 28:4 : 4 Der udbryder en Bæk hos dem, som der boe, at man ikke tænker at gaae (der); (Vandene) tage af, (at de) ikke (ere længer) hos Menneskene, (og) fare hid og did.
  • Job 38:8-9 : 8 Og (hvo) bedækkede Havet med Døre, der det udbrast og vilde udgaae (som) af (Moders) Liv? 9 der jeg satte Sky til dets Klædning, og Mørkhed til dets Svøb, 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor), 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
  • Sal 33:7 : 7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
  • Sal 74:15 : 15 Du adskilte Kilde og Bæk, du, du tørrede stærke Floder.
  • Sal 78:23-24 : 23 der han bød de øverste Skyer oven af og oplod Himmelens Døre, 24 og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn.
  • Ordsp 8:28-29 : 28 der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder, 29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
  • Jes 24:19 : 19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.
  • Jer 5:22 : 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.
  • Jer 51:16 : 16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
  • Matt 24:38 : 38 Thi ligesom de vare i de Dage før Syndfloden, de aade og drak, toge tilægte og gave tilægte, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken,
  • 1 Tess 5:3 : 3 Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.
  • Amos 9:5-6 : 5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm. 6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
  • 1 Mos 6:17 : 17 Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.
  • 2 Kong 7:2 : 2 Men en Høvedsmand, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: See, dersom Herren gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde skee? og han sagde: See, du skal see det med dine Øine og ikke æde deraf.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 10 Og det skede paa den syvende Dag, da vare Flodens Vande over Jorden.

  • 86%

    12 Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

    13 Paa den selvsamme Dag gik Noe, og Sem og Cham og Japhet, Noe Sønner, og Noe Hustru og hans Sønners tre Hustruer med dem, i Arken.

  • 83%

    13 Og det skede, i det første og sex hundrede Aar, i den første (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, tørredes Vandet over Jorden; da tog Noe Tækket af Arken og saae sig om, og see, Jordens Overdeel tørredes.

    14 Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden (ganske) tør.

    15 Da talede Gud til Noe og sagde:

  • 81%

    1 Og Gud ihukom Noe og alle (vilde) Dyr og alt Qvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Veir fare over Jorden, og Vandet faldt.

    2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser, og Regnen af Himmelen opholdtes.

    3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efterat hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.

    4 Og Arken hvilede i den syvende Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa Ararats Bjerge.

    5 Og Vandet foer hid og did og formindskedes, indtil den tiende (Maaned); i den tiende (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig tilsyne.

    6 Og det hændte sig, efter fyrretyve Dage, da oplod Noe Vinduet paa Arken, hvilken han havde gjort.

    7 Og han udlod en Navn; den fløi frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.

  • 80%

    16 Og de, som kom, kom Han og Hun af allehaande Kjød, som Gud havde budet ham; og Herren lukkede efter ham.

    17 Da blev Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den ophævedes over Jorden.

    18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød ovenpaa Vandet.

    19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høie Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.

    20 Femten Alen fra oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte

  • 80%

    4 Thi om syv Dage endnu vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og udslette af Jorden alle levende Ting, som jeg haver gjort.

    5 Og Noe gjorde det, efter Alt, som Herren bød ham.

    6 Og der Noe var sex hundrede Aar gammel, da var Floden, (som var) Vand over Jorden.

    7 Og Noe gik ind, og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham, i Arken, for Flodens Vand.

  • 79%

    23 Og der udslettedes alt Væsen, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Qvæg, indtil Orme og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noe blev alene igjen, og hvad der var med ham i Arken.

    24 Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.

  • 17 Og jeg, see, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kjød, som haver Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal qvæles.

  • 7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa.

  • 27 De aade, drak, toge tilægte, bleve udgiftede, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde Alle.

  • 6 hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik.

  • 71%

    10 Da biede han endnu syv andre Dage, og udlod atter en Due af Arken.

    11 Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og see, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund, da fornam Noe, at Vandet var faldet af Jorden.

  • 5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,

  • 1 Og, Herren sagde til Noe: Gak ind, du og dit ganske Huus, i Arken; thi jeg haver seet dig (at være) retfærdig for mig i denne Slægt.