Hebreerne 3:5
Og Moses var vel tro i hans ganske Huus, som en Tjener, til at vidne, hvad der skulde siges;
Og Moses var vel tro i hans ganske Huus, som en Tjener, til at vidne, hvad der skulde siges;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Derfor, I hellige Brødre, deelagtige i det himmelske Kald! betragter vor Bekjendelses Apostel og Ypperstepræst, Christum Jesum,
2 der var ham tro, som beskikkede ham, ligesom Moses (var det) i hans ganske Huus.
3 Thi saa meget større Hæder er denne værd fremfor Moses, som den haver større Ære i Huset, der beredte det.
4 Thi hvert Huus beredes af Nogen; men den, som bereder alle Ting, er Gud.
7 Saa er ikke min Tjener Mose; han er trofast i mit ganske Huus.
8 Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?
6 men Christus (er tro) som Søn over hans Huus; og hans Huus ere vi, saafremt vi indtil Enden holde fast ved Frimodigheden og det Haab, som er vor Ros.
7 Derfor, som den Hellig-Aand siger: Idag, dersom I høre hans Røst,
5 hvilke tjene ved Afbildningen og Skyggen af det Himmelske, eftersom Moses fik guddommelig Underviisning, der han skulde berede Tabernaklet; thi see til, sagde han, du gjør Alting efter den Lignelse, der blev viist dig paa Bjerget.
6 Men nu haver han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han og er Midler for en bedre Pagt, hvilken er grundet paa bedre Forjættelser.
23 Formedelst Tro blev Moses, der han var født, skjult tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saae, at Barnet var deiligt; og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
24 Formedelst Tro negtede Moses, der han var bleven stor, at kaldes Pharaos Datters Søn,
25 og valgte heller at lide Ondt med Guds Folk, end at have Syndens timelige Nydelse,
5 Og Mose, Herrens Tjener, døde der i Moabs Land efter Herrens Mund.
2 som er Helligdommens Tjener og det sande Tabernakels, hvilket Herren haver opreist og ikke et Menneske.
1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.
16 Og Mose gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet ham, saaledes gjorde han.
2 Iøvrigt udkræves af Huusholdere, at de maae findes troe.
3 Men den Mand Mose var saare sagtmodig, fremfor alle Mennesker paa Jorderige.
13 og (gjøre) ikke som Moses, (der) lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde beskue (det), indtil det, som (skulde) afskaffes, fik Ende.
11 Og Mose gjorde det; ligesom Herren befoel ham, saaledes gjorde han.
22 Thi Moses sagde til Fædrene: Herren eders Gud skal opreise eder en Prophet af eders Brødre, ligesom mig; ham skulle I høre udi alt det, som han monne tale til eder.
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus,
11 til alle de Tegn og de underlige Ting, som Herren sendte ham til at gjøre i Ægypti Land, paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt hans Land,
15 Og Mose talede til Herren og sagde:
37 Denne er den Moses, som sagde til Israels Børn: Herren eders Gud skal af eders Brødre opreise eder en Prophet som mig; ham skulle I høre.
38 Denne er den, som i Menigheden udi Ørkenen stod mellem Engelen, som talede til ham paa Sinai Bjerg, og vore Fædre, den, som annammede de levende Ord, for at give os (dem);
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Ved den fik derfor de Gamle godt Vidnesbyrd.
16 Og Mose talte dem efter Herrens Ord, ligesom (ham) var befalet.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
7 Men dersom den dødbringende Bogstavs Tjeneste, som var indgraven i Stene, skede i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde betragte Mose Ansigt formedelst hans Ansigts Herlighed, som dog skulde forsvinde,
3 Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øine; og Manden Mose var saare mægtig i Ægypti Land for Pharaos Tjeneres Øine og for Folkets Øine.
20 hvor Jesus, (vor) Forløber, gik ind for os, han, som efter Melchisedeks Viis er blev en en Ypperstepræst til evig Tid.
22 Og Moses blev oplært i al Ægypternes Viisdom; men han var mægtig i Ord og Gjerninger.
46 Dersom I troede Moses, troede I vel mig; thi han haver skrevet om mig.
1 Og disse ere Arons og Mose Slægter, paa den Dag, Herren talede med Mose paa Sinai Bjerg.
27 Formedelst Tro forlod han Ægypten og frygtede ikke for Kongens Vrede; thi han holdt hart ved den Usynlige, som om han saae ham.
5 Thi Moses skriver om den Retfærdighed, som er af Loven, at det Menneske, som gjør de (i Loven befalede) Ting, skal leve ved dem.
10 udnævnt af Gud til Ypperstepræst efter Melchisedeks Viis.
10 thi han forventede den Stad, som haver Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud.
20 Paa den Tid blev Moses født og var deilig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Huus.
21 Og Herren talede til Mose og sagde:
9 Da svoer Mose paa den samme Dag og sagde: Det Land, som din Fod traadte paa, skal blive dig til Arv og dine Børn evindeligen, fordi du fuldkommeligen efterfulgte Herren min Gud.
26 Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han udvalgte.
28 Og Mose sagde: Derpaa skulle I kjende, at Herren haver sendt mig at gjøre alle disse Gjerninger, (og) at de ikke ere af mit Hjerte:
20 Og saavidt det ikke skede uden Ed,
14 Anlangende Mose, den Guds Mand, hans Sønner regnedes til Levi Stamme.